Afgørelse

Spørgsmål om dækning af omkostninger ved udslettelse af pantebrev.

Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede hæfter for omkostningerne ved udslettelse af pantebreve, der angik lån ydet af indklagede.

Sagens omstændigheder.

I henholdsvis 1949 og 1959 ydede et pengeinstitut, med hvem indklagede senere er fusioneret, A to pantebrevslån på 12.027,28 kr. (lån I) og 12.000 kr. (lån II). Pantebrevene vedrørende lånene blev lyst den 17. maj 1949 (lån I) og 28. august 1959 (lån II).

Af pantebrevet vedrørende lån I fremgår:

"Dette lån forpligter jeg mig herved til at tilbagebetale og forrente med en årlig ydelse, beregnet efter de til enhver tid for sådanne lån i sparekassen fastsatte vilkår, for tiden ca. 5% af en hovedstol på 14.900 kr., er erlægge med halvdelen eller 370 kr. i hver af de halvårlige juni og december terminer, første gang og med fuldt beløb i december termin 1949. Af denne ydelse er for tiden 4 ¼% p.a. af den til enhver tid skyldige restkapital rente og 0,20% p.a. (een pro mille halvårlig) administrationsbidrag - som begge beregnes halvårsvis bagud - medens resten af ydelsen afskrives som afdrag på gældende, indtil denne er fuldt betalt."

Af pantebrevet vedrørende lån II fremgår, at dette skulle afdrages med 240 kr. halvårligt, første gang i december termin 1959.

Ved skrivelse af 2. september 2003 rettede boet efter A ved boets advokat henvendelse til indklagedes Vordingborg afdeling med forespørgsel vedrørende de to pantebreve. Ved skrivelse af 15. september 2003 oplyste indklagede, at pantebrevene ikke længere beroede hos indklagede, da de var færdigbetalte for adskillige år siden. Boets advokat bad herefter indklagede bekræfte, at indklagede foranledigede pantebrevene mortificeret eller aflyst eller afholdt boets udgifter herved.

Ved skrivelse af 26. september 2003 oplyste indklagede, at pantebrevene var indfriet før 1995, idet pantebrevene ikke fremgik af årsoversigten for 1995 fra indklagede. Indklagede afviste at betale omkostningerne ved mortifikation.

Parternes påstande.

Boet efter A har den 7. oktober 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udrede omkostningerne ved pantebrevenes sletning efter tinglysningslovens § 20.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Boet har anført, at hvis indklagede efter pantebrevenes indfrielse har udleveret disse til A, burde de forinden have været aflyst. Dette kunne A ikke gøre selvstændigt.

Der har ikke været nogen anledning til at undlade at aflyse pantebrevene, hvilket tyder på, at indklagede ved en fejlekspedition ikke har udleveret dem.

Der er ikke nogen formodning for, at indklagede har udleveret pantebrevene, idet det naturlige ville være, at man aflyste dem. Praksis vedrørende ejerpantebreve har ikke betydning i denne situation.

Boets udgifter vedrører omkostninger ved udslettelse af pantebrevene efter tinglysningslovens § 20.

Indklagede har anført, at på baggrund af boets henvendelse har man foretaget en undersøgelse af A's engagement. Undersøgelsen har vist, at man ikke er i besiddelse af pantebrevene.

Af engagementoversigter med A fremgår, at A siden 1995 alene har haft en indlånskonto hos indklagede. Der er ingen registrering om udlån til A i denne periode.

Da pantebrevene er omsætningsgældsbreve, må det formodes, at A fik pantebrevene udleveret i kvitteret stand på indfrielsestidspunktet, jf. herved gældsbrevslovens § 21. Pantedebitor kan ikke kræve, at kreditor aflyser pantebrevet forinden udlevering, jf. § 21, stk. 1, modsætningsvis.

Pantedebitor kan heller ikke på andet grundlag kræve, at kreditor foranlediger pantebrevene aflyst, da pantet er stillet i pantedebitors egen interesse med henblik på at opnå en ønsket finansiering.

Efter modtagelse af pantebrevet i kvitteret stand kan pantedebitor selvstændigt begære aflysning, jf. tinglysningslovens § 11, stk. 2. Det er udelukkende pantedebitor, der har interesse i at få indfriede hæftelser aflyst.

Det bestrides, at det er usandsynligt, at pantebrevene ikke er udleveret til A. Herved bemærkes, at det er vanskeligt at se formålet med at lade indklagede opbevare de indfriede pantebreve, da disse ikke kunne genbruges.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Gælden i henhold til de to pantebreve er efter deres eget indhold for længst indfriet, hvilket heller ikke er bestridt under sagen.

Der bestod ikke en pligt for indklagede til at forestå aflysning af pantebrevene. Da det af gældsbrevslovens § 21, stk. 1 fremgår, at skyldneren i henhold til et omsætningsgældsbrev alene er forpligtet til at betale gælden mod udlevering af gældsbrevet, er det nærliggende at antage, at indklagede udleverede de to pantebreve til A, så denne kunne lade pantebrevene aflyse af tingbogen.

Også uanset dette finder Ankenævnet ikke, at det på nuværende tidspunkt kan pålægges indklagede at føre bevis for, at pantebrevene ved indfrielsen blev udleveret til A.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre boet efter A omkostningerne ved udslettelse af pantebrevene af tingbogen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.