Klagerens udlevering af jakke solgt via Den Blå Avis til køber på grundlag af falsk SMS, der fremtrådte som afsendt af banken. Krav om erstatning.
| Sagsnummer: | 268/2018 |
| Dato: | 14-02-2019 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Klagerens udlevering af jakke solgt via Den Blå Avis til køber på grundlag af falsk SMS, der fremtrådte som afsendt af banken. Krav om erstatning. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens udlevering af en jakke solgt via Den Blå Avis til en køber på grundlag af en falsk SMS, der fremtrådte som afsendt af banken. Krav om erstatning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han havde en lønkonto samt adgang til netbanken.
Banken har oplyst, at klageren via netbanken havde tilmeldt sig bankens Beskedservice og bedt om at få sendt en SMS til sin mobiltelefon med information om indsatte beløb på 100 kr. eller derover.
Klageren har oplyst, at han solgte en jakke via Den Blå Avis, og at det var aftalen, at han skulle modtage købesummen på 4.000 kr. fra køberen, der var kunde i et andet pengeinstitut, som en overførsel til sin lønkonto i Jyske Bank.
Skærtorsdag den 29. marts 2018 kl. 11:35 modtog klageren en SMS, der angav at stamme fra Jyske Bank. SMS’en havde følgende ordlyd:
”Du har modtaget 4.000,- fra [navn (kontonummer)].
Transaktionen kan ses på dit kontoudtog indenfor 24 timer.”
Samme dag ca. kl. 13 afhentede køberen jakken på klagerens bopæl.
Klageren har oplyst, at han den 3. april 2018 (første hverdag efter påske) henvendte sig til sin bankrådgiver i Jyske Bank først telefonisk og derefter pr. mail.
Klageren har oplyst, at han i første omgang fik oplyst, at hvis han havde modtaget en SMS om overførsel af beløbet, skulle dette være fint, og at han ville modtage beløbet dagen efter, idet sådanne SMS’er ikke kunne plagieres. Efter en nærmere undersøgelse vendte hans bankrådgiver tilbage og oplyste, at han desværre havde været udsat for bedrageri, og henviste ham til at anmelde sagen til politiet og til sit forsikringsselskab.
Klageren anmeldte herefter sagen til politiet. Han oplyste i politianmeldelsen, at han havde et telefonnummer til køberen, som hentede jakken. Telefonnummeret viste sig at være knyttet til et taletidskort.
Klageren har oplyst, at hans forsikringsselskab mente, at fejlen lå hos banken, såfremt der var tale om et brud på sikkerhed.
Banken har oplyst, at SMS’en ifølge bankens undersøgelser er genereret som følge af svindel, formentlig ud fra en teknik, der hedder ”spoofing”. Spoofing er en tjeneste på det åbne internet, der gør det muligt at sende SMS’er og foretage opkald, så det ser ud som om, at de kommer fra et andet afsendernummer, end der reelt er tale om.
Banken har endvidere oplyst, at den har taget skridt til at standse SMS’erne. I den forbindelse har banken kontaktet teleselskaberne og bedt dem om at se på, om de kan blokere den specifikke afsender/det specifikke telefonnummer.
Parternes påstande
Den 7. august 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal erstatte ham 4.000 kr.
Jyske Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at det ikke var muligt at kontakte banken den 29. marts 2018 forinden, at han udleverede jakken til køberen, idet det var påske fra den 29. marts til den 2. april 2018.
Han handlede i god tro og i tillid til banken som finansiel institution og dennes systemer og i tillid til, at sådanne fejl ikke kunne forekomme. Banken bærer ansvaret, da der forelå en brist i bankens systemer, hvorved uvedkommende kunne få adgang og mulighed for at sende SMS’er i bankens navn og telefonnummer, således at beskeden fremgik hos modtageren som andre SMS’er sendt fra banken.
Denne sikkerhedsmæssige brist var åbenbart påpeget tidligere, så banken burde have været opmærksom på problemet.
Banken bærer således ansvaret for det tab, som han har lidt, hvilket også understøttes af både hans henvendelse til politiet og til hans forsikringsselskab.
Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren udleverede den i sagen omhandlede jakke den 29. marts 2018, men kontaktede først banken angående SMS’en den 3. april 2018.
Allerede fordi klageren udleverede jakken, inden han kontaktede banken vedrørende ægtheden af SMS’en, har bankens påståede oplysninger i sagen ikke haft betydning for klagerens beslutning om at udlevere jakken. Der er således ikke årsagsforbindelse mellem de oplysninger, som klageren påstår, at banken skulle have afgivet, og klagerens tab.
Den falske SMS er formuleret anderledes, end de øvrige SMS’er, som klageren tidligere havde modtaget fra banken. Klageren kan således ikke have været i god tro om, at han havde modtaget en SMS fra banken, da han udleverede jakken til køberen.
Banken er ikke ansvarlig for, at it-kriminelle sender falske SMS-beskeder, der ser ud som om, at de stammer fra banken.
Banken er således ikke erstatningsansvarlig for det tab, som klageren oplyser at have lidt.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Klagen bør derfor afvises med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren solgte en jakke via Den Blå Avis, og det var aftalen, at køberen skulle overføre købesummen på 4.000 kr. til klagerens lønkonto i Jyske Bank. Skærtorsdag den 29. marts 2018 modtog klageren en falsk SMS, der angav at stamme fra Jyske Bank, hvoraf fremgik, at klageren havde modtaget 4.000 kr. fra køberen, og at klageren ville kunne se transaktionen på sit kontoudtog indenfor 24 timer.
Banken har oplyst, at SMS’en ifølge bankens undersøgelser er genereret som følge af svindel, formentlig ud fra en teknik, der hedder ”spoofing”. Banken har taget skridt til at standse sådanne SMS’er, idet den har kontaktet teleselskaberne og bedt dem se på, om de kan blokere den specifikke afsender/det specifikke telefonnummer.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har udvist fejl eller forsømmelser, som gjorde det muligt for kriminelle at sende klageren en falsk SMS, der fremtrådte som om, at den stammede fra banken. Ankenævnet finder således ikke grundlag for at pålægge banken erstatningsansvar i forbindelse med det tab, som klageren har lidt ved at udlevere jakken til køberen efter at have modtaget den falske SMS.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.