Afgørelse

Indsigelse mod manglende gennemførelse af investering.

Indledning.

Sagen vedrører indsigelse mod manglende gennemførelse af investering i Storebrand 9,404 % erhvervsobligationer.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i SEB (Skandinaviska Enskilda Banken) fra oktober 2006 til september 2010.

Den 25. oktober 2006 indgik klageren aftale om porteføljeforvaltning, hvorefter banken fik fuldmagt til at forvalte hendes portefølje. Ifølge aftalen ville klageren hver måned modtage portefølje- og transaktionsoversigter.

Klageren har oplyst, at hun indtil efteråret 2007 holdt regelmæssige møder med sin rådgiver hos banken, R, og at det herefter blev aftalt, at parterne skulle holde møde med 3-4 måneders mellemrum.

I forbindelse med et forestående køb af erhvervsobligationer til klageren sendte R den 2. november 2007 en allonge til aftalen vedrørende ændret fordeling af aktivtyper i porteføljen.

På møde den 10. april 2008 aftalte parterne, at R skulle købe Storebrand obligationer til klagerens depot. Den 17. april 2008 sendte R en allonge til aftalen, der muliggjorde investeringen. Den 29. maj 2008 returnerede klageren allongen til banken.

I e-mail af 16. juni 2008 til klagerens revisor, S, bekræftede R, at S ville modtage kopi af referater af bankens møder med klageren, så S kunne "tage aktion, hvis du [S] finder, det er nødvendigt".

I fortsættelse af et møde med klageren den 24. juni 2008 anførte R i e-mail af 25. juni 2008 til S:

"…

Hermed følger mødereferat fra mødet d. 24. juni 2008 …

2 % RD 2010 omlægges til 9,404 % Storebrand nom. l $. De ændrede investeringsrammer blev godkendt af [klageren] i brev af d. 29. maj 2008. …"

Klageren og banken holdt møde den 30. september 2008. I e-mail af 22. oktober 2008 til S anførte R bl.a.:

"…

Referat vedr. møde med ovennævnte [klageren og hendes søn] d. 29.sept. 2008.

Vi gennemgik begge porteføljer. Det blev besluttet for [klageren] at omlægge nom. 775 000 2 % RD 2010 til EUR 100 000 9,4 % Storebrand (fondskode XS 0349201846). Omlægningen har endnu ikke fundet sted på grund af markedsforholdene. …"

I e-mail af 5. november 2008 til klageren anførte R:

"… Jeg vil bare informere dig om, at jeg endnu ikke har omlagt dine 2 % RD 2010 til Storebrand Liv. Jeg syntes, markedet har været for nervøst til denne omlægning. Jeg vender tilbage, lige så snart jeg føler markedet falder lidt til ro. …"

I svar e-mail af samme dag anførte klageren:

"… Tak for din mail. Det lyder fornuftigt. …"

Den 9. januar 2009 forespurgte klageren om mulighed for ændring af konto og rente vedrørende hendes privatkonto.

Den 3. februar 2009 anmodede klageren om et møde i banken. Den 24. februar 2009 og den 26. juli 2009 korresponderede klageren og banken om andre forhold vedrørende klagerens engagement i banken.

Den 10. december 2009 rykkede banken klageren for returnering af en tidligere fremsendt, ny samarbejdsaftale. Banken foreslog endvidere et møde i januar 2010.

I e-mail af 14. december 2009 oplyste banken, at aftalen med klageren var oprettet som en forvaltningsaftale, men reelt var en rådgivningsaftale, da alle forandringer i porteføljen blev besluttet på møder med klageren.

I fortsættelse af møde med banken den 5. januar 2010 anmodede S den 6. januar 2010 banken om at redegøre for det manglende køb af Storebrand obligationer samt udarbejde forslag til investering af ledig likviditet. I svar af 8. februar 2010 foreslog R investering i realkreditobligationer.

Parterne holdt møde den 22. februar 2010 vedrørende det manglende køb af Storebrand obligationer.

