Efter vilkårene ikke højere end renten for nye lån af samme art.
| Sagsnummer: | 245/1994 |
| Dato: | 14-12-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Efter vilkårene ikke højere end renten for nye lån af samme art. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med klagerens køb af en bil ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, den 23. december 1986 klageren et lån på 118.360,80 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.180 kr., første gang den 1. februar 1987. Af gældsbrevet fremgik bl.a.:
"Rente af kapitalen eller dennes rest til enhver tid beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art, p.t. 12,000% p.a., der betales månedsvis bagud."
Indklagede har oplyst, at lånet er et såkaldt C-lån til køb af bil med en udbetaling på minimum 10%.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte lånets rente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har oplyst, at rentesatserne for lånet har været følgende:
Rentesats:
oktober 1987 | 13,25% |
Det er endvidere oplyst, at rentesatserne for nye tilsvarende billån har været følgende:
Rentesats:
10.12.1987 | 14,00% |
Fra 1. november 1992 ydede indklagede ikke længere lån af den omhandlede art. Renten på nye lån etableret i perioderne 10. januar 1992 - 31. marts 1992 og 1. september - 1. november 1992 har ligget 1% under normalsatsen, hvorefter rentesatserne blev forhøjet med 1%.
Klageren har anført, at han ved en gennemgang af sine indbetalinger blev opmærksom på, at renten på hans lån var steget, selv om renteniveauet i samfundet generelt har været faldende. I en længere periode har den effektive rente været på 23-24%. Renten på løsørepantebrevet, der ligger til sikkerhed for lånet, er på 12% p.a.
Indklagede har anført, at forrentningen angivet i løsøreejerpantebrevet er uden betydning for forrentningen af gældsforholdet. De skete renteændringer er i overensstemmelse med gældsbrevets bestemmelser om, at renten er variabel og beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art. Renten fastsættes og reguleres i overensstemmelse med indklagedes vurdering af det til enhver tid værende renteniveau for lån af den pågældende størrelse og karakter under hensyntagen til konkurrencemæssige forhold, idet kunden til enhver tid har mulighed for at flytte lånet. Alle renteændringer er annonceret i dagspressen og er fremgået af PBS-udskrifter og årsudskrifter, ligesom klageren til enhver tid har kunnet få oplysning om den aktuelle rentesats ved henvendelse til indklagede. Alle ydelser siden lånets etablering er indbetalt uden forbehold, hvorfor klageren ved passivitet har accepteret rentesatserne. Af skemaet over renteudviklingen på klagerens lån fremgår, at rentesatsen den 15. september 1992 steg med 0,75%. Ved en eventuel beregning af differencen bør nyudlånsatsen derfor tillægges de 0,75%, som der har været i stigning i normalrentesatsen i kampagneperioden, det vil sige en reel nyudlånsats på 17,65%.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren findes ikke som følge af passivitet at være afskåret fra at forlange den af indklagede opkrævede rente nedsat.
Efter gældsbrevet beregnes renten "efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art". Herefter findes indklagede ikke at have været berettiget til for klagerens lån at fastsætte en rente, der er højere end den rente, der er til enhver tid har været gældende for nye lån af samme art som klagerens, dog bortset fra tidsbegrænsede introduktionsrabatter for nye lån, hvortil 1%-reduktionen på nye lån i tiden fra 10. januar - 31. marts 1992 og i tiden fra 1. september - 1. november 1992 antages at høre.
For så vidt angår tiden efter 1. november 1992, fra hvilken dato indklagede ophørte med at yde nye lån af den heromhandlede kategori, finder Ankenævnet ikke at have grundlag for at anfægte selve rentereguleringen. Denne bør imidlertid gennemføres med udgangspunkt i en pålydende rente pr. 1. november 1992 på 16,9% p.a. svarende til renten for nye lån på denne dato, når bortses fra introduktionsrabatten. Rentesatserne på klagerens lån efter 1. november 1992 bør derfor alle nedsættes med 1,85% p.a. Det bemærkes herved, at Ankenævnet ikke har fundet grundlag for at nedsætte differencen med 0,75% p.a. som anført af indklagede.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger regulere lånets rentetilskrivning og restgæld, således at der beregnes samme rente af klagerens lån som af nye lån af tilsvarende art til 1. november 1992, dog 1% højere for så vidt angår perioderne 10. januar 1992 - 31. marts 1992 og 1. september 1992 - 1. november 1992, og således at de anvendte rentesatser nedsættes med 1,85% p.a. fra 1. november 1992. Klagegebyret tilbagebetales klageren.