Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning om forkortet udbetalingsperiode på indekskontrakter og om for lav forrentning af indekskonto.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning om forkortet udbetalingsperiode på indekskontrakter og om for lav forrentning af indekskonto.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1949, oprettede ved Aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing af 25. september 1970 seks indekskontrakter i sit daværende pengeinstitut. Af aftalen fremgik blandt andet:

”…

OPRETTELSE AF KONTO

1. Ved nærværende aftale oprettes mellem kontohaveren og banken seks indekskontrakt(er) med grundbeløb i henhold til loven. Banken opretter i kontohaverens navn en indekskonto, der forrentes med bankens højeste indlånsrente, for tiden 101/4 % p.a., og en overrente, for tiden 0 % p.a.

INDBETALING

2. Kontohaveren indskyder i indeværende kalenderår senest 31/12 en grundindbetaling på det af aftalen omfattede antal indekskontrakter gange 47,97 kr. og i de efterfølgende kalenderår til og med 2016 senest den 31/12 en årlig indbetaling, der udgør grundindbetalingen pristalsreguleret i henhold til loven. Grundindbetalingen er ved benyttelse af en grundrente på 41/4 % p.a. beregnet på grundlag af en aftalt udbetalingsperiode på ti år.

UDBETALING

3. A. Fra den 1. i måneden efter kontohaverens fyldte 67. år udbetales kontoens indestående til denne i månedlige beløb af en sådan størrelse, som kontoens indestående forrentet gennem den aftalte udbetalingsperiode med grundrenten berettiger til. Til kontohavere, som er berettigede til, og som ønsker at modtage statens indekstillæg, sker udbetalingerne dog for hver af de af aftalen omfattede indekskontrakter mindst med det beløb, der sammenlagt med det under B omtalte indekstillæg ville udgøre 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse. Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.

B. Endvidere udbetales gennem banken det månedlige indekstillæg, som kontohaveren måtte oppebære i henhold til loven.

…”

I 2002 blev indekskontrakterne overført til Sydbank.

Under sagen er der fremlagt bl.a. to såkaldte Senioranalyser for klageren og dennes ægtefælle. Formålet med analyserne var:

”at give et overblik over pensionsordningerne, som de ser ud i dag, samt anvise forslag der vil forbedre økonomien i den tredje alder, alene ved en ændret anvendelse af de eksisterende pensionsordninger, samt evt. frie midler og friværdi i fast ejendom.”

I begge analyser fremgår indekskontrakterne med en årlig udbetaling på ca. 33.000 kr. i ti år. Der fremgår ingen ”Forslag til handlingsplan” vedrørende indekskontrakterne.

Banken har fremlagt årsudskrifter og/eller pensionsoversigter vedrørende klagerens engagement for årene 2008-2015.

Banken har endvidere udarbejdet en oversigt over udviklingen i rentesatsen på klagerens indekskonto sammenholdt med bankens højeste indlånsrente, svarende til renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår. Ifølge oversigten har rentesatsen på klagerens indekskonto til stadighed været højere end bankens højeste indlånsrentesats. I 2002 var rentesatsen på indekskontoen 3,75 %. I 2008 var rentesatsen på op til 5,55 %. Efterfølgende faldt rentesatsen løbende. I 2013/2014 var rentesatsen 1,55 % og i 2016 var rentesatsen 0,35 %.

Pr. den 31. december 2015 udgjorde indeståendet på klagerens indekskonto 116.508,87 kr.

I 2016 skulle udbetalingerne fra klagerens indekskonto begynde. Banken udarbejdede i den forbindelse i marts 2016 to beregninger vedrørende udbetaling med henholdsvis normal (fast) grundrente og variabel grundrente. Ved udbetaling med fast grundrente blev det tilstræbt at udbetalingerne fra indekskontoen var lige store. Ved udbetaling med variabel grundrente blev det tilstræbt at fastholde den aftalte udbetalingsperiode. Af beregningerne fremgik i øvrigt blandt andet:

”Den samlede udbetaling (inkl. statens indekstillæg) skal udgøre minimum 2.794,50 kr. pr. mdr. (2016) for at bevare retten til indekstillægget. Er den beregnede udbetaling mindre end minimumsbeløbet, forhøjes egenudbetalingen fra din indekskonto. Det kan medføre, at udbetalingsperioden bliver kortere end oprindeligt aftalt.”

Beregningerne viste, at der ved begge udbetalingsformer var behov for at forhøje egenudbetalingen for at bevare retten til indekstillægget, hvilket kunne medføre, at udbetalingsperioden ville blive forkortet.