Den 7. april 2010 rejste klageren krav om erstatning i anledning af det manglende køb af Storebrand obligationer. Ifølge klagerens opgørelse udgjorde tabet 336.202 kr. Den 19. april 2010 afviste banken klagerens krav.

Klageren har fremlagt graf over den historiske udvikling af kurs på Storebrand obligationen.

Banken har fremlagt opgørelse, hvorefter klageren ikke har lidt et tab frem til den 5. november 2008, og hvorefter klagerens tab frem til den 5. januar 2010 udgør 64.051 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. september 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at SEB (Skandinaviska Enskilda Banken) skal betale mindst 336.202 kr. med tillæg af renter efter renteloven samt omkostninger.

SEB (Skandinaviska Enskilda Banken) har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påståede.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at hun tre gange i 2008 indgik skriftlig aftale med banken om at købe en specifik obligation. Banken forsømte alle tre gange at opfylde aftalen.

Banken har erkendt, at man har begået fejl ved håndteringen. R glemte tilsyneladende at gennemføre investeringen.

Den 10. april 2008 foreslog R omlægning af realkreditobligationer til Storebrand obligationer for ca. 100.000 EUR. Klageren modtog skriftlig bekræftelse på omlægningen og returnerede den 29. maj 2008 en underskreven allonge. R burde have gennemført købet straks efter modtagelsen af allongen den 29. maj 2008.

Forslaget om køb af Storebrand obligationer var R’s eneste forslag til investering siden køb af en anden erhvervsobligation i efteråret 2007, hvor der blev udarbejdet en allonge til aftalen, hvorefter banken købte obligationen.

På møde den 24. juni 2008 blev hun klar over, at købet endnu ikke var gennemført. Det blev på ny aftalt, at købet skulle gennemføres, hvilket blev skriftligt bekræftet af R. R burde have gennemført købet straks efter mødet den 24. juni 2008. Kursen var på det tidspunkt på niveau med kursen medio april 2008.

Aftalen blev praktiseret som en rådgivningsaftale. Banken har under sagen anført, at aftaleforholdet med hende hvilede på en rådgivningsaftale. Banken forsømte at få ændringen bekræftet i en ny skriftlig aftale. Uanset om aftalen var en rådgivningsaftale eller en forvaltningsaftale, skulle banken have gennemført den aftalte investering alene baseret på hændelsesforløbet fra den 10. april 2008 til den 24. juni 2008.

På møde den 30. september 2008 blev hun klar over, at købet fortsat ikke var gennemført. Det blev igen aftalt, at købet skulle gennemføres, hvilket blev skriftligt bekræftet af R. R burde have gennemført købet straks efter mødet den 30. september 2008. Kursen var på det tidspunkt fortsat på niveau med kursen medio april 2008.

R tilkendegav igen ved e-mails af 22. oktober 2008 og 5. november 2008 at ville gennemføre omlægningen.

Hun har gentagne gange spurgt om de konkrete årsager til, at købet ikke blev gennemført. Banken har ikke givet et svar herpå, men har alene anført generelle floskler om "udviklingen på de finansielle markeder". Banken har anført, at der efter den første drøftelse af omlægningen "skete dramatiske ting på de finansielle markeder." Dette hænger ikke sammen med R’s fortsatte tilkendegivelser om at ville gennemføre omlægningen efter den første drøftelse. Kursen ultimo maj/primo juni 2008 var på niveau med kursen medio april 2008. Bankens udsagn om, at finanskrisen var taget til siden starten af 2008, og at kursen var raslet ned, kan således ikke lægges til grund som forklaring på, at købet ikke blev gennemført ultimo maj 2008. Den 6. maj 2008 købte R i øvrigt Storebrand obligationer til hendes søn.

I e-mailen af 22. oktober 2008 anførte R, at "Omlægningen har endnu ikke fundet sted på grund af markedsforholdene". R tilkendegav dermed, at han beholdt initiativet og fortsat ville gennemføre investeringen, når markedsforholdene tillod det.

