Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring.

Sagsnummer: 264/2006
Dato: 29-03-2007
Ankenævn: John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne: Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring.
Indklagede: Sparekassen Kronjylland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring i forbindelse med hjemtagelse af realkreditlån.

Sagens omstændigheder.

Klagerne købte et sommerhus med overtagelse den 1. maj 2006. I forbindelse med købet ønskede klagerne at omprioritere deres helårsbolig.

Efter anmodning fra klagerne udstedte Realkredit Danmark den 21. februar 2006 to lånetilbud om 30-årige 5 % Flexgarantilån i henholdsvis sommerhuset og helårsboligen. Lånenes hovedstol var på henholdsvis 394.000 kr. og 1.098.000 kr. Kursværdien på lånetilbudstidspunktet var på henholdsvis 387.408 kr. og 1.079.630 kr. (kurs 98,327), i alt 1.467.038 kr.

Den 24. februar 2006 underskrev klagerne for hvert lån en af Realkredit Danmark udarbejdet blanket om udbetaling, fuldmagt og transport. Ifølge afkrydsninger i de fortrykte rubrikker på blanketterne skulle lånene udbetales hurtigst muligt mod garanti. Blanketterne blev den 24. april 2006 underskrevet af indklagede som garantistiller/afsender.

Lånene blev hjemtaget den 28. april 2006 til kurs 94,667 svarende til en kursværdi på henholdsvis 372.987,98 kr. og 1.039.443,66 kr., i alt 1.412.431,64 kr.

Klagerne rejste krav mod indklagede om erstatning for kurstabet på i alt 54.606,36 kr. (1.467.038 kr. - 1.412.431,64 kr.), idet de gjorde gældende, at indklagede havde undladt at rådgive dem om kurssikring. Indklagede, der gjorde gældende, at klagerne var blevet rådgivet om kurssikring, afviste kravet men tilbød at frafalde gebyret på 3.000 kr. for lånesagen og et 20-årigt lån på 30.000 kr. til delvis dækning af kurstabet.

Parternes påstande.

Den 2. november 2006 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede handlede ansvarspådragende ved at undlade at rådgive dem om risiko for kurstab og muligheden for kurssikring. De ville uden tvivl have kurssikret, hvis de havde modtaget rådgivning herom. Indklagede bør som følge af den mangelfulde rådgivning erstatte deres tab svarende til kurstabet på 54.606,36 kr. med fradrag af den kursgevinst, de som følge af kursfaldet opnåede ved indfrielse af eksisterende lån og med fradrag af kurssikringsomkostninger.

I forbindelse med købet af sommerhuset havde de et møde med Realkredit Danmark om det nye lån og omprioriteringen af helårsboligen. Det blev aftalt med Realkredit Danmark, at udbetaling skulle ske med det samme.

Indklagede pressede på for at få lov til at forestå lånesagerne, hvilket de indvilgede i. I 2-3 uger hørte de ikke fra indklagede, hvilket viste sig at skyldes, at indklagede var i færd med at hjemtage lånetilbud fra andre realkreditinstitutter. De bad herefter indklagede om at holde sig til lånetilbudene fra Realkredit Danmark.

Det bestrides, at det blev aftalt med indklagede, at lånene først skulle udbetales umiddelbart før overtagelsesdagen. Indklagede meddelte blot, at det ikke var nødvendigt straks at hjemtage lånene, da der var lang tid til overtagelsesdagen. Risikoen for kursfald og muligheden for kurssikring blev på intet tidspunkt drøftet.

Indklagede anmodede selv om at forestå lånesagen og kunne derfor ikke være i tvivl om, at pligten til rådgivning påhvilede indklagede og ikke Realkredit Danmark.

Indklagede vidste, at de på ingen måde havde erfaring med hjemtagelse af lån.

Der gælder skærpede krav til rådgivning om kurssikring i forbindelse med obliga­tionslån.

