Afgørelse

Rådgivning vedrørende kurssikring.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning af klageren om kurssikring i forbindelse med klagerens hjemtagelse af et realkreditlån.

Sagens omstændigheder.

I marts 2003 rettede klageren henvendelse til Realkredit Danmark, med hvem indklagede er koncernforbundet, vedrørende omlægningen af et 6% obligationslån på oprindeligt 872.000 kr. med pant i klagerens sommerhus. Baggrunden var, at klageren i forbindelse med en ombygning ønskede yderligere realkreditbelåning.

Klageren har anført, at hun i anden forbindelse var i indklagedes Aabenraa afdeling, hvor hun har et kundeforhold. Indklagedes medarbejder E forklarede hende, at han skulle rådgive hende om realkreditlån, da hun var hans kunde, og at sagen derfor skulle behandles via indklagede. Hun tilkendegav, at hun havde kontakt med Realkredit Danmark, som på tilfredsstillende vis havde forestået en tidligere långivning, hvorfor hun fandt, at Realkredit Danmark skulle forestå sagen. E forklarede, at hun kunne vælge, hvem hun ville, men at E skulle udfærdige papirerne, da hun var hans kunde.

Indklagede har anført, at det blev aftalt, at indklagede skulle forestå omlægningen, da Realkredit Danmark er en del af indklagedes koncern, og idet indklagede havde mulighed for at yde en rådgivning, der tog udgangspunkt i klagerens samlede økonomiske situation. Indklagede skulle under alle omstændigheder tage stilling til, om et ejerpantebrev skulle rykke for omprioriteringen.

Den 24. marts 2003 fremsendte indklagede lånetilbud fra Realkredit Danmark på et 5% 30-årigt obligationslån på 1.041.000 kr. Hjemtagelseskursen for lånet var denne dag 95,08.

I den følgende periode var der telefonisk kontakt mellem klageren og E, hvor lånets hjemtagelsestidspunkt blev drøftet. Klageren har anført, at hun aftalte med E, at han skulle kontakte hende, når E selv vedrørende et eget privat lånetilbud ikke turde vente længere på en god kurs.

I perioden fra den 24. marts 2003 frem til 16. april 2003 steg obligationskursen på den låneserie, hvori Realkredit Danmarks lånetilbud var udstedt, for - medio april - at falde tilbage til omkring kurs 95.

Den 16. april 2003 drøftede klageren lånets hjemtagelse med E. Klageren har anført, at E meddelte, at han nu ville låse kursen på sit eget lånetilbud. Hun forespurgte, hvad det ville betyde for hende i kroner, hvis hun ventede og håbede på, at kursen ville stige. E meddelte "Ikke mere, for vi regulerer over ydelsen". Hun bemærkede hertil, at hvis man havde et tilbud liggende på kurs 95, og man så låste det til kurs 98, ville der være tre kurspoint til forskel. E svarede "nej for vi regulerer over ydelsen". På hendes spørgsmål om, hvad ydelsen ville være, hvis hun låste til kurs 98, fik hun at vide, at det kun ville svinge et par hundrede kroner. På denne baggrund valgte hun at fastlåse kursen denne dag.

Indklagede har anført, at E drøftede markedets forventninger til kursudviklingen med klageren. Klageren ønskede et provenu på 140.000 kr., da ombygningen var budgetteret til dette beløb. E orienterede om, at en eventuel spekulation i rente/kursudvikling var op til klageren selv, idet man ikke påtog sig ansvaret for at følge kurserne. Konsekvensen af et yderligere kursfald blev drøftet, og E forklarede, at hvis provenuet blev lavere som følge af kursfald, ville der være mulighed for at udarbejde et nyt lånetilbud på det nye kursniveau og med samme provenue som tidligere. Dette ville dog medføre en merydelse. På klagerens foranledning blev der udarbejdet en beregning af, hvor meget et eventuelt kursfald ville medføre i forøget ydelse. Efter indklagedes opfattelse blev konsekvenserne af en kursstigning ikke drøftet. Kursen den 16. april 2003 var 95,32 på den omhandlede obligationsserie.

I perioden efter medio april 2003 steg obligationskursen på den låneserie, hvori Realkredit Danmarks lånetilbud var udstedt, til over kurs 98 (medio maj).

Parternes påstande.

Klageren har den 11. juni 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker indklagede pålagt at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at E den 16. april 2003 fejlinformerede hende om betydningen af en kursstigning fra det aktuelle kursniveau omkring 95 til kurs 98.

På hendes spørgsmål, om hun ville få flere kroner udbetalt ved at vente på en kursstigning, svarede E nej, hvilket er direkte forkert. Hun havde udtrykkeligt fortalt, at hun ikke havde travlt med at låse kursen og kunne vente på den rigtige kurs. Hun forstår ikke, at E ikke orienterede om de muligheder, som hun havde, så hun selv kunne træffe valget. Efterfølgende steg kursniveauet til kurs 98 svarende til et mistet provenu på ca. 30.000 kr.

Hun kontaktede senere E via mail. E ringede tilbage og meddelte, at han mente at have forklaret hende om alle de muligheder, som hun havde.

Det er korrekt, at hun er ansat hos en ejendomsmægler, men til dagligt har hun intet at gøre ved låneomlægninger, indfrielse og optagelse af lån. Hun var på barselorlov fra juli 2002 til 1. juni 2003.

Indklagede har anført, at klageren oprindeligt ønskede, at et nyt realkreditlån skulle anvendes til indfrielse af et banklån hos indklagede samt finansiering af en ombygning. Det var imidlertid ikke muligt at optage et lån af den ønskede størrelse, hvorfor indklagede foreslog, at det eksisterende 20-årige lån blev omlagt til et 30-årigt lån.

Ved drøftelsen den 16. april 2003 gjorde klageren det klart, at hun ønskede et provenu på 140.000 kr. i forbindelse med låneomlægningen, da ombygningen var budgetteret til dette beløb.

Under samtalen blev konsekvenserne af et yderligere kursfald i forhold til det, der allerede var indtruffet, drøftet. E forklarede, at provenuet ved et kursfald ville blive lavere, men at der var mulighed for at udarbejde et nyt tilbud med samme provenu, men med en merydelse til følge.

Klageren blev rådgivet om fordele og ulemper i forbindelse med omlægningen, herunder at eventuel spekulation i rente/kursudvikling var op til hende selv.

Indklagede har ikke foretaget ansvarspådragende handlinger.

Efter indklagedes opfattelse blev konsekvenserne af en kursstigning ikke drøftet i forbindelse med klagerens henvendelse.

Klageren har under hele forløbet givet udtryk for, at hun havde et indgående kendskab til betydningen af rente/kursudviklingen i forbindelse med optagelse af et obligationslån. Klageren arbejder således for en ejendomsmæglerkæde.

Indklagede har indgået samarbejdsaftale med Realkredit Danmark, hvorefter fælles kunder som udgangspunkt skal søges betjent hos indklagede. Henvender en kunde sig hos Realkredit Danmark skal Realkredit Danmark søge at få ekspedition af lånesagen overført til indklagede, da kunden herved gives mulighed for at få totalrådgivning. Ønsker kunden ikke sagen overført til indklagede ekspederes sagen hos Realkredit Danmark. Ekspederes en sag via indklagede modtager indklagede betaling fra Realkredit Danmark.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder den 16. april 2003 fejlagtigt oplyste, at et stigende kursniveau for den obligationsserie, hvori klagerens lån skulle hjemtages, ikke ville have betydning for provenuet. Ankenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at det er elementær bankfaglig viden, at en kursstigning for et obligationslån medfører et højere provenu og for et kontantlån medfører en lavere ydelse. Dette fremgår tillige af lånetilbudet fra Realkredit Danmark af 24. marts 2003.

Ankenævnet finder heller ikke, at der i øvrigt er godtgjort fejl eller mangler i indklagedes rådgivning, der kan medføre et erstatningsansvar.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.