Placering i individuelt depot.
| Sagsnummer: | 407/1992 |
| Dato: | 18-12-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Gert Bo Gram, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - placering
|
| Ledetekst: | Placering i individuelt depot. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 27. december 1990 underskrev klagerne aftaler om oprettelse af kapitalpension hos indklagede og om indbetaling af 27.900 kr. i 1990. Ifølge begge kontrakter skulle kontoens indestående placeres på kontantkonto og værdipapirer efter kontohavers eget valg.
Den 18. december 1991 underskrev klager A overenskomst om oprettelse af en ratepension med en indbetaling på 28.400 kr. i 1991. Overenskomsten indeholder en bestemmelse om forrentning af kontoen på særlige vilkår efter aftale mellem parterne, men indeholder ikke herudover noget om midlernes placering.
Oprettelsen af kapitalpensionskontiene skete efter forudgående henvendelse til indklagede fra en trediemand, som i en skrivelse af 27. december 1990 til indklagede bl.a. anførte, at klagerne ønskede oplysning om, hvad de kunne bruge kapitalpensionen til. I skrivelsen var endvidere anført:
"Der købes andelsbeviser for halvdelen af beløbet. - Hvor stor er låneretten. - Hvor lang løbetid. - Rente i %. - Genlån?"
Pr. 31. december 1991 hævede indklagede 14.000 kr. på klager A's kapitalpensionskonto, 14.000 kr. på klager A's ratepensionskonto og 14.000 kr. på klager B's kapitalpensionskonto. For beløbene købtes andelsbeviser i indklagede.
Af indklagedes årsberetning for året 1991 fremgår, at værdien af indklagedes andelsbeviser ved årets udgang var 57%.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre købene af andelsbeviserne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at det fremgår af begge klageres aftaler om kapitalpension, at beløbene skulle placeres på kontantkonto eller i værdipapirer efter kontohavers eget valg, ligesom det fremgår af klager A's aftale om ratepension, at indeståendet skulle placeres kontant. Købet af andelsbeviserne i 1991 er sket uden forudgående aftale med klagerne. I forbindelse med oprettelsen af kapitalpensionskontiene blev det aftalt, at klagerne skulle være andelshavere hos indklagede, men klagernes interesse heri var alene at opnå en særlig gunstig lånemulighed, som var knyttet til andelshaverstatus. Dette fremgår af skrivelsen af 27. december 1990. Klagerne har flere gange i starten af 1992 kontaktet indklagede vedrørende købet af andelsbeviserne. Klagerne finder endvidere, at indklagede ved udgangen af 1991 måtte være klar over, at andelsbeviserne havde en lavere værdi end pålydende.
Indklagede har anført, at det for begge klageres vedkommende var aftalt, at der skulle foretages fuldt indskud på kapitalpensionskonti og ratepensionskonto, og at der i 1991 skulle købes andelsbeviser for halvdelen i lighed med året før, medens resten skulle indskydes kontant. Begge klagere har i januar måned 1992 modtaget kontoudtog og årsopgørelser, men sagen er først rejst overfor indklagede i maj/juni 1992. Indklagedes tidligere direktør har oplyst, at indklagede først i februar 1992 blev opmærksom på, at andelsbeviserne ikke var kurs pari værd.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til, om der er indgået aftale om køb af andelsbeviser i 1991 for en del af de indbetalte beløb til klagernes pensionskonti, og til det i øvrigt af parterne anførte ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.