Parternes påstande

Den 15. juni 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale erstatning.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken bør betale erstatning i en størrelsesorden, der medfører, at indekskontoen bliver tilført de manglende midler, der muliggør udbetaling i ti år, som anført i indekskontrakterne.

Han blev først i forbindelse med beregningerne i marts 2016 opmærksom på, at udbetalingsperioden kunne blive forkortet. Banken burde på et langt tidligere tidspunkt have rådgivet ham om risikoen for en forkortelse af udbetalingsperioden.

Banken har løbende rådgivet ham om pensionsforhold. Til brug for drøftelserne har banken udarbejdet pensionsbudgetter, der altid har indeholdt udbetalinger fra indekskontoen i den aftalte 10-årige periode. Han er ikke en eneste gang blevet gjort opmærksom på, at udbetalingsperioden kunne ændre sig.

Årsagen til, at indeståendet på indekskontoen ikke er tilstrækkeligt til udbetaling over ti år, er, at renten har været urimeligt lav.

Bankens ansvar er således den manglende forrentning og den manglende rådgivning. Banken kunne f.eks. have anbefalet ham at flytte indekskontoen til en højere forrentning i et andet pengeinstitut. Han er nu blevet opmærksom på, at renten på indekskonti varierer meget fra pengeinstitut til pengeinstitut.

Banken bør i hvert fald rådgive ham om, hvilken udbetalingsmåde, der vil være mest fordelagtig for ham.

Sydbank har anført, at klagerens indekskonto er blevet forrentet i overensstemmelse med kontraktens ordlyd, idet kontoen er forrentet med en rente, der overstiger bankens højeste indlånsrente, som, jf. Ankenævnets praksis, er en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud med længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår.

Det generelle renteniveau er faldet markant siden kontraktens oprettelse.

Klageren har via tilsendte årsoversigter og pensionsoversigter haft mulighed for at følge med i indeståendets størrelse, tilvæksten i form af indbetalinger og kontorente samt udviklingen i rentesatsen.

Banken er ikke forpligtet til at kompensere klageren så han kan opnå udbetaling i den oprindeligt valgte udbetalingsperiode. Det fremgår både af aftalen og af de bagvedliggende regler, at udbetalingsperioden kan blive forkortet.

Det fremgår af senioranalyserne, at der er tale om anslåede beregninger, og at der vil komme afvigelser i forhold til de faktiske forhold. Det forhold, at klageren eventuelt som følge af senioranalyserne er blevet skuffet i sine forventninger, kan ikke i sig selv begrunde, at klageren har krav på økonomisk kompensation.

Banken kan ikke efterkomme klagerens ønske om at få oplyst udbetalingsperiodens længde ved valg af henholdsvis fast eller variabel grundrente, da banken kun kender forudsætningerne for beregningen for ét år ad gangen.

Ankenævnets bemærkninger

Modtagelse af statens indekstillæg i forbindelse med udbetalinger af indekskonti er betinget af, at den månedlige udbetaling mindst udgør en minimumsudbetaling, der fastsættes i henhold til gældende lovgivning. Dette følger såvel af klagerens aftale om indekskontrakter som af den gældende bekendtgørelse. Det følger endvidere af klagerens aftale, at udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode bliver længere eller kortere end den aftalte udbetalingsperiode på 10 år.

Indeståendet på klagerens indekskonto er efter overflytningen til Sydbank blevet forrentet med renten på indskud med længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår med tillæg af en overrente.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken har tilsikret klageren en udbetalingsperiode på mindst 10 år.

Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at banken har ydet mangelfuld rådgivning til klageren om indekskontoen, og at banken herved har pådraget sig et erstatningsansvar.

Tre medlemmer – John Mosegaard, George Wenning og Andreas Moll Årsnes – udtaler:

Udtrykket "højeste indlånsrente" må anses for en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår.

Vi finder herefter, at det må lægges til grund, at indeståendet på klagerens indekskonto i overensstemmelse med aftalen er blevet forrentet med bankens højeste indlånsrente med tillæg af en overrente.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i, at banken skal yde en rentekompensation.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Lani Bannach – udtaler:

Vi finder, at udtrykket "højeste indlånsrente" naturligt må forstås som den højeste rente pengeinstituttet tilbyder kunder med opsparing.

Vi lægger til grund, at banken siden overførslen af klagerens indekskonto har udviklet og udbudt indlånsprodukter med rentesatser, der overstiger rentesatsen på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår.

Ved til stadighed at have fastholdt en forrentning med rentesatsen på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår på klagerens indekskonto, finder vi, at banken ikke har levet op til aftalen om "højeste indlånsrente".

Vi stemmer derfor for, at banken skal yde en rentekompensation i overensstemmelse med ovenstående.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.