Afgørelse

Spørgsmål om erstatning som følge af indfrielse af et eksisterende lån i forbindelse med hjemtagelse af nyt realkreditlån.

Sagsnummer:	495/1999
Dato:	13-06-2000
Ankenævn:	Niels Waage, Mette Frøland, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:	Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:	Spørgsmål om erstatning som følge af indfrielse af et eksisterende lån i forbindelse med hjemtagelse af nyt realkreditlån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

">Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af, at et eksisterende lån i klagerens landbrugsejendom blev indfriet ved hjemtagelsen af et nyt lån i forbindelse med klagerens tilkøb af jord og opførelse af en bygning til ejendommen.

">Sagens omstændigheder.

I foråret 1999 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende finansiering af køb af et jordstykke og opførelse af en lade til klagerens landbrugsejendom. Inklusive jordstykket var ejendommen på ca. 24 ha.

Ejendommen var prioriteret med et kontantlån i Realkredit Danmark på oprindeligt 585.000 kr. baseret på 30-årige 6% obligationer. Restgælden var ca. 564.000 kr. og obligationsrestgælden ca. 758.000 kr. Restløbetiden var ca. 25 år.

Ejendommen var yderligere prioriteret med et 20-årigt 6% obligationslån i DLR på oprindeligt 350.000 kr. og en restgæld på ca. 343.000 kr.

Den 17. maj 1999 udstedte DLR et lånetilbud på et 30-årigt 6% obligationslån på 1.185.000 kr. med prioritet efter lånet på oprindeligt 350.000 kr. Af lånebetingelserne fremgår bl.a.:

"Lån opr. kr. 585.000 til Realkredit Danmark må indfries, forinden nærværende lån udbetales."

Den 8. juni 1999 udstedte DLR et nyt lånetilbud på et 30-årigt 6% obligationslån på 1.570.000 kr. med 1. prioritet i ejendommen og det nu tilkøbte jordstykke. Af lånebetingelserne fremgår bl.a.:

"Lån nr. 21 [DLR lånet på oprindeligt 350.000 kr.] og lån oprindelig kr. 585.000 til Realkredit Danmark må indfries, forinden nærværende lån udbetales."

Lånet på 1.570.000 kr. blev hjemtaget den 15. juni 1999 og afregnet til klageren til kurs 95,1.

Den 21. juni 1999 blev RD lånet indfriet til kurs 98,35.

I august 1999 gjorde klageren indsigelse imod, at RD lånet var blevet omlagt og gjorde et erstatningskrav gældende mod indklagede. Klageren opgjorde sit tab således:

"Kurs ved indfrielse 98,35%+ kurtage + kontant			743.962,97
Kurs ved optagelse af erstatningslån:
95,10% - 0,25% kurtage = 755.071,37 x 94,85=			716.185,19
Påført kurstab + kurtage			27.777,78
	755.000 x 5.200 =
Gebyr DLR forholdsmæssigt	1.570.000		2.501,00
Direkte tab			30.278,78

Hertil kommer skattefradragstab:
1. år Rente indfriet RD lån		56.544,00
	Rente nyt DLR lån	50.586,00
	Fradragstab	5.957,50
Skatteværdi heraf 40.37% =		2.405,00
Fradragstabet vil udgør 2.405 kr. de næste ca. 20 år =			48.100,00
Samlet tab			78.378,78"

Indklagede afviste at have pådraget sig erstatningsansvar men tilbød pr. kulance, at godtgøre det af klageren opgjorte direkte tab på 30.278,78 kr. på følgende måde:

"Der foretages en delindfrielse af DLR lån oprindeligt kr. 1.570.000,- med et nominelt obligationsbeløb på kr. 750.000,-.

Der etableres et lån i banken på kr. 686.000,- til fast rente 6,50% med samme afviklingsprofil og vilkår som tidligere indfriet RD lån."

">Parternes påstande.

Den 23. november 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 78.378,78 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

">Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede anbefalede at omlægge de eksisterende lån i forbindelse med finansieringen af jordkøbet og laden. Dette afviste han, idet han ønskede at beholde RD lånet, som han havde fået oplyst var et godt og billigt lån.

Han forstod, at der ville blive søgt om størst muligt lån hos DLR, og at RD lånet så ville blive trukket fra.

Det nye store lån skulle afløse det bestående lån i DLR og finansiere jordkøbet og laden samt en nedbringelse af hans kassekredit. Indklagede mente, at nedbringelsen af kassekreditten med et lån kunne forsvares på grund af et tidligere traktorkøb.

Det har forvirret forløbet, at sagen blev ekspederet af flere forskellige ansatte hos indklagede.

Indklagede har ikke varetaget sin rolle med økonomisk rådgivning og bør derfor erstatte det tab, han har lidt ved, at RD lånet blev indfriet imod hans ønske.

Indklagede bør yde en kontant erstatning, idet han ikke ønsker at binde sig til indklagede med det tilbudte lånearrangement.

Han har fast ansættelse på heltid. Indtjeningen ved landbruget er ca. 43.000 kr. årligt.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er tale om en erhvervssag, som falder uden for Ankenævnets kompetence.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren i forbindelse med begge lånetilbud blev orienteret og rådgivet om bl.a. de kurs-, rentabilitets- og likviditetsmæssige konsekvenser både nu og efterfølgende.

DLR fremsendte lånetilbuddet på 1.185.000 kr. direkte til klageren med kopi til indklagede. Det fremgår klart, at indfrielsen af RD lånet var en betingelse for udbetaling af det tilbudte lån. Lånetilbuddet blev drøftet, og i forbindelse hermed blev det aftalt at søge DLR om sammenlægning af det tilbudte lån med det eksisterende DLR lån på oprindeligt 350.000 kr., hvilket var baggrunden for udstedelsen af lånetilbuddet på 1.570.000 kr. Af dette tilbud fremgår det også klart, at RD lånet skulle indfries.

På baggrund af det gode kundeforhold har man tilbudt klageren at retablere låneforholdet med nøjagtig samme vilkår og betingelser som det indfriede RD lån, hvorved klageren stilles, som om RD lånet ikke var blevet indfriet. Klageren bliver ikke herved bundet til indklagede, idet lånet gives på vilkår, herunder indfrielsesvilkår, og betingelser svarende til et kreditforeningslån.

">Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter karakteren af den tvist, klagen angår, og det oplyste om klagerens beskæftigelse, herunder at ejendommen drives som fritidslandbrug, finder ankenævnet, at klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, jf. vedtægternes § 2, stk. 2. Indklagedes afvisningspåstand tages herefter ikke til følge.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klagerne i forbindelse med hjemtagelsen af lånet på 1.570.000 kr. i DLR. Det bemærkes herved, at det klart fremgår af lånetilbuddet fra DLR, at udbetalingen af lånet var betinget af, at det eksisterende lån i Nykredit blev indfriet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.