Indsigelse mod størrelse af kautionsforpligtelse for et selskab, som klageren var ejer af og direktør i.
| Sagsnummer: | 247/2020 |
| Dato: | 18-10-2021 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen, Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Kaution - omfang |
| Ledetekst: | Indsigelse mod størrelse af kautionsforpligtelse for et selskab, som klageren var ejer af og direktør i. |
| Indklagede: | BankNordik |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod størrelse af kautionsforpligtelse for et selskab, som klageren var ejer af og direktør i.
Sagens omstændigheder
Anpartsselskabet, T, der var hjemmehørende på Grønland, var kunde i BankNordik, hvor selskabet blandt andet havde en kassekredit. Klageren påtog sig kaution for T’s mellemværende med banken. Det har ikke været muligt for banken at fremlægge kautionserklæringen i sagen.
Banken har oplyst, at det fremgik af klagerens formueopgørelse for 2011 sammenholdt med årsrapporten for 2011 for T, at klageren var eneejer af alle anparterne i T.
T blev erklæret konkurs den 2. december 2014.
Det fremgik af en af kurator udarbejdet redegørelse af 24. april 2015 i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, at T blev stiftet den 21. marts 2002 af klageren, der også var selskabets direktør.
Den 1. februar 2016 indbetalte klageren 1 mio. kr. på T’s kassekredit i banken, hvorefter gælden på kassekreditten var 282.179,04 kr. Indbetalingen blev finansieret ved, at klageren den 11. januar 2016 optog et lån i banken på 1.018.920 kr. med en månedlig ydelse på 3.600 kr. Klagerens ægtefælle, M, påtog sig selvskyldnerkaution for lånet.
Konkursboet blev afsluttet i slutningen af 2016 uden dividende til simple kreditorer (§ 97-krav) og en dividende på 61,51 % til § 95-krav.
Banken har oplyst, at der siden starten af 2018 har været en langvarig korrespondance mellem klagerens advokat og banken, hvor klagerens advokat har bedt om dokumentation for klagerens kautionsforpligtelse. Korrespondancen sluttede med, at banken den 30. april 2020 afslog klagerens tilbud om indbetaling af 300.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav mod klageren og M.
Banken har endvidere oplyst, at klagerens resterende kautionsforpligtigelse for T’s mellemværende med banken i marts 2021 kunne opgøres til 425.213,29 kr., hvortil kommer renter i 5 år, som ikke er tilskrevet. Det bemærkes, at det på Grønland stadig er den gamle forældelseslov af 1908, der er gældende.
Parternes påstande
Den 30. juni 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at BankNordik skal fremlægge dokumentation for sit krav mod klageren, således at klageren eventuelt kan gå videre med en retssag.
BankNordik har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun var kautionist for en kassekredit, som hendes mands, M’s firma havde optaget hos banken. M’s firma gik konkurs. Banken ønskede ikke at fremlægge dokumentation for sit krav.
Med trussel om tvangsauktion måtte hun som kautionist underskrive et gældsbrev på en mio. kroner og en månedlig ydelse på kr. 5.000. Dette blev gjort under den forudsætning, at banken skulle dokumentere sit tilgodehavende hos hende, når hele sagen blev gjort op. Dette er aldrig sket, uanset utallige rykkere.
Det har ikke været muligt at få en opgørelse fra banken. Banken mener at have et krav på over en mio. kroner, og hun mener, at kravet er langt under femhundrede tusinde kroner.
Det må lægges til grund, at banken ikke kan dokumentere den påståede kaution.
Det må lægges til grund at banken ikke har overholdt sin forpligtelse til årligt at orientere kautionisten om sin kautionsforpligtelse.
BankNordik har anført, at det fremgår af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende T, at det var klageren, der den 21. marts 2002 stiftede selskabet. I starten var M direktør, men den 1. september 2006 udtrådte han af direktionen, og klageren indtrådte som direktør. Posten som direktør havde hun lige til selskabets konkurs.
Det fremgik af klagerens formueopgørelse for 2011 sammenholdt med årsrapporten for 2011 for T, at klageren var eneejer af alle anparterne i T.
Klageren har siden stiftelsen af T haft en bestemmende indflydelse på T.
Der er tale om en kaution, der reguleres efter lov om finansiel virksomhed § 47 (inden for erhvervsforhold).
Sagen angår derfor et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Sagen falder derfor uden for Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klagen angår klagerens kaution for et anpartsselskab, som klageren ifølge det oplyste var eneejer af. På den baggrund finder Ankenævnet, at sagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, som ikke kan sidestilles med et privat kundehold.
Ankenævnet finder derfor, at sagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.