Det må påhvile indklagede at dokumentere sin påstand om, at der blev ydet fyldestgørende rådgivning.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klagerne blev rådgivet omkring kurssikring, og at de selv traf beslutning om hjemtagelsen. Der blev ikke begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med rådgivningen. Indklagede er uden ansvar for det tab, som klagerne har lidt som følge af kursfaldet.

Kurssikring så forholdsvis tæt på overtagelsesdagen som i denne sag finder typisk sted ved, at nye lån strakshjemtages med fradragsberettigede renteomkostninger til følge i stedet for at indgå kurskontrakter med ikke fradragsberettigede kursfradrag til følge. Dette var udgangspunktet for rådgivningen.

Det var indklagedes vurdering, at de lån, der skulle indfries, ville blive billigere at indfri, jo nærmere man kom overtagelsestidspunktet, idet der var tale om rentetilpasningslån med udløb henholdsvis 2007 og 2008 på baggrund af 4 % obligationer. Dette viste sig at holde stik, idet klagerne faktisk sparede i alt 3.127 kr. ved at vente med indfri de gamle lån.

Samtidig blev det vurderet, at de nye lån ikke ville være særligt kursfølsomme, idet der var tale om rentetilpasningslån med rentefastsættelse hvert halve år. Normalt vil kursen på sådanne obligationer ikke variere meget over en så relativ kort periode som i den givne situation og i hvert fald ikke væsentligt mere end kursen på de lån, der skulle indfries.

Risikobilledet sammenholdt med omkostningerne ved at kurssikre de to nye lån og de lån, der skulle indfries, medførte, at man anbefalede klagerne at afvente hjemtagelsen. Denne anbefaling blev forklaret og forelagt klagerne, som valgte at følge anbefalingen. Der var på rådgivningstidspunktet intet, der tilsagde, at kursudviklingen ville blive, som den faktisk blev.

Afkrydsningerne i udbetalingsfuldmagterne om udbetaling af lånene "hurtigst muligt" er ikke i overensstemmelse med det aftalte. Det vides ikke, hvorfor der er sat kryds i de pågældende felter. Der blev klart aftalt, at lånene først skulle udbetales umiddelbart, før provenuet skulle bruges den 1. maj 2006.

Det bestrides, at man pressede på for at få klagerne til at vælge et andet realkreditinstitut end Realkredit Danmark.

Det skred i obligationskursen, som indtraf, var umuligt at forudse og skyldtes tilsyneladende, at der på grund af rentestigning blev større risiko for, at obligationsudstederen ville komme til at honorere rentegarantien/renteloftet på 5 %.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

3 medlemmer - John Mosegaard, Jette Kammer Jensen og Lotte Aakjær Jensen - udtaler:

På grundlag af blanketterne om udbetaling af lånene og det af parterne anførte finder vi, at det må lægges til grund, at klagerne indledningsvis aftalte med Realkredit Danmark, at lånene skulle hjemtages straks, men at klagerne efterfølgende i forbindelse med indklagedes overtagelse af lånesagen fulgte indklagedes anbefaling om at udskyde hjemtagelsen.

På baggrund af det af klagerne anførte om, at indklagede undlod at oplyse om kursrisikoen forbundet med udskydelsen af lånehjemtagelsen, og at de ville have kurssikret, hvis de havde været bekendt hermed, finder vi, at det påhviler indklagede at bevise eller sandsynliggøre, at klagerne i forbindelse med beslutningen om at udskyde hjemtagelsen blev rådgivet om kursrisikoen herved. Vi finder, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde, og at indklagede derfor skal stille klagerne, som om lånene var blevet hjemtaget som anført i udbetalingsanmodningen af 24. februar 2006.

2 medlemmer - Ole Jørgensen og Peter Stig Hansen - udtaler:

Vi finder ikke, at sagen kan afgøres uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at sagen afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger betale en erstatning til klagerne, hvorved de stilles, som om de omhandlede lån i Realkredit Danmark var blevet hjemtaget hurtigst muligt som anført i udbetalingsanmodningerne af 24. februar 2006. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.