E-mailen af 22. oktober 2008 med referat af mødet den 30. september 2008 blev sendt 22 dage efter mødet. R glemte tilsyneladende at gennemføre købet. E-mailen underbygger, at banken havde en sløset sagsbehandling og opfølgning på de indgåede aftaler. Såfremt R havde fulgt rettidigt op på mødet den 30. september 2008 og havde skrevet referatet i umiddelbar forlængelse heraf, ville R have gennemført investeringen.

E-mailen af 22. oktober 2008 blev alene sendt til S, og ikke til hende. S optrådte ikke som repræsentant for hende, men deltog blot i nogle møder. Hvis banken ønskede en reaktion fra hende, burde banken have sendt referatet til hende.

Banken overfortolker e-mailkorrespondancen af 5. november 2008. Banken har anført, at det fremgik af bankens e-mail, at R ikke ville købe Storebrand obligationer uden at kontakte hende forinden. Dette bestrides. Hvis R mente, at købet ikke skulle gennemføres, eller at hun selv skulle tage et nyt initiativ til at gennemføre købet, burde R have sikret sig, at et så vigtigt budskab fremgik klart og tydeligt af e-mailen. Banken forsømte at meddele, at man ikke anså instruksen om at købe som aktuel efter den 5. november 2008, og banken må bære risikoen herfor. Hun havde ikke tidligere givet udtrykkelige købsordrer for at gennemføre investeringer.

R informerede i e-mailen blot om, at han endnu ikke havde omlagt investeringerne. R skrev, at han ville vende tilbage. R beholdt dermed initiativet til at foretage investeringen og skabte en berettiget forventning om, at købet stadig ville blive gennemført, uden at det forinden skulle aftales med hende. Hun gav ikke ved sin e-mail af 5. november 2008 accept af, at købet ikke var foretaget eller ikke skulle foretages.

Banken kan derfor ikke påberåbe sig passivitet overfor hende.

Hun har ikke tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.

Den 3. februar 2009 anmodede hun om et kvartalsmøde i banken til gennemgang af porteføljen på baggrund af porteføljeoversigten for januar 2009. R svarede ikke på hendes anmodning. Hun var derfor afskåret fra en dialog om ændringer i porteføljen. Hun tog endvidere initiativ til møderne den 5. januar 2010 og den 22. februar 2010.

Banken kunne selv have begrænset tabet ved at foreslå, at hendes ledige likviditet skulle investeres i Storebrand obligationer. Banken foreslog på intet tidspunkt dette. Den 5. januar 2010 blev det aftalt, at R skulle udarbejde forslag til investering af ledig likviditet. I svar af 8. februar 2010 foreslog R investering i realkreditobligationer.

Tabet er opgjort til 336.202 kr. svarende til mistet renteindtægt på Storebrand obligationer fra maj 2008 frem til juni 2013, hvor Storebrand obligationen udløber, med fradrag af renteindtægt på RD 2010 2 % obligationen frem til udløb af obligationen primo januar 2010. Skattemæssige forhold skal ikke indgå i tabsopgørelsen.

Bankens beregninger af tabet bestrides. Beregningerne bør tilsidesættes. Banken har, trods opfordring hertil, ikke specificeret beregningerne. Hverken de anvendte kurser, input til beregningerne eller beregningsprincipper er oplyst.

SEB (Skandinaviska Enskilda Banken) har bl.a. anført, at klageren alene i tidsrummet mellem den 29. maj 2008 og den 5. november 2008 kunne have haft en berettiget forventning om, at Storebrand obligationer ville blive købt.

