Afgørelse

Rådgivning i februar 2003 vedrørende omlægning af 6 % obligationer med udløb 2019.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav i anledning af indklagedes rådgivning til klageren om omlægning af en obligationspost i 6 % Nykredit 2019.

Sagens omstændigheder.

Primo februar 2003 havde klageren en obligationsbeholdning på nominelt ca. 5,3 mio. kr. i 6 % Nykredit 2019.

Efter at indklagede skriftligt havde opfordret klageren til at rette henvendelse vedrørende omlægning af beholdningen af Nykredit-obligationer som følge af forventet store udtrækningsprocenter ved førstkommende og senere terminer, kontaktede klageren den 5. februar 2003 indklagede telefonisk. På grundlag af denne samtale afgav klageren straks salgsordre vedrørende beholdningen af 6 % Nykredit 2019. Provenuet besluttede klageren at placere ligeligt i 6 % Nordea 2035 og 5 % Realkredit Danmark 2035.

Indklagede har fremlagt udskrift af indklagedes kommentarsystem. Af kommentaren af 7. februar 2003 fremgår:

"Salg af 6'19 pga. ekstraudtræk. /se tidl.kom.

For at undgå udtræk sælges hele beholdningen. Parret ønskerbedst rente. De tror fortsat lave renter - ikke store

rentestigninger de næste år. Derfor skræmmer 5'35 dem ikke.

6'35 er også et alternativ, men hvis renten fortsætter risi-

keres store udtræk til julitermin. På drøftelsestidspunktet

var der ingen 6,35 at få, så drøftelsen gik på 6'32, hvor der allerede er 10% i ekstra udtræk til 1.4.

De har svært ved at beslutte sig, hvorfor jeg anbefaler en deling på de to.

Dette accepteres.

Efterfølgende er der 6,35 i Nordea til salg i straks. Disse har "kun" opsagt 2,4% ekstra til 1.4. Da løbetid ikke skræmmer parret, men kun tanken om ekstra udtræk - køber jeg 6'35 isf. 6'32. Dette gør jeg, da beskeden lød på at gøre det bedst muligt."

Ved skrivelse af 25. september 2003 rettede klageren henvendelse om handlerne gennemført i februar 2003. Klageren anførte, at det ikke havde været en fordel at omlægge; tværtimod ville det have været en fordel at beholde papirerne og - efterhånden som de blev udtrukket - at købe obligationer under kurs 100, f.eks. 5 % Realkredit Danmark 2035. Herved ville hun have sparet handelsomkostninger, som hun derfor anmodede om at få refunderet.

Ved skrivelse af 10. oktober 2003 anførte indklagede, at baggrunden for anbefalingen om omlægningen var en forventning om meget store udtrækninger i 2019 obligationsserie. Udtrækningsprocenterne for april, juli og oktober kvartaler 2003 havde senere vist sig at være 27,35 %, 18, 41 % og 19,96 %. Indklagedes anbefaling havde været en omlægning til 5 % 2025 og/eller 5 % 2020, men på baggrund af klagerens ønske om størst mulig rente sammenholdt med, at hun ikke var nervøs for den forøgede løbetid, blev det besluttet at omlægge til 6 % Nordea 2035 og 5 % Realkredit Danmark 2035. På baggrund af henvendelsen havde indklagede foretaget en sammenligning mellem den faktiske omlægning og en simuleret situation, hvor det var forudsat, at klageren beholdt Nykredit-papirerne til udtrækningstidspunkterne og først da geninvesterede i 6 % Nordea 2035 og 5 % Realkredit Danmark 2035. Beregningen viste, at hendes formue pr. 1. oktober 2003 ville have været 729 kr. større, end den reelt var. Havde klageren beholdt Nykredit papirerne frem til udtrækningstidspunkterne og da alene geninvesteret i 5 % Realkredit Danmark 2035, ville hendes formue have været 3.462 kr. større, end den reelt var. De simulerede opgørelser tegnede imidlertid kun et øjebliksbillede ud fra det aktuelle kursniveau. Eksempelvis ville et fald på 0,25 kurspoint i den solgte Nykredit-serie medføre et fald i formuen på ca. 6.500 kr. Under en yderligere korrespondance med klageren afviste indklagede klagerens krav om kompensation for det urealiserede kurstab på 3.402 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. november 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 3.462 kr. samt 11.411,27 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagedes medarbejdere ved den skriftlige henvendelse til hende stillede en fordel i udsigt ved omlægning af Nykredit-obligationerne. Hun fulgte rådet og omlagde til 6 % Nordea 2035 og 5 % Realkredit Danmark 2035.

Omlægningen viste sig at være unødvendig, og indklagedes opgørelse viser nu, at hun har tabt 3.462 kr. Omlægningen var således ufordelagtig, tabsgivende og derfor unødvendig.

Ud over tabet på de 3.462 kr. kommer 11.411,27 kr. i omkostninger ved handlerne.

Det er usandt, når indklagede anfører, at indklagedes råd var en omlægning til 5 % 2025 eller 5 % 2020 obligationer. Indklagedes medarbejder foreslog på intet tidspunkt under telefonsamtalen en sådan omlægning, og indklagede er ikke i stand til at dokumentere sin påstand i form af udskrift af båndoptagelser.

Foruden at indklagede betaler kompensation, forlanger hun, at indklagede tilbagefører de gennemførte handler.

Indklagede har anført, at baggrunden for anbefalingen om salg af Nykredit-obligationerne var, at klageren ved de ekstraordinære udtrækninger ville få et kurstab, idet obligationerne, hvis kurs da var ca. 102,4, ville blive udtrukket til kurs 100. I april-termin 2003 var der risiko for ekstraordinære udtrækninger på op til 26 % svarende til et kurstab på ca. 33.000 kr.

Der var samtidig forventning om yderligere store ekstraordinære udtrækninger i de følgende terminer. Ca. halvdelen af klagerens obligationer forventedes at ville være udtrukket ekstraordinært med et tilsvarende kurstab til følge.

For så vidt angår de efterfølgende investeringer bemærkes, at indklagedes anbefalinger foretages på baggrund af indklagedes forventning til fremtiden. Der var således ikke tale om en tilsikring, og klageren traf selv den endelige beslutning og bar således risikoen herfor.

Klageren ville være blevet påført et tab, hvis 6 % Nykredit 2019-obligationerne ikke var blevet omlagt.

Klageren traf selv den endelige beslutning om salget af obligationerne.

Samtalen med klageren blev ikke optaget på bånd, hvorfor man ikke har mulighed for at fremlægge dokumentation om rådgivningsforløbet. Dette fremgår dog af fremlagt sagskommentar.

Indklagedes rådgivning var ikke fejlbehæftet, og indklagede har derfor ikke begået nogen ansvarspådragende fejl.

Klageren har ikke lidt noget tab, da den nuværende obligationsbeholdning ikke er realiseret.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede ved rådgivningen af klageren i forbindelse med omlægningen af obligationsbeholdningen begik ansvarspådragende fejl. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger til rente- og kursudviklingen, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at hun derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.