Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for fælles pantebrevslån i fast ejendom

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelse mod hæftelse for et pantebrevslån i en fælles fast ejendom efter salg af denne.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er brødrene B1 og B2. I 2008 ejede klagerne i fællesskab en fast ejendom, der var behæftet med et ejerpantebrev på 600.000 kr., som var pantsat til en sparekasse.

Den 12. september 2008 underskrev klagerne et pantebrev til Danske Bank vedrørende et prioritetslån på 760.000 kr. i ejendommen med prioritet efter ejerpantebrevet.

I forbindelse med låneoptagelsen underskrev klagerne endvidere et såkaldt god skik tjek skema som dokumentation for bankens rådgivning til klagerne om lån med sikkerhed i fast ejendom. Heraf fremgår blandt andet, at klagerne havde ganske lidt erfaring med at optage lån, og at de hverken ønskede at oplyse om deres økonomiske situation eller at begrunde valget af lån. Af skemaet fremgår i øvrigt blandt andet:

”...

Jeg er gjort opmærksom på, at jeg altid bør få rådgivning om mine økonomiske forhold inden jeg optager et lån, så jeg får et godt grundlag at træffe min beslutning på.

Da der er tale om lån med 2 uafhængige debitorer anbefales det, at der debitorerne imellem indbyrdes laves skriftlig aftale omkring fordeling af renteudgifter.

...”

Banken har fremlagt et brev af 8. oktober 2008 og en årsoversigt for 2008, hvoraf lånet fremgår. Både brevet og årsoversigten er stilet til B1 og B2 og sendt til B1’s adresse.

I oktober 2013 blev fællesejendommen solgt. Banken har oplyst, at der efter indfrielse af ejerpantebrevet fremkom et restprovenu på 240.000 kr., der blev indsat på pantebrevslånet, hvorefter banken aflyste pantebrevet. Banken opretholdt personlige fordringer mod klagerne for restgælden på lånet.

Parternes påstande

Den 18. november 2013 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal udbetale halvdelen af restprovenuet efter indfrielsen af ejerpantebrevet til B2 og frafalde B2’s hæftelse for restgælden på lånet.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at lånet alene vedrørte B1 og blev udbetalt til ham. B2 skulle alene give sit samtykke til låneoptagelsen, fordi han var medejer af ejendommen.

B2 modtog ingen rådgivning fra banken. Dokumenterne, herunder god skik tjek skemaet, blev ikke gennemgået i forbindelse med låneoptagelsen. Dokumenterne blev underskrevet på B2’s bopæl.

Låneoptagelsen skete under tidspres, idet B1 blev presset af tredjemand, som han skyldte penge. Lånet blev udbetalt direkte til tredjemand til dækning af dennes tilgodehavende hos B1. Tredjemand anvendte pengene til at indfri sin gæld til Danske Bank, der således fik pengene hjem igen.

B2 modtog ikke kontoudskrifter i samme omfang som B1, og B2 har aldrig betalt ydelse lånet.

Danske Bank har anført, at det fremgår klart af pantebrevet, at klagerne hæfter solidarisk for lånet, og at pantsætningen omfatter hele ejendommen. Det var en forudsætning for bankens bevilling af lånet, at begge klagere hæftede.

Det fremgår af bankens kreditindstilling, at det oprindeligt var hensigten, at B1 skulle optage lånet med B2 som kautionist.

Klagerne påtog sig at hæfte for lånet på fuldt oplyst grundlag. De har begge underskrevet god skik tjek skemaet, der tjener til dokumentation for, at banken har opfyldt sin rådgivningsforpligtelse over for kunderne forud for deres optagelse af lånet.

Både B1 og B2 har i hele perioden fået tilsendt kontoudskrifter, årsoversigter samt breve om renteændringer.

Banken var berettiget til at nedbringe gælden på pantebrevslånet med hele det overskydende provenu fra salget af ejendommen.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, der er brødre, underskrev begge som debitor for det omhandlede lån på 760.000 kr. med pant i deres fælles faste ejendom.

Ankenævnet finder, at der ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at den enes eller begges hæftelse for lånet er bortfaldet, hverken helt eller delvist.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.