Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod opgørelse af krav ved deling af fælleslån i forbindelse med skilsmisse.

Sagsnummer: 71 /2006
Dato: 08-06-2006
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Ole Simonsen
Klageemne: Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Ledetekst: Indsigelse mod opgørelse af krav ved deling af fælleslån i forbindelse med skilsmisse.
Indklagede: Handelsbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes opgørelse af sit krav ved opdeling af klagerens og dennes tidligere ægtefælles fælleslån i forbindelse med skilsmisse.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 25. september 2002 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle, H, et lån (konto nummer -911) på 290.000 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 6.300 kr. Rentesatsen var variabel for tiden 10 % pr. år.

I 2003 blev klageren og H skilt.

Afviklingen af lånet fortsatte med månedlige betalinger fra H på 1.750 kr. og fra klageren på 4.550 kr. (i alt 6.300 kr.).

Den 23. november 2004 indbetalte klageren 90.000 kr. på lånet, som herefter udviste en saldo på 88.794,51 kr. På baggrund af betalingen blev den månedlige ydelse på lånet nedsat til 3.200 kr.

Ved e-mail af 17. marts 2005 meddelte indklagede klageren, at han kunne forsætte afviklingen af lånet ved at betale 1.450 kr. pr. måned, idet H betalte 1.750 kr. pr. måned. Af e-mailen fremgår endvidere kreditoplysningerne for restgælden. Hovedstolen var på 85.183 kr., rentesatsen 9,5 % pr. år, ydelsen 3.200 kr. pr. måned, løbetiden 30 måneder, de samlede kreditomkostninger (renter) 10.340 kr., de samlede betalinger 95.523 kr. (85.183 kr. + 10.340 kr.) og de årlige omkostninger i procent 9,9.

H fortsatte med at betale 1.750 kr. pr. måned frem til og med ydelsen for maj 2005, og klageren indbetalte tre ydelser på hver 1.450 kr. for månederne april, maj og juni 2005. Afviklingen af lånet blev herefter misligholdt, og sagen blev af indklagede indbragt for fogedretten ved Københavns Byret.

Ved kendelser af 7. november 2005 afviste fogedretten at fremme sagerne, fordi indklagede ikke var i stand til at dokumentere, at de formelle betingelser for opsigelse af låneaftalen var overholdt.

Under forudsætning af, at klageren og H underskrev hver sit frivillige forlig, tilbød indklagede den 16. februar 2006 at opdele gælden i henhold til lånet uden gensidig kaution. Ifølge kontoudskriften for lånet var restgælden den 16. februar 2006 på 84.393,23 kr. ekskl. renter fra den 1. januar 2006.

I tilbuddet om frivilligt forlig med H blev gælden opgjort til 48.458,86 kr. svarende til en hovedstol på 46.156,72 kr. med tillæg af ikke betalte og ikke tilskrevne renter på 2.302,14 kr. I hovedstolen var der indregnet en gæld på 1.273,72 kr. på H's kredit hos indklagede. Forligsbeløbet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.750 kr.

I tilbuddet om frivilligt forlig med klageren blev gælden opgjort til 38.552,14 kr., svarende til en hovedstol på 36.250 kr. med tillæg af ikke betalte og ikke tilskrevne renter på 2.302,14 kr. Forligsbeløbet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.450 kr. Af forligsdokumentet fremgår bl.a. følgende kreditoplysninger:

Lånebeløbet: 38.552,14

Antal ydelser: 30

Kreditomkostninger: 4.658,00

Aftalens varighed: 31.07.2008

(sidste ydelses forfaldstid)

Det samlede beløb

der skal betales: 43.210,00

Årlige omkostninger

i procent: 9,9%

Ved e-mail af 17. februar 2006 gjorde klageren og dennes nuværende ægtefælle indsigelse imod kreditomkostningerne på 4.658 kr. Af e-mailen fremgår følgende:

"...Hermed følger vor indsigelse vedrørende det modtagede frivillige forlig af d.d.

Vi kan ikke acceptere kreditomkostninger kr. 4658,00 som helt klart stiller os ringere end vi var - idet vi henholder os til vedhæftede mail af den 17.3.05 hvori der er lavet en opgørelse af det samlede lån ifbm [klagerens] ændrede månedlige afdrag/ydelse, den opgørelse er lavet incl. renter og lign. og svarer til i alt 30 afdrag af tilsammen kr. 3200,00 ([H] kr. 1750,00 - [klageren] kr. 1450,00). Vi har siden 1.4.05 og til og med den 1.2.06 indbetalt ialt 5 afdrag af kr. 1450,00 - jeg henviser her til kontonr. …911 - ergo skyldes der kr. 1450,00 x 25 afdrag + halvdelen af påløbne renter som skyldes den verserende sag. Det vil sige vi kan acceptere at skylde kr. 38.552,14 alt incl.

…"

Ved e-mail af 27. februar 2006 meddelte indklagede, at en opdeling af gælden forudsatte, at klageren og H var enige om fordelingen. Indklagede fastholdt den solidariske hæftelse og afviklingen med 3.200 kr. pr. måned, indtil der var opnået enighed om en eventuel fordeling.

