Solidarisk hæftelse.
| Sagsnummer: | 247/1989 |
| Dato: | 27-11-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Mogens Hvelplund, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Solidarisk hæftelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Forud for indgåelse af ægteskab i oktober 1985 oprettede klageren og hendes kommende ægtefælle en ægtepagt, som gjorde et beløb på 200.000 kr. af friværdien i klagerens faste ejendom til hendes særeje. Ægtepagten blev tinglyst ved parternes personlige værneting, men ikke på ejendommens blad i tingbogen.
Efter indgåelse af ægteskab skiftede klageren i august 1986 pengeinstitut til indklagedes Kalundborg afdeling.
Den 27. august 1986 ansøgte ægtefællerne om et fælles lån på 260.000 kr. i afdelingen. Klageren tilbød sikkerhed i form af håndpant i to ejerpantebreve på tilsammen 267.500 kr. med pant i hendes ejendom.
Gældsbrev vedrørende lånet blev oprettet og underskrevet den 18. september 1986 med klageren og hendes ægtefælle som debitorer og med klageren som deponent. Låneprovenuet blev anvendt til indfrielse af klagerens og hendes ægtefælles engagementer på henholdsvis ca. 100.000 kr. og ca. 160.000 kr. med deres tidligere pengeinstitutter.
I februar 1988 blev ægtefællerne separeret, og klageren forsøgte herefter at få delt engagementet med afdelingen, således at hun alene stod som skyldner for den del af engagementet, som hun indbragte i ægteskabet, svarende til den del, der blev indfriet overfor hendes tidligere pengeinstitut.
Ved skrivelse af 17. november 1988 meddelte afdelingen som svar på en henvendelse fra klagerens advokat, at man ikke var indstillet på at dele lånet, idet det på lånetidspunktet stod klart, at de deponerede ejerpantebreve tjente til sikkerhed for det samlede mellemværende. Klageren og hendes daværende ægtefælle havde været indforstået med, at de overførte lån fra deres respektive pengeinstitutter blev slået sammen til et lån, idet de derigennem opnåede en lavere månedlig ydelse. Ægtefællerne oplyste på lånetidspunktet intet om den oprettede ægtepagt, og afdelingen var ikke bekendt med denne, idet den ikke var tinglyst på den faste ejendom.
Ved skrivelse af 22. februar 1989 til klagerens advokat fastholdt afdelingen, at klageren i forbindelse med oprettelsen af lånet havde modtaget den fornødne rådgivning om virkningen af ægtefællernes solidariske hæftelse for lånet, herunder konsekvenserne af, at kun den ene af ægtefællerne stillede sikkerhed for lånet.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at medvirke til at opdele hendes og hendes tidligere ægtefælles engagement, således at hun alene hæfter for den del af engagementet, som stammer fra det lån, som blev indfriet i hendes pengeinstitut.
I forbindelse med forligsforhandlinger ført mellem parterne har klagerens tidligere ægtefælle overfor klageren oplyst, at ind klagede er fuldt informeret om hans økonomiske situation, og at han siden 1. marts 1989 har været uden job, og ikke umiddelbart forventer at komme i arbejde igen.
Indklagede oplyste ved skrivelse af 11. september 1989, at man opfattede denne skrivelse således, at klagerens tidligere ægtefælle ikke ønskede at medvirke til en opdeling af den fælles gæld.
Klageren har herefter begæret sagen fortsat ved Ankenævnet og har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at hun ikke forud for oprettelse af lånet i indklagedes Kalundborg afdeling blev informeret om virkningen af, at hun og hendes daværende ægtefælle hæftede solidarisk for det fulde lånebeløb og af, at kun hun stillede sikkerhed for lånet.
Indklagede har nedlagt endelig påstand om frifindelse og har til støtte herfor henvist til de synspunkter, som tidligere har været fremført overfor klageren, og har tilføjet, at etablering af lånet skete efter nærmere aftale og på baggrund af behørig rådgivning fra en af afdelingens mest erfarne fuldmægtige, der foruden almindelig rådgivning, herunder om virkningen af den solidariske hæftelse for hele lånet, også med ægtefællerne drøftede spørgsmålet om betydningen af, at der blev etableret sikkerhed for lånet i form af ejerpantebreve alene i klagerens ejendom. Afdelingen ville ikke have bevilget den omhandlede kredit uden den faktisk etablerede sikkerhedsstillelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at den oprettede ægtepagt, uanset om den havde været tinglyst på den faste ejendom, er uden betydning for sagens opgørelse.
Klageren, hvis engagement udgjorde ca. 100.000 kr., underskrev som debitor et gældsbrev på- 267.500 kr-., hvis provenu skulle dække såvel hendes som hendes ægtefælles engagementer, der begge blev ført i andre pengeinstitutter, og en håndpantsætningserklæring, hvorved indklagede fik håndpant i to ejerpantebreve på tilsammen 267.500 kr., og det kan ikke alene på grundlag af hendes angivelse herom lægges til grund, at indklagede skulle have forsømt at vejlede hende om virkningerne af den skete lånesammenlægning og sikkerhedsstillelse.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.