Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Omkostninger ved ændring af kapitalpension til livrente.

Sagsnummer: 131 /2005
Dato: 18-08-2005
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Anne Dehn Jeppesen, Ole Simonsen, Astrid Thomas, Poul Erik Tobiasen
Klageemne: Kapitalpensionskonti - overførsel
Forsikring - tegning af livrente
Ledetekst: Omkostninger ved ændring af kapitalpension til livrente.
Indklagede: BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører omkostninger ved overførsel af en kapitalpension til en livrente.

Sagens omstændigheder.

I juni 2004 rettede klageren henvendelse til indklagede, hvor han er kunde, med forespørgsel om ændring af sin kapitalpensionsordning til en ratepensionsordning og således, at udbetaling blev påbegyndt den 1. september 2004, hvor klageren, der er født den 19. august 1944, blev pensioneret.

Indklagede har anført, at klagerens ønske var begrundet i, at hans aktuelle skatteprocent var lavere end 40% statsafgiften ved udbetaling af kapitalpensionsordningen. På baggrund af, at klageren ønskede udbetaling fra pensionsordningen pr. 1. september 2004, foreslog man etablering af en livrente, idet en rateordning efter reglerne i pensionsbeskatningsloven tidligst kan udbetales fem år efter oprettelsen.

Den 5. juli 2004 underskrev klageren anmodning om overførsel af sin kapitalpension til en livrente hos Danica Pension. Af overførselsblanketten fremgår umiddelbart inden klagerens underskrift:

"Jeg er bekendt med, at der ved overførsel skal betales omkostninger til Danica Pension. Hertil kommer eventuelt fradrag i det afgivende pengeinstitut."

Klageren underskrev samme dag begæring om etablering af pensionsordningen hos Danica Pension. Af begæringen fremgår bl.a.: "Jeg er blevet orienteret om de omkostninger, der er knyttet til ordningen."

I september 2004 meddelte Danica Pension, at livrenten var etableret med et indskud på 193.376,47 kr.

I februar måned 2005 modtog klageren fra Danica Pension oplysning om, at han for 2004 havde betalt omkostninger med 7.945 kr. Klageren henvendte sig i den anledning til Danica Pension. Af Danica Pensions skrivelse dateret den 10. marts 2004 (rettelig 2005) fremgår, at klageren ikke mente, at indklagede havde oplyst ham om omkostningerne, hvorfor han ønskede at gøre brug af sin fortrydelsesret vedrørende livrenten. Danica Pension henviste til, at i det tilbud, som klageren accepterede, og i en dækningsoversigt pr. 15. september 2004, var det anført, at der ville blive anvendt 5% af indskuddet til og med 100.000 kr. til dækning af omkostninger m.m. og 3% af beløb mellem 100.000 kr. og 500.000 kr.

Af en skrivelse af 2. maj 2005 til klageren fra indklagede fremgår det, at indklagede ikke så sig i stand til at imødekomme klagerens ønske om refusion af omkostninger på 7.945 kr., idet klageren ved tegningen og senere var blevet orienteret om omkostningerne. Af skrivelsen fremgår, at Danica Pension havde tilbudt klagerne at ophæve livrenten, hvilket klageren ikke havde ønsket.

Klageren har under sagen fremlagt en af ham underskrevet erklæring, hvorefter han ønsker at gøre brug af sin fortrydelsesret vedrørende tilbuddet om etableringen af pensionsordningen. Erklæringen er dateret 30. juli 2004.

Parternes påstande.

Klageren har den 10. maj 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 7.945 kr. eller annullere livrenten.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han forud for sin pensionering pr. 1. september 2004 ønskede sin kapitalpension ændret til en ratepension.

Den 5. juli 2004 anmodede indklagedes medarbejder ham til telefonisk om at komme til et møde for at se et udkast. Ved mødet fik han vist udkast til aftale. Medarbejderen gav ham fem minutter til at gennemse papirerne, hvorefter medarbejderen kom tilbage og spurgte, om han kunne godkende dette. Han fandt, at det så fint ud, og underskrev.

Indklagedes medarbejder undlod at oplyse, hvilke omkostninger der var forbundet med købet af livrenten, samt at give ham en kopi med hjem efter underskrivelsen. Første primo september 2004 modtog han en kopi. Han havde derfor ikke mulighed for at udnytte sin fortrydelsesret.

Han henviser til købelovens regler, hvorefter et køb kan annulleres, hvis sælger har undladt at give vigtige oplysninger til køber.

Først ved årsskiftet 2004/2005 blev han klar over, at der var trukket et stort beløb på pensionsordningen.

Indklagede har anført, at medarbejderen rådgav klageren til oprettelse af en livrente, idet klageren ikke ved oprettelse af en ratepension kunne påbegynde udbetalingerne før efter fem år.

I forbindelse med etableringen af livrenten blev klageren informeret om omkostninger forbundet hermed, men størrelsen af de konkrete omkostninger blev ikke udregnet for klageren. Omkostningssatserne fremgik dog af tilbuddet, der blev udleveret til klageren.

Klageren blev endvidere oplyst om, at omkostningerne forbundet med indskuddet ikke ville påvirke de oplyste beløb om udbetalingens størrelse. Klageren anmodede ikke om en konkret beregning af omkostningerne.

Af begæringen om pensionsordningen underskrevet af klageren den 5. juli 2004 fremgår, at klageren har skrevet under på, at han er blevet orienteret om omkostningerne knyttet til ordningen.

Det må antages, at klageren ville have tegnet livrenten, uanset om han havde modtaget konkret oplysning om omkostningernes størrelse, da det var af afgørende betydning for ham at opnå en ordning med løbende udbetalinger. Herved bemærkes, at klageren søgte en alternativ pensionsordning, da han ikke ønskede at betale statsafgift ved en ophævelse af kapitalpensionsordningen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger efter det, som indklagede har anført herom, til grund, at det fremgik af det tilbud, som klageren fik udleveret forud for, at han besluttede at overføre sin opsparing, at omkostningerne ville udgøre 5 % af de første 100.000 kr., 3 % af beløb mellem 100.000 og 500.000 kr. og 2 % af beløb derover.

Ankenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar som følge af utilstrækkelige oplysninger om omkostningsbeløbet.

Klagerens påstand om annullering af livrenten angår et forhold mellem klageren og Danica Pension og må derfor afgøres eventuel ved indbringelse af spørgsmålet for Ankenævnet for Forsikring.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.