Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om rettidig meddelelse.

Sagsnummer: 68 /2000
Dato: 05-09-2000
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen
Klageemne: Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
Ledetekst: Spørgsmål om rettidig meddelelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Den sag drejer sig om, hvorvidt klageren har anmeldt tyveri af sit hævekort for sent.

Sagens omstændigheder.

Onsdag den 24. november 1999 blev klageren frastjålet sit hævekort til sin konto hos indklagede.

I en erklæring af 30. november 1999 har klageren om tyveriet anført:

"Hævekortet blev stjålet onsdag 24/11-99 mellem kl. 14.30-15.30 på vej hjem fra arbejde på cykel, min taske og pung hvor kortet var opbevaret var i min cykelkurv.

Jeg opdagede at taske og pung var væk da jeg kom til min bopæl.

Jeg gik i panik og skyndte mig at cykle hele vejen tilbage for at finde min taske. Uden resultat.

Da jeg kommer hjem igen er kl. over 16.00. Banken har lukket så jeg tror at jeg først kan spærre kortet næste morgen, da jeg ikke finde noget telefon nr. i telefonbogen man kan ringe til efter 16.00."

Klageren spærrede hævekortet den 25. november 1999 kl. 8.38. Forinden var kortet misbrugt ved en hævning den 24. s.m. kl. 16.29, hvor der blev hævet 5.000 kr. i en hæveautomat. Endvidere blev der den 25. s.m. kl. 00.09 hævet ligeledes 5.000 kr. i samme automat.

Indklagede meddelte klageren, at denne hæftede for 8.000 kr. af det skete misbrug som følge af klagerens sene spærring af kortet.

Indklagede har under sagen fremlagt kopi af blanket vedrørende bestilling af hævekortet, hvoraf fremgår, at klageren den 5. juli 1994 kvitterede for modtagelsen af kortet samt "Regler for Hævekort", hvoraf bl.a. fremgår:

"2.4. Deres pligt til at få kortet spærret

De skal kontakte [indklagede] snarest muligt, hvis: De mister kortet eller en anden får kendskab til Deres PIN-kode eller De på anden måde får mistanke om, at kortet kan blive misbrugt.

Uden for [indklagedes] åbningstid skal De give besked på tlf. 33 33 22 49, der svarer døgnet rundt. Ved henvendelse til tlf. 33 33 22 49 skal De oplyse navn og adresse, i hvilken [indklagede] filial kontoen føres samt kortnummer eller kontonummer."

Af et fremlagt stamkort fremgår, at klageren den 19. juni 1995 fik udleveret det i sagen omhandlede hævekort. Klagerens kvittering for modtagelse af hævekortregler fremgår ikke denne forbindelse.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. februar 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.800 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun efter at være blevet opmærksom på tyveriet forsøgte at finde telefonnummeret på indklagedes spærreservice. Dette kunne ikke lade sig gøre, ligesom det heller ikke kunne ske via oplysningen på 118.

Hun var ikke selv i besiddelse af telefonnummeret til spærreservice, da hun ikke på noget tidspunkt hverken i 1994 eller 1995 fik udleveret hævekortreglerne.

Hun finder derfor, at hun snarest muligt efter, at kortet var mistet, tog kontakt til indklagede og har således ikke handlet groft uagtsomt.

Indklagede har anført, at det af klagerens erklæring fremgår, at hun umiddelbart efter hjemkomsten kl. 15 den pågældende dag blev bekendt med kortets bortkomst. Af erklæringen fremgår ligeledes, at klageren fandt det nødvendigt at kontakte indklagede.

Klageren burde derfor snarest muligt herefter have kontaktet indklagede og i hvert fald senest inden for den 1. time herefter, d.v.s. ca. kl. 16, hvor indklagede stadig havde åbent.

Havde klageren kontaktet indklagede på dette tidspunkt, ville det første misbrug kl. 16.21 kunne have været forhindret.

Det bestrides, at klageren ikke har modtaget hævekortreglerne, idet klageren har kvitteret for modtagelsen.

Klageren bør herefter hæfte for 8.000 kr. af misbruget, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3. Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, jf. § 2, stk. 2, hæfter kortindehaveren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af hævekortet, hvis kortudsteder godtgør, at kortindehaveren har undladt at "underrette kortudstederen snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet". Hæftelse for misbrug kan efter denne bestemmelse således pålægges kortindehaver, hvis det kan bebrejdes denne, at underretning om bortkomst ikke blev foretaget hurtigere end sket, og kortindehaverens simple uagtsomhed i denne henseende er tilstrækkelig til, at hæftelse efter bestemmelsen indtræder.

Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at klageren den 24. november 1999 kl. ca. 15.00 blev opmærksom på, at hun ikke længere var i besiddelse af sit hævekort. Ankenævnet finder, at klageren herefter burde have sat sig i forbindelse med indklagede eller PBS så betids, at kortet kunne være spærret, inden misbrugene kl. 16.29 og senere fandt sted. Klageren hæfter herefter for 8.000 kr. af disse misbrug.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.