Klageren fastholdt sin indsigelse mod kreditomkostningerne på 4.658 kr., som han var uforstående overfor. Indklagede opfordrede klageren og H til at komme med et fælles skriftligt forslag til deling af gælden.

Parternes påstande.

Den 6. marts 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde sit krav om betaling af yderligere 4.658 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han er uforstående over for, at hans andel af lånet skulle blive 4.658 kr. større i forbindelse med deling af lånet.

På hans gentagne forespørgsler har indklagede kun oplyst, at beløbet dækker renter i restløbetiden. Dette stemmer ikke overens med den afviklingsaftale, der blev indgået den 17. marts 2005.

Han betalte de 90.000 kr. med henblik på at få nedsat sin ydelse. Efter utallige rykkere gennem tre måneder blev hans nye månedlige ydelse sat til 1.450 kr. i 30 måneder, svarende til 43.500 kr. inkl. renter og omkostninger, jf. e-mailen af 17. marts 2005.

Han anerkender hovedstolen på 36.250 kr., der svarer til de 43.500 kr. med fradrag af 5 betalte ydelser. Han oplyste selv dette beløb til indklagede via sin nuværende ægtefælle. Han har nu betalt 6 ydelser, hvorfor restgælden må være på 34.800 kr.

Indklagede bør ikke være berettiget til at tillægge renter på 2.302,14 kr. for den periode, hvor fogedsagen verserede.

Gælden bør i hvert fald højst opgøres til 34.800 kr. + 2.302,14 kr., eller 37.102,14 kr.

Indklagede har anført, at ydelsen på lånet blev opdelt mellem klageren og H, hvilket der ikke var noget til hinder for, så længe de samlede indbetalinger dækkede ydelsen, som i forlængelse af indbetalingen i november 2004 blev nedsat til 3.200 kr.

Klageren og H gav gennem 2004 og 2005 løbende udtryk for, at de ønskede en opdeling af gælden. Parterne ønskede imidlertid ikke at påtage sig gensidig kaution og de kom ikke med et forslag til indbyrdes fordeling af gælden.

For at få en for alle parter acceptabel løsning blev klageren og H efter fornyet overvejelse tilbudt en deling af gælden uden gensidig kaution. Opdelingen var betinget af, at begge parter underskrev de frivillige forlig, der fordelte gælden på en måde, som efter indklagedes opfattelse var rimelig. Der var her taget hensyn til, at parterne ønskede en skæv fordeling. Parterne fik mulighed for at komme med deres forslag til en deling af gælden, hvilket ikke skete.

En eventuel opdeling af gælden må forudsætte, at klageren og H er enige i fordelingen. I modsat fald hæfter klageren og H stadig personligt og solidarisk for hele gælden.

Man er ikke forpligtet til at dele gælden og heller ikke bundet af en bodelingsoverenskomst mellem parterne.

Man vil ikke medvirke til en akkordering af gælden, herunder eftergivelse af renter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren og H hæfter solidarisk for lånets samlede restgæld og for lånets tilbagebetaling, indtil der måtte blive opnået enighed om en eventuel deling.

En eventuel aftale mellem klageren og H om indbyrdes hæftelse for lånet er uden indflydelse på klagerens og H's solidariske hæftelse for det fulde lån i forhold til indklagede, og indklagede er ikke forpligtet til at foretage en opdeling af lånet i overensstemmelse med en sådan aftale mellem klageren og H.

Da indklagede den 16. februar 2006 tilbød klageren og H en opdeling af lånet, var indklagede således berettiget til at betinge tilbuddet af, at begge parter accepterede fordelingen.

Ifølge e-mailen af 17. marts 2005 var restgælden på lånet 85.183 kr.

Den 16. februar 2006 var restgælden på lånet 85.737,28 kr. (38.552,14 kr. + 48.458,86 kr. - 1.273,72 kr.) eller 84.393,23 kr. med tillæg af renter fra den 1. januar 2006.

Årsagen til, at restgælden ikke blev nedbragt men tværtimod steg lidt i perioden 17. marts 2005 - 16. februar 2006, var, at de ydelser, der blev betalt i perioden, ikke helt kunne dække de renter, der påløb i samme periode.

Indklagede var ikke forpligtet til at frafalde sit rentekrav i henhold til låneaftalen i forbindelse med, at fogedsagen verserede, uanset udfaldet af sagen, og klageren måtte påregne, at gælden fortsat ville blive forrentet i henhold til gældsbrevet. Klageren måtte endvidere indse, at den afvikling, der fremgik af kreditoplysningerne i e-mailen af 17. marts 2005, bl.a. var betinget af, at afviklingen af lånet med 3.200 kr. pr. måned blev overholdt.

Det bemærkes, at beløbet på 4.658 kr., som er anført i forligsdokumentet, udgør de renter, som vil påløbe ved en afvikling i overensstemmelse med forligsdokumentet.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.