Den 5. november 2008 blev klageren bekendt med og accepterede, at købet ikke var foretaget. Klageren oplyste, at hun fandt det fornuftigt, at købet afventede roligere markedsforhold. Den konkrete instruks om køb af Storebrand obligationer var dermed ikke længere aktuel. Klageren kunne ikke have en forventning om, at banken ville købe obligationen uden forudgående drøftelse med hende. R skabte i sin e-mail af 5. november 2008 alene en forventning om, at han ville vende tilbage til sagen, men ikke en forventning om, at han ville købe obligationerne uden først at kontakte klageren. Markederne var på det tidspunkt særdeles turbulente, og finansielle instrumenter udstedt af banker og forsikringsselskaber var i høj grad påvirkede.

Klageren led ikke noget tab i perioden indtil den 5. november 2008.

Klageren ytrede herefter ikke ønske om køb af Storebrand obligationer før den 5. januar 2010. Klageren har udvist rettighedsfortabende passivitet. Klageren burde have reageret tidligere overfor R, hvis hun ønskede at købe obligationerne. Klageren modtog porteføljeoversigter hver måned i 2008 og 2009 og årsoversigter ultimo 2008 og 2009, som dokumenterede, at der ikke var indkøbt Storebrand obligationer. Klageren var i kontakt med R og korresponderede med R om andre anliggender i perioden efter den 5. november 2008. Klageren og S havde til enhver tid mulighed for at kontakte R.

Klageren har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt. Klageren kunne have købt Storebrand obligationer, da hun blev bekendt med, at obligationen ikke var købt og kunne derved have oppebåret renteindtægter fra obligationen.

R foreslog ikke investering i Storebrand obligationer efter den 5. november 2008, da han fandt markedet for usikkert. I investeringsforslag af februar 2010 foreslog R da også realkreditobligationer.

Banken er enig i, at kommunikationen med klageren ikke har været optimal, men klageren har ikke lidt et tab.

Bankens e-mail af 22. oktober 2008 burde have været sendt til klageren og ikke blot til S. Klageren kommunikerede dog i flere tilfælde med banken via S, som også deltog i flere møder mellem klageren og banken.

Aftaleforholdet var reelt en rådgivningsaftale. Banken tog initiativ til at dokumentere dette skriftligt i februar 2009.

Subsidiært er banken alene forpligtet til at betale et mindre beløb end det af klageren påståede. Klageren havde stadig den 5. januar 2010 en mindre del af den realkreditobligation, der skulle omlægges. Klagerens tab frem til den 5. januar 2010 udgør 64.051 kr.

Banken har redegjort for sine beregninger af klagerens tab. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med sædvanlig metode i branchen og på baggrund af indhentede kurser fra eksterne leverandører.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det lægges til grund, at klageren og banken på møde den 10. april 2008 aftalte, at banken skulle købe Storebrand 9,404 % obligationer til hendes depot, at banken udarbejdede en allonge til samarbejdsaftalen i anledning heraf, og at klageren den 29. maj 2008 returnerede allongen. Ankenævnet finder, at klageren efter returnering af allongen havde en berettiget forventning om, at banken købte Storebrand obligationer til hendes depot.

På møde den 30. september 2008 og i bankens e-mail af 5. november 2008 fik klageren oplysning om, at banken ikke havde købt obligationerne. I e-mail af 5. november 2008 oplyste R, at han ikke mente, at markedet på dette tidspunkt var hensigtsmæssigt til køb af obligationerne. Ankenævnet finder, at klageren ved sin svar e-mail af 5. november 2008 gav udtryk for, at hun var enig i denne vurdering.

Selvom Ankenævnet finder, at banken efterfølgende burde have sikret sig, at klageren var indforstået med, at dispositionen slet ikke blev foretaget, finder Ankenævnet derfor ikke, at klageren kunne have en berettiget forventning om, at banken på eget initiativ efter den 5. november 2008 købte Storebrand obligationer til hende. Klageren må under hensyn hertil selv bære risikoen for, at Storebrand obligationer ikke blev købt i perioden efter den 5. november 2008. Det bemærkes, at klageren i hvert fald ved modtagelse af depotoversigter for 2008 må være blevet klar over, at købet ikke var gennemført.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.