Spørgsmål om eksistens og størrelse af gæld i henhold til kredit stiftet i 1986.
| Sagsnummer: | 108 /2006 |
| Dato: | 26-09-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Jørn Ravn, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om eksistens og størrelse af gæld i henhold til kredit stiftet i 1986. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes krav mod klageren i henhold til en kassekredit etableret i 1986.
Sagens omstændigheder.
Ved kreditaftale af 31. januar 1986 ydede indklagede klageren en løbende kredit på 30.000 kr. Renten var på etableringstidspunktet 14 % årligt samt 18 % årligt af ubevilget overtræk. Af de tilknyttede vilkår fremgår, at rentesatserne blev fastsat af indklagede og kunne ændres uden varsel. Endvidere fremgår, at indbetalte beløb først skulle anvendes til dækning af renter.
Af et kontoudtog for kreditten fremgår, at saldoen den 29. maj 1986 var 31.327,52 kr. Seneste rentetilskrivning var den 26. marts 1986 med 560,30 kr.; den 10. april 1986 blev der indbetalt 3.270 kr., hvorefter saldoen var 27.752,92 kr.
Ved skrivelse af 24. februar 1989 rettede indklagede henvendelse til klageren og anførte, at kredittens saldo senest ultimo 1987 var opgjort til 40.142,32 kr., hvorfor indklagede anmodede klageren om at rette henvendelse. Ved skrivelser af 4. september 1990 og 26. marts 1993 rykkede indklagede klageren.
Ved skrivelse af 3. marts 1995 meddelte klageren indklagede, at hun efter sin mands konkurs samt parrets skilsmisse havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten.
Ved skrivelse af 27. februar 1996 anmodede indklagede klageren om at rette henvendelse med henblik på at indgå en afviklingsordning. Efterfølgende rettede indklagede skriftlig henvendelse til klageren i 2001 og 2004.
Den 31. oktober 2005 indgav indklagede til fogedretten betalingspåkrav efter retsplejelovens kap. 44 a vedrørende kravet mod klageren. Indklagede opgjorde sit krav til 40.142,32 kr. med tillæg af rente for perioden 28. oktober 2000 til 28. oktober 2005 63.877,76 kr. eller i alt 104.020,08 kr. Indklagede oplyste misligholdelsesrentesatsen til p.t. 19 %.
Klageren gjorde indsigelse mod indklagedes krav.
Ved processkrift af 20. januar 2006 nedsatte indklagede sit krav til 31.327,52 kr. med tillæg af fem års rente 48.666,31 kr. eller i alt 79.994,43 kr. Rentekravet var beregnet med en rente svingende mellem 19 % og 20,25 % med kvartårlig tilskrivning.
I et retsmøde den 7. april 2006 udsatte retten sagen på forelæggelse for Ankenævnet efter retsplejelovens § 361.
Parternes påstande.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagedes krav skal anses for bortfaldet eller skal nedsættes.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at gældsforholdet er underlagt den 10-årige forældelse efter gældsbrevslovens § 43, stk. 2, og således er forældet.
Indklagede har endvidere fortabt sin ret til at kræve noget beløb som følge af passivitet, da gælden ikke løbende er blevet opkrævet. Der er heller ikke sket indberetning til skattevæsenet i henhold til skattekontrolloven.
Indklagede har ikke årligt fremsendt kontoudskrifter, og hun har derfor vanskeligt ved at påvise, hvor meget hun har indbetalt. Hun er kun forpligtet til at gemme kvitteringer i fem år, hvorfor det kan være vanskeligt at dokumentere, hvor meget lånet er nedbragt. Hun mener, at lånet blev indfriet ved et bankskifte i 1988.
Indklagede er ikke berettiget til at beregne en rente på mellem 19 og 20,25 %, som langt overstiger markedsrenten.
Det er i strid med god bankskik ikke at anføre tilbagebetalingsterminer i gældsbrevet.
Indklagedes opgørelse af sit krav forekommer tilfældig, hvilket illustreres af, at indklagede i betalingspåkravet opgjorde kravet til 104.020,08 kr., men efterfølgende nedsatte det til 79.994 kr.
Indklagede har anført, at klageren har underskrevet gældsbrevet den 31. januar 1986.
Det bestrides, at der er tale om et massegældsbrev, som er omfattet af gældsbrevslovens § 43, stk. 2. Der er således ikke tale om et gældsbrev, der fremtræder som led i en sammenhængende udgivelse af et større antal gældsbreve med fælles tekst.
Gælden er undergivet den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4. Indklagede har løbende ved skrivelser fremsendt blandt andet i februar 1989, september 1990, marts 1993 og februar 1996 henvendt sig til klageren og erindret om gældsforholdet. Gælden er således ikke forældet.
Indklagede har ikke pligt til løbende at holde en skyldner underrettet om, at der er en gæld. At indklagede først retter henvendelse til klageren på et tidspunkt, hvor forældelsesfristen næsten er udløbet, medfører ikke, at gælden er bortfaldet ved passivitet.
Det er korrekt, at der ikke er fremsendt årlige kontoudskrifter til klageren, men dette har ikke betydning for kravets eksistens, da klageren løbende er orienteret om gælden.
Man har ikke indberettet renter af gælden i henhold til skattekontrolloven, da indklagedes system er indrettet således, at der kun sker indberetning af betalte renter. Den undladte indberetning har ingen betydning for, om gælden fortsat består.
Rentesatsen på mellem 19 og 20,25 % er indklagedes til enhver tid gældende misligholdelsesrentesats og er hjemlet i kreditaftalen, hvor det anføres, at rente mv. på etableringstidspunkt af ubevilget overtræk er 18 %. Heraf følger, at rente efterfølgende kan ændres i overensstemmelse med reglerne i indklagedes forretningsbetingelser, som klageren har underskrevet at have gjort sig bekendt med.
Udgangspunktet for renteberegningen af fem års rente er gælden pr. 29. maj 1986 på 31.327,52 kr. Rentebeløbet tilskrevet 26. marts 1986 med 560,30 kr. er inddækket af indbetalingen den 10. april 1986 på 3.270 kr. Der er således ikke indeholdt nu forældede renter i hovedstolen på 31.327,52 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Kreditaftalen, som blev underskrevet af klageren den 31. januar 1986, angår en kassekredit og er ikke et gældsbrev. Aftalen er allerede af denne grund ikke omfattet af gældsbrevslovens § 43, stk. 2.
Hovedstolen i henhold til indklagedes krav er alene omfattet af den 20-årige forældelse efter DL 5-14-4, mens renter tilskrevet ud over kredittens maksimum på 30.000 kr. forældes på 5 år efter forældelsesloven af