Kapitalpension, indekskonto.
| Sagsnummer: | 35/1989 |
| Dato: | 09-06-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Passivitet - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Kapitalpension, indekskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 13. december 1978 ophævede indklagedes Gladsaxe afdeling ved en fejltagelse klagerens indekskonto i afdelingen. Indekskontrakterne var på dette tidspunkt misligholdte.
Efter at kontoen var hævet og afgiften til staten berigtiget med 10.530 kr., blev restbeløbet på 27.682,46 kr. modregnet i indklagedes tilgodehavende på ca. 300.000 kr. hos klageren.
Klageren rettede herefter ved sin advokat henholdsvis i skrivelse af 19. maj og 20. juni 1980 henvendelse til indklagede og anmodede om oplysning om, med hvilken hjemmel indklagede havde foretaget modregningen, og om mulighederne for overførsel af sin kapitalpension til et andet pengeinstitut. I skrivelser af 21. maj og 24. juli 1980 oplyste indklagede, at indekskontoen var uopfyldt, og at indeståendet derfor før eller siden ville blive modregnet i indklagedes tilgodehavende. På baggrund heraf havde indklagede fundet det mest formålstjenligt at nedbringe klagerens store gældsforpligtelse og samtidig reducere rentebyrden. Indklagede erkendte endvidere, at ophævelsen var sket ved en fejltagelse, og tilbød klageren saldokvittering, såfremt han indenfor 5 år indbetalte 75.000 kr. udover indeståendet på kapitalpensionskontoen, som ikke kunne overføres til et andet pengeinstitut.
I 1983 anmodede Københavns Retshjælp på klagerens vegne indklagede om at oplyse, med hvilken hjemmel man havde modregnet indeståendet på klagerens indekskonto og kapitalpensionskonto, og anmodede indklagede om at oprette klagerens indekskonto påny.
Indklagede oplyste, at man ikke havde modregnet i klagerens kapitalpenionskonto, men at dette ville kunne ske ved udbetaling af indeståendet fyldte 67. år, og at det ikke var muligt at oprette den fejlagtigt opkrævede indekskonto påny, da den erlagte afgift ikke kunne tilbagebetales.
Endvidere gentog indklagede sit tilbud om saldokvittering på de tidligere tilbudte vilkår.
Efter yderligere brevveksling mellem retshjælpen og indklagede indbragte klageren ved skrivelse af 17. juni 1984 sagen for Tilsynet med Banker og Sparkasser (nu Finanstilsynet), som udtalte, at man anså det for ukorrekt af indklagede, at indklagede efter den fejlagtige ophævelse af indekskontoen ikke havde undersøgt muligheden for retablering af kontoen ved en forespørgsel herom til myndighederne.
I skrivelse af 1. august 1986 anmodede klageren ved sin advokat under henvisning til Tilsynets skrivelse af 25. oktober 1984 indklagede om at retablere kontoen. I skrivelse af 15. august 1986 til advokaten meddelte indklagede, at man under hensyn til klagerens store gæld til indklagede, opgjort til ca. 837.000 kr., og under hensyn til, at klageren intet tab havde lidt ved den foretagne modregning, ikke kunne anbefale dispensationen meddelt og forbeholdt sig at gøre forældelses-indsigelse gældende, såfremt budgetdepartementet mod forventning skulle meddele den ønskede dispensation.
I skrivelse af 9. september 1986 til Finansministeriet søgte indklagede på klagerens vegne om dispensation.
I skrivelse af 13. februar 1987 meddelte Finansministeret, at der ikke fandtes hjemmel til at meddele en sådan dispensation, og at der ikke fandtes bestemmelse i lov eller bekendtgørelse om indeksreguleret alderdomsopsparing, der udsiger noget om konsekvenserne af indklagedes fejlagtige ophævelse af kontoen.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indeks- og kapitalpensionskontiens indestående, hvori indklagede modregnede den 28. august 1983 ved hans fyldte 60. år, til ham.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har indklagede for så vidt angår indekskontoen henvist til det allerede anførte.
Kapitalpensionskontoen blev opgjort ved klagerens fyldte 60. 1983 år og modregnet i indklagedes fordring mod klageren efter de på det tidspunkt gældende regler, hvorfor klageren ikke kan gøre økonomiske krav gældende mod indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter den af Tilsynet med Banker og Sparekasser den 17. juni 1984 trufne afgørelse hengik mere end to år, før klageren rettede henvendelse til indklagede om sagen, og efter at Finansministeriet ved skrivelse af 13. februar 1987 havde udtalt sig, forløb yderligere næsten to år, før klageren indbragte sagen for Ankenævet.
Klageren findes allerede af denne grund afskåret fra at gøre krav gældende mod indklagede i anledning af det passerede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.