Betingelse om ligestillet pant.
| Sagsnummer: | 159/1991 |
| Dato: | 07-10-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Betingelse om ligestillet pant. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 31. januar 1985 kautionerede klageren for et af indklagedes Nordborg afdeling ydet lån på 44.000 kr. til en kunde i forbindelse med pågældendes køb af en bil. Lånet forhøjedes den 7. november 1985 med 10.000 kr., og den 11. februar 1988 afløstes det af et nyt lån på 66.174 kr. ydet til samme debitor i forbindelse med dennes køb af en anden bil. Klageren kautionerede såvel for låneforhøjelsen i 1985 som for lånet af februar 1988.
I enslydende særskilte kautionsdokumenter vedrørende det oprindelige lån og forhøjelsen i november 1985 hedder det i afsnit III "Forudsætninger hos kautionisten":
"12. Hovedfordringens bevarelse.
Banken skal på enhver måde handle på forretningsmæssig forsvarlig måde i relation til de sikrede fordringer, således at unødige tab forebygges hos kautionisten".
Af kautionsdokumentet af 11. februar 1988 fremgår bl.a.:
"Som forudsætning for nærværende sikkerhedsstillelse har kautionisten lagt vægt på følgende andre effekter/kautionister (debitor/tredjemand), idet kopi af de til grund liggende sikkerhedsdokumenter er udleveret til kautionisten: Ingen."
Den 11. december 1990 rykkede indklagede debitor for ydelsen pr. 30. november 1990, 1.600 kr.
Den 9. januar 1991 anmodede indklagede klageren om at betale den opståede restance, nu 3.200 kr.
Ved skrivelse af 16. januar 1991 til indklagede fra klagerens advokat anmodedes indklagede om at bekræfte, at man ikke havde sikkerhed i debitors bil. Dette bekræftede indklagede.
Ved skrivelse af 26. februar opsagde indklagede over for klageren lånet til fuld indfrielse med ca. 44.000 kr.
Klagerens advokat anmodede herefter indklagede om oplysning om, hvorvidt provenu ved salg af bilen var krediteret kautionslånet. Ifølge indklagedes advokat meddelte en medarbejder hos indklagede telefonisk, at provenuet var indsat på en anden konto hos indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke er bundet af det afgivne kautionsløfte.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at provenuet ved salg af bilen skulle være krediteret kautionslånet, hvilket ikke er sket. Klageren har i denne forbindelse oplyst, at det i forbindelse med lånets etablering blev drøftet, hvad der ville ske, hvis debitor ikke kunne afvikle lånet som forudsat. Det blev da oplyst, at det "normale" var, at provenuet ved salg af bilen ville fragå på lånet. I samme forbindelse henvistes til kautionsdokumentets III, pkt. 12. Dette var baggrunden for, at der ikke blev skrevet noget om anden sikkerhedsstillelse. Klageren har forgæves opfordret indklagede til at fremlægge lånedokumenter og kontoudskrifter vedrørende det lån, på hvilket salgsprovenuet er indgået. Indklagedes nægtelse heraf må tillægges virkning til fordel for klageren jvnf. herved retsplejelovens § 344, stk. 2. Klageren har endvidere anført, at kautionstilsagnet må tilsidesættes som ugyldigt efter aftalelovens § 36, subsidiært almindelige aftaleretlige grundsætninger, idet kautionstilsagnet indeholdes i dokumenter, der ikke opfylder kravene til kundeinformation.
Indklagede har anført, at klageren hverken direkte eller indirekte har fremsat forudsætninger for sin deltagelse som kautionist og har i denne forbindelse henvist til den ovenfor citerede bestemmelse fra kautionsdokumentet fra 1988. Indklagede har ikke haft sikkerhed i den omhandlede bil, og der har ikke været fremsat krav om, at indklagede skulle sikre sig underpant i bilen i forbindelse med lånets etablering. Indklagede har ingen indflydelse på debitors efterfølgende dispositioner over bilen og kan ikke kræve, at provenuet fra salget indgår på det kautionssikrede lån. Indklagede bestrider, at det fremhævede afsnit III, pkt. 12, skulle medføre en pligt for indklagede til at afskrive provenuet fra bilsalget på kautionslånet. Hvad angår klagerens anmodning om udlevering af oplysninger vedrørende debitors øvrige forhold, anser indklagede sig for uberettiget hertil, da kautionen ikke angår disse forhold, men indklagede vil, såfremt Ankenævnet ønsker det, give oplysninger herom.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har ikke i forbindelse med påtagelsen af kautionsforpligtelsen betinget sig, at debitor over for indklagede tillige skulle stille sikkerhed i form af pant i bilen, jf. det citerede afsnit i kautionsdokumentet af 11. februar 1988, og indklagede har heller ikke haft en sådan pantesikkerhed. Klageren har herefter ikke i forhold til indklagede noget krav på, at provenuet ved salget af bilen anvendes til hel eller delvis indfrielse af det kautionssikrede lån. Der findes heller ikke at foreligge andre forhold, som kan medføre bortfald af kautionsforpligtelsen.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har fundet anledning til at anmode indklagede om oplysninger vedrørende debitors øvrige engagement med indklagede og om anvendelsen af det omhandlede salgsprovenu.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.