Tidsbegrænset kaution. Opsigelse i hovedforhold.
| Sagsnummer: | 494/1992 |
| Dato: | 26-04-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - tidsbegrænsning
|
| Ledetekst: | Tidsbegrænset kaution. Opsigelse i hovedforhold. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 31. januar 1992 ydede indklagede klageren et lån på 151.000 kr. Det var i gældsbrevet anført, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.000 kr., første gang 1. marts 1992, og at lånet kunne opsiges til indfrielse af såvel debitor som indklagede med 14 dages varsel uanset afviklingsbestemmelsen. Til sikkerhed for lånet afgav klagerens far ved påtegning af kautionserklæring samme dag selvskyldnerkautionserklæring. Det var i kautionserklæringen anført:
"Selvskyldnerkautionen er gældende indtil den 1.8.1992."
Indklagede havde den 27. januar 1992 modtaget en skrivelse fra en finanskonsulent vedlagt klagerens seneste årsopgørelse. Det var i denne skrivelse anført, at lånet skulle anvendes til køb af nytegnede aktier i et finansieringsselskab, hvori klageren skulle ansættes som direktør; endvidere var anført, at faderen ville kautionere for lånet, indtil de nye aktier var trykt, hvorefter hans kaution skulle afløses af håndpantsætning af aktierne. Finanskonsulenten skulle også selv købe aktier og ansættes i det pågældende selskab.
Ved skrivelse af 2. juli 1992 til indklagede meddelte aktieselskabet, at klageren havde opsagt sin stilling og solgt de nytegnede aktier. Ved skrivelse af 6. juli 1992 til klageren med kopi til kautionisten opsagde indklagede lånet til fuld indfrielse pr. 20. juli 1992. Som begrundelse anførte indklagede, at det ikke havde været muligt at etablere et for indklagede tilfredsstillende sikkerhedsgrundlag til erstatning for selvskyldnerkautionserklæringen, der udløb 1. august 1992. Efter at klageren og indklagede havde brevvekslet herom, gjorde indklagede den 21. juli 1992 kautionsforpligtelsen gældende overfor klagerens far, der herefter indbetalte restgælden på lånet, 140.086,84 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekalde opsigelsen af lånet og tilbagebetale det af klagerens far indbetalte beløb til denne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med etablering af lånet var vidende om, at kautionsforpligtelsen udløb 1. august 1992, hvorefter der ville være tale om et blancoengagement. Klageren har ikke været bekendt med indholdet af finanskonsulentens skrivelse af 27. januar 1992 til indklagede, og klageren har ikke givet den pågældende fuldmagt til at forhandle lånebetingelser på hans vegne. Det fremgår endvidere af indklagedes almindelige forretningsbetingelser, at opsigelsesvarslet for udlån overfor private er 3 måneder, hvorfor indklagede ikke kan været berettiget til at opsige engagementet med 14 dages varsel.
Indklagede har anført, at det blev aftalt med klageren, at den tidsbegrænsede kaution skulle erstattes af håndpant i aktier erhvervet for de lånte midler i det selskab, hvori klageren var ansat. Det fremgår endvidere af lånedokumentet, at indklagede er berettiget til at opsige lånet til fuld indfrielse med 14 dages varsel, og indklagedes almindelige forretningsbetingelser er kun gældende, såfremt andet ikke er aftalt. Efter at indklagede blev bekendt med, at klageren havde solgt aktierne, som klageren ifølge aftalen skulle håndpantsætte til sikkerhed for engagementet, når kautionsforpligtelsen udløb, opsagde man engagementet med 14 dages varsel.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens far har som kautionist indfriet restgælden på klagerens lån og har således anerkendt indklagedes ret til at opsige lånet. Indklagede kan ikke efter påstand fra klageren tilpligtes at omgøre denne indfrielse, idet klagerens indsigelse om, at restgælden ikke er forfalden til betaling, nu i givet fald må gøres gældende mod kautionisten. Allerede af denne grund kan klagen ikke tages til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.