Afgørelse

Ægtefælles kaution for lån til afløsning af fælleslån.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod en kautionsforpligtelse, som klageren påtog sig i forbindelse med, at indklagede frigav klagerens som debitor på et lån ydet til klageren og dennes daværende ægtefælle.

Sagens omstændigheder.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt underskrev klageren sammen med sin daværende ægtefælle M som med debitor på et fælleslån ydet af indklagede.

I forbindelse med parrets skilsmisse i 1997 overtog M som enedebitor lånet med en restgæld på 194.900 kr. Lånet skulle afvikles med 8.150 kr. hvert kvartal første gang 31. marts 1998.

Klageren underskrev i forbindelse med M's overtagelse af lånet et særskilt kautionsdokument, hvorefter hun indestod som selvskyldnerkautionist for M's forpligtelser i henhold til lånet. I samme forbindelse kautionerede M's far med 50.000 kr.

Ved gældsbrev af 29. juni 2001 blev kautionslånet ændret, idet afviklingen blev fastsat til 2.700 kr. månedlig, første gang 1. juli 2001. Lånets restgæld var da 172.422 kr.

Ved skrivelse af 16. november 2001 meddelte indklagede klageren, at kautionslånets ydelse per 1. november 2001 ikke var betalt.

Ved skrivelse af 20. juni 2002 opsagde indklagede kautionsforpligtelsen over for klageren til fuld indfrielse, idet indklagede anførte, at kautionslånet samtidig var overdraget til inkasso. Lånets restgæld var per 31. marts 2002 129.670,64 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 24. juni 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kautionsforpligtelsen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at M i forbindelse med skilsmissen overtog lånet.

indklagede" tvang" hende til at kautionere, selv om hun ikke var eller havde udsigt til at blive likvid.

Indklagede har anført, at ved frigivelse af en af to debitorer ved opsplitning af gæld i forbindelse med skilsmisse kræver man, at den frigivne debitor afgiver kaution. Den kautionerende stilles ikke ringere, end denne var stillet som meddebitor.

Kautionsdokumentet er ikke underskrevet under nogen form for tvang, men der er ikke lagt skjul på, at kautionen var en betingelse for at frigive klageren som debitor. Til gavn for klageren blev der i samme forbindelse stillet krav om kaution af M's far, der har betalt denne, hvilket er kommet klageren til gode.

Det er uden betydning, at klageren ikke var eller er likvid, idet indklagede i en situation som den foreliggende lægger vægt på, at en tidligere debitor fortsat hæfter, men dog subsidiært som kautionist. Illikviditet kan ikke i sig selv begrunde frigørelse for forpligtelsen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren hæftede som debitor for det lån, som klagerens tidligere ægtefælle overtog i forbindelse med parrets skilsmisse. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at anse klagerens kautionsløfte for uforbindende som følge af pression eller af andre grunde.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.