Tvist om manglende kurssikring.
| Sagsnummer: | 600/1994 |
| Dato: | 17-05-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
|
| Ledetekst: | Tvist om manglende kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel underskrevet af klagerne som sælgere 17. marts 1994 og af køber den 23. s.m. solgte klagerne deres ejerlejlighed. Købesummen skulle berigtiges bl.a. ved optagelse af et ejerskiftelån på 665.000 kr. som kontantlån. Slutsedlen indeholdt en reguleringsklausul, hvorefter der skulle ske regulering af købesummen i tilfælde af, at kontantlånets forudsatte obligationsmængde ved lånets effektuering ikke var som forudsat.
Ved lånetilbud af 5. april 1994 tilbød Nykredit det forudsatte kontantlån. Det fremgik, at lånet kunne udbetales, når Nykredit havde modtaget dokumentation for, at køberens "nuværende ejendom er solgt, og køberen er godkendt af kreditforeningen."
Ved skrivelse af 12. april 1994 anmodede den ved handelen medvirkende ejendomsmægler indklagede om at hjemtage ejerskiftelånet, ligesom indklagede blev anmodet om at tage kontakt med "sælger og i samråd med denne eventuelt foretage kurssikring".
Den 27. april 1994 modtog indklagede fra ejendomsmægleren tinglyst pantebrev vedrørende ejerskiftelånet.
Ved et møde den 5. maj 1994 drøftede indklagede og klagerne ekspeditionen af ejerskiftelånet. Det aftaltes at hjemtage ejerskiftelånet snarest muligt. Ifølge indklagede orienterede man om muligheden for eventuel kurssikring af såvel det nye lån som bestående realkreditlån, ligesom det oplystes, at indklagede altid rådede kunder til at kurssikre, men at det i sidste ende var kundernes egen afgørelse. Ifølge klagerne blev de tilrådet at undlade kurssikring med henvisning til, at det alene var køberen, der kom til at hæfte for en højere rente på kontantlånet.
Den 11. maj 1994 underskrev klagerne omprioriteringsaftale; ved afkrydsning fremgår, at kurssikring ikke ønskedes. Efter at indklagede den 19. maj 1994 havde modtaget et privat pantebrev i kvitteret stand med pant i den solgte ejendom, fremsendte indklagede den følgende dag udbetalingsanmodning til Nykredit. Nykredit meddelte, at lånet ikke kunne udbetales uden dokumentation for, at købers hidtidige ejendom var solgt. Indklagede rykkede herefter den 20. maj og 21. juni 1994 købers advokat for dokumentation. Den 27. juni 1994 modtog indklagede dokumentationen, hvorefter Nykredit udbetalte lånet den 29. juni 1994.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de har lidt et tab i størrelsesorden 60-70.000 kr. som følge af, at indklagede rådede dem til at undlade kurssikring med henvisning, at det alene kom køber til skade, såfremt renten steg på kontantlånet. Indklagede har endvidere undladt at tage kontakt med dem med henblik på at kurssikre, da kurserne faldt.
Indklagede har anført, at det bestrides, at man skulle have meddelt klagerne, at køberen i henhold til slutsedlen bar kursrisikoen ved ejerskiftelånet, ligesom det bestrides, at klagerne skulle være tilrådet at undlade kurssikring. Tværtimod blev klagerne tilrådet at foretage kurssikring. I henhold til reguleringsklausulen var det klagerne, som hovedsagelig bar kursrisikoen ved ejerskiftelånets hjemtagelse. Havde klagerne meddelt, at de ønskede kurssikring, og spørgsmålet om indgåelse af en kurskontrakt dermed var blevet drøftet mere detaljeret, ville man først have medvirket til en kurssikring, når den af Nykredit forlangte dokumentation forelå. Først på dette tidspunkt herskede der klarhed over, om lånet kunne komme til udbetaling, samt hvornår det ville kunne udbetales. Dokumentationen forelå den 27. juni 1994, og en kurssikring af ejerskiftelånet var i den foreliggende sag derfor ikke mulig.
Ankenævnets bemærkninger:
Allerede fordi kurssikringen ikke kunne være sket før den 27. juni 1994, findes der ikke grundlag for at give klageren medhold i klagen, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.