Gearet investering, spørgsmål om indgåelse af stop-loss aftale.
| Sagsnummer: | 136 /2000 |
| Dato: | 15-09-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mette Frøland, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Gearet investering, spørgsmål om indgåelse af stop-loss aftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens gearede investering hos indklagede, hvor klageren gør gældende at have indgået en stop-loss aftale.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er udenlandsk statsborger og bosiddende i Aruba, Hollandsk Caribien, har i en årrække været kunde hos indklagedes Private Banking afdeling. Klageren har optaget lån i forskellige valutaer og investeret de lånte midler i værdipapirer.
I sommeren 1999 blev udviklingen i klagerens investering telefonisk drøftet mellem klageren og indklagede. Klageren har anført, at han anmodede indklagede om at lukke investeringen, hvis dennes nettoværdi faldt til under 30.000 USD. Indklagede har anført, at klageren oplyste, at han ønskede, at udviklingen i investeringen blev fulgt tættere. Det bestrides, at der blev indgået en aftale om, at indklagede skulle lukke investeringen, hvis nettoværdien faldt til under 30.000 USD.
Henholdsvis den 10., 17. og 20. september 1999 fremsendte indklagede til klageren oversigt over udviklingen i investeringen indeholdende en opgørelse af nettoværdien. Opgørelserne viste et nettooverskud på mellem 30.642,51 USD og 32.855,61 USD.
Den 8. oktober 1999 viste indklagedes opgørelse, at nettoværdien var faldet til 28.862,90 USD. Samme dag forsøgte indklagede forgæves - i alt 5 gange - at telefaxe opgørelsen til klageren. Da faxtransmissionen ikke lykkedes, fremsendtes oversigten med post.
Ved en telefaxskrivelse af 14. oktober 1999 til indklagede anførte klageren bl.a.:
"There was a standing order to yourself and your replacement during your absence that $ 30.000,- was to be the bottom line. You were to pull out at that level.
I expect $ 30.000,- to be set aside on separate account awaiting further instructions from me."
Ved telefaxskrivelse af 15. oktober 1999 til klageren meddelte indklagede:
"You have expressed that you would like to go out of the investment when the net amount is about USD 30.000 and in this connection we have faxed you statements more frequently. However, we can keep an eye on your investment, but we are not allowed to close your investment without any instructions on your part.
If you want to terminate the investment you need to contact us."
Som svar herpå meddelte klageren ved telefaxskrivelse af samme dag:
"......
In the light of overall performance however I express the wish to terminate the investment and again stress that I expect $ 30.000,- to be set aside on a separate account awaiting further instructions from me."
Ved ny telefaxskrivelse af 15. oktober 1999 anmodede indklagede klageren om at oplyse, om denne ønskede at afslutte investeringen. Indklagede oplyste samtidig, at man ikke anså sig for ansvarlig for faldet i investeringens nettoværdi, hvorfor man ikke var i stand til at indsætte 30.000 USD på særskilt konto. Nettoværdien blev oplyst til "currently about USD 24.900".
Ved telefaxskrivelse af 17. oktober 1999 meddelte klageren:
"If the bank cannot accept any responsibility for the decrease in net amount below the set bottom line to pull out, what is the bank responsible for? The expressed wish to the account manager to do so is actually totally useless??
[Navnet på indklagedes medarbejder], this is the third time I am instructing or rather expressing my wish you to set aside the now again lower net amount in a separate account."
Samme dag afsluttede indklagede investeringen med et overskud på 23.346 USD.
Klageren rettede efterfølgende henvendelse til indklagede og gjorde gældende, at indklagede var ansvarlig for hans tab som følge af, at investeringen ikke var blevet lukket ved en nettoværdi på 30.000 USD. Indklagede afviste at være ansvarlig herfor, men tilbød kulancemæssigt klageren halvdelen af forskellen mellem 30.000 USD og 23.346 USD, dvs. 3.327 USD.
Parternes påstande.
Klageren har den 27. marts 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.654 USD.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han på et tidspunkt, hvor værdien af investeringen havde været faldende, af en medarbejder blev oplyst om, at der var mulighed for at indgå en stående stop-loss ordre.
Da værdien af hans investering ikke udviklede sig positivt, meddelte han telefonisk i sommeren 1999 den medarbejder, som da varetog kontakten med ham, at han ønskede at indlægge en stop-loss ordre, således at investeringen skulle lukkes, hvis nettoværdien faldt til under 30.000 USD. Medarbejderen undlod at oplyse, at man ikke kunne håndtere en sådan ordre.
Da nettoværdien af investeringen faldt til under 30.000 USD, undlod indklagede at lukke investeringen, men krævede en udtrykkelig ordre fra ham herom.
Indklagede undlod endvidere at rette telefonisk henvendelse til ham på det kritiske tidspunkt.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det ikke indgår i indklagedes koncept for den omhandlede investering, at kunden kan afgive en form for limiteringsordre, således at indklagede skal afvikle kundens investering, når overdækningen når et bestemt beløb.
Konkret blev der heller ikke indgået aftale med klageren om, at investeringen skulle afvikles, når overdækningen var på 30.000 USD. Afvikling kunne derfor kun finde sted efter klagerens udtrykkelige anmodning.
Indklagede gjorde, hvad der med rimelighed kunne forlanges for at kontakte klageren, da det viste sig, at nettoværdien var kommet under 30.000 USD.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at uenigheden om faktum i sagen alene kan afklares ved en bevisførelse i form af vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet.
Indklagedes kulancemæssige tilbud forud for klagens indgivelse er gældende uanset udfaldet af klagen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at klageren under drøftelserne i sommeren 1999 gav udtryk for, at han ønskede at lukke investeringen, hvis dennes nettoværdi faldt til under 30.000 USD. Ankenævnet finder det imidlertid ikke godtgjort, at indklagede påtog sig på egen hånd at lukke investeringen, hvis nettoværdien faldt til dette beløb. Det bemærkes herved, at aftalen om, at indklagede hyppigere skulle fremsende opgørelser over engagementet til klageren, taler imod, at der blev indgået en sådan stop-loss aftale.
Indklagede forsøgte forgæves at telefaxe opgørelsen af 8. oktober 1999 til klageren og valgte herefter at sende den pr. post. Ankenævnet finder ikke grundlag for at anse indklagede for ansvarlig for den forsinkelse, som var en følge heraf.
Efter det anførte tages klagen ikke til følge. Det bemærkes, at indklagede under klagesagen har vedstået sit tilbud om kulancemæssigt at godtgøre klageren 3.327 USD.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.