Afgørelse

Spørgsmål om indberetning af renter til skattemyndighederne vedrørende indbetaling på misligholdt engagement.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om, at indbetalinger på hans misligholdte gæld til indklagede skal indberettes som renter.

Sagens omstændigheder.

Af indklagedes interne engagementsoversigt dateret 16. oktober 1995 fremgår, at klagerens gæld til indklagede i henhold til tre forskellige udlån udgjorde i alt 801.814,60 kr. Oversigten er påført et håndskrevet notat om, at renter for perioden 1. april 1994 - 1. november 1995 (15%) udgør 189.469,89 kr., således at indklagedes samlede krav var på 991.284,49 kr.

Af en kontoudskrift af 5. august 1996 vedrørende et af klagerens lån fremgår, at lånets rente var 0,0%. Ifølge kontoudskriften, der dækker perioden fra 31. december 1995, blev der ikke tilskrevet renter i 1996 på lånet. Det fremgår, at der den 2. august 1996 er indsat 50.000 kr. vedrørende salg af en bil.

Indklagede har anført, at beløbet på 50.000 kr. vedrører en bil, hvori der den 5. december 1995 blev foretaget udlæg. Den 17. november 1998 fik man udlæg i en anden bil tilhørende klageren. Denne bil blev solgt i 2000, hvor der indgik et provenu på 24.237,13 kr. den 5. juli 2002.

Ved skrivelse af 15. juli 2002 meddelte indklagede klageren, at beløbet på 24.237,13 kr. alene blev betragtet som afdrag, idet der ikke var indgået en endelig/afsluttende akkordaftale.

Ved skrivelse af 11. oktober 2002 fremsendte klagerens advokat 93.159,49 kr. til indklagede. Beløbet blev indbetalt i henhold til indklagedes udlæg i klagerens krav mod sin tidligere ægtefælle. Indklagede har anført, at beløbet blev afskrevet på hovedstolen for klagerens gæld til indklagede.

Ved skrivelse af 10. december 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede med forespørgsel, om indklagede havde foretaget renteindberetning i anledning af hans indbetalinger. Ved skrivelse af 12. samme måned meddelte indklagede, at gælden efter seneste indbetaling udgjorde 634.932,98 kr. ekskl. renter. Selv om renteindberetningen systemmæssigt var stoppet, opretholdt man sit rentekrav for de seneste fem år. Der ville kun kunne ske indberetning af renter, hvis gælden blev indfriet, eller hvis der blev etableret/opfyldt en akkordaftale.

Af kontooversigt pr. 31. december 1996 fremgår, at klagerens gæld i henhold til en fordringskonto udgjorde 752.329,60 kr., og at indklagede havde standset den automatiske renteberegning. Beløbet 752.329,60 kr. fremgår tillige af kontooversigt pr. 31. december 2001. På kontooversigten pr. 31. december 2002 er fordringskontoen anført med 634.932,98 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 13. januar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at de i perioden 2. august 1996 - 11. oktober 2002 indbetalte beløb på 167.396,62 kr. af indklagede skal indberettes til skattemyndighederne som betalte renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke har haft mulighed for at indgå en afviklingsaftale med indklagede, men indklagede har siden 1996 modtaget i alt 167.396,62 kr.

Indklagede har på intet tidspunkt foreslået en drøftelse om fordelingen af indbetalte beløb på renter/afdrag. Han har dog i efteråret 1996 telefonisk rejst spørgsmålet over for en navngiven medarbejder.

Indklagede har anført, at man efter regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutter har en pligt til at standse renteberegningen internt, når en fordring må anses for uerholdelig. Skyldneren hæfter imidlertid fortsat for renter, i det omfang renterne ikke forældes, uanset at renterne ikke er tilskrevet.

Ved indbetalinger, hvor skyldneren ikke tilkendegiver, hvordan beløbet skal afskrives, har indklagede som hovedregel valgret med hensyn til, om beløbet skal afskrives på hovedstol/renter.

Klageren har fået oplysning om, hvorledes der blev forholdt med indbetalingerne, som ikke skete frivilligt.

Indbetalingen i 1996 blev afskrevet på hovedstolen, hvilket fremgår af kontoudskrift fra dette tidspunkt. Indbetalingen på 24.237,13 kr. i 2002 blev ligeledes modtaget som et afdrag, jf. skrivelsen af 15. juli 2002. Det samme gælder for indbetalingen på 93.159,49 kr., hvilket fremgår ved at sammenholde kontooversigterne for 2001 og 2002., hvor det også er anført, at den automatiske renteberegning er standset.

Det bemærkes i øvrigt, at skyldneren kan have en interesse i, at beløb afskrives på hovedstolen, idet gælden nedbringes herved. Afskrivning på renter medfører, at hovedstolen fortsat er den samme.

Det følger af ligningslovens § 5, stk. 9, at der ikke har været pligt til at fordele indbetalingerne på renter og afdrag, da indbetalingerne ikke er sket som led i en akkord.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at de beløb, som indklagede modtog i perioden 2. august 1996 til 11. oktober 2002, var beløb, som blev modtaget i forbindelse med udlæg foretaget hos klageren og er som ikke-frivillige betalinger tilgået indklagede uden, at klageren har tilkendegivet, om han ønskede beløbene afskrevet på hovedstolen eller renter. Indklagede har herefter afskrevet beløbene på hovedstolen. Klageren har først efterfølgende i december 2002 rettet henvendelse til indklagede om, hvorledes beløbene blev afskrevet. Herefter kan klagen ikke tages til følge.

Det tilføjes, at det følger af almindelige obligationsretlige regler, at klageren selv afgør, hvilken del af gælden, der skal nedskrives ved frivillige indbetalinger. Indklagede må derfor respektere klagerens tilkendegivelse herom ved eventuelle fremtidige frivillige indbetalinger fra klagerens side, uanset om indklagede har indtægtsført rentetilskrivningen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.