Spørgsmål om del af dividende var betaling af pengeinstituttets rentekrav.
| Sagsnummer: | 288/1996 |
| Dato: | 12-12-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Akkord - rente
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om del af dividende var betaling af pengeinstituttets rentekrav. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren anmeldte i september 1993 betalingsstandsning. Under betalingsstandsningen tilbød klageren sine kreditorer, herunder indklagede, en akkord på 60% mod udstedelse af saldokvittering. Indklagede havde et samlet tilgodehavende i størrelsesorden 1,2 mio. kr.
Ved skrivelse af 15. oktober 1993 fremsendte klagerens advokat 653.120,08 kr. til indklagede. Beløbet fremkom som 60 % af en hovedstol på 1.156.808,20 kr. eller 694.084,92 kr., hvorfra der var fradraget forskellige beløb. Efter opgørelsen anføres bl.a.:
"Jeg afventer herefter Deres endelige renteberegning, hvorefter der vil ske afregning af restdividenden".
Ved skrivelse af 25. oktober 1993 fremkom indklagedes Kolding afdeling med en endelig opgørelse af sit krav. Af opgørelsen fremgår:
"Hovedstol, jvf. Deres brev af 15. oktober 1993. | kr. | 1.156.808,20 |
+ ansl. rente fra 1. febr. 1993 - 20. sept. 1993 | kr. | 127.313,00 |
- 3 ydelser til lån à 6300 kr. | kr. | 18.900,00 |
i alt | kr. | 1.265.221,20 |
60% dividende | kr. | 759.132,72 |
- modtaget efter 30. sept. 93 i alt | kr. | 15.764,84 |
- modtaget à conto den 18. okt. 93 | kr. | 653.120,08 |
rest | kr. | 90.247,80" |
Med henvisning til opgørelsen anmodede klagerens advokat i skrivelse af 25. oktober 1993 indklagede om at "oplyse, hvorledes den anslåede rente er beregnet." Ved skrivelse af 28. s.m. redegjorde indklagede for renteberegningen, som vedrørte renter på to kassekreditter samt et lån.
Indklagede har oplyst, at der under efterfølgende drøftelser med klagerens advokat opnåedes enighed om, at klageren til fuld og endelig afgørelse af det resterende dividendekrav på ca. 90.000 kr. skulle betale 75.000 kr. I december måned 1993 modtog indklagede herefter dette beløb.
Klageren har ved opgørelsen af sin indkomst over for skattevæsenet anset de betalte 75.000 kr. som renter. Ifølge klageren er skattevæsenet er indstillet på at godkende beløbet som renteudgifter, hvis indklagede skriftligt bekræfter renteindbetalingen. Dette er afvist af indklagede.
Klageren har den 22. juli 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at afgive erklæring om, at det betalte beløb på 75.000 kr. er et rentebeløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i skrivelsen af 29. oktober 1993 opgjorde rentekravet til 127.313 kr. Heraf skulle indklagede modtage 60% i dividende, svarende til 76.287,80 kr. Hans advokat aftalte derpå med indklagede, at der kunne opnås saldokvittering mod betaling af 75.000 kr. Han henviser endvidere til en under sagen fremlagt erklæring fra hans revisor, hvorefter denne har haft kontakt med indklagedes juridiske afdeling, der har oplyst at være indforstået med, at de 75.000 kr. er renter, men at man ikke vil bekræfte dette skriftligt.
Indklagede har anført, at det med klagerens advokat aftaltes, at indklagedes resterende dividendekrav kunne afgøres ved betaling af 75.000 kr. Der blev ikke i denne forbindelse taget stilling til, om beløbet skulle afskrives på hovedstol eller renter. I overensstemmelse med indklagedes sædvanlige praksis blev beløbet afskrevet på gældens hovedstol. Ved klagerens advokats fremsendelse af beløbet blev det ikke tilkendegivet, på hvilken del beløbet skulle afskrives. Da dette ikke er sket, har indklagede valgret med hensyn til, om beløbet skal afskrives på hovedstol eller renter i overensstemmelse med de almindelige obligationsretlige principper.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge den indgåede akkordaftale skulle indklagede modtage en dividende på 60% af sit samlede krav på 1.265.221,20 kr., som omfattede et rentekrav på 127.313 kr. Ankenævnet finder, at akkordaftalen i mangel af bestemmelse om det modsatte må forstås således, at dividenden forholdsmæssigt dækker hovedstol og renter. Da dividenden af det nævnte rentekrav overstiger det restbeløb på 75.000 kr., som klageren betalte i december 1993, findes dette beløb i overensstemmelse med det af klageren anførte at måtte anses for et rentebeløb. Dette støttes også af indholdet af skrivelsen af 15. oktober 1993 fra klagerens advokat.
Som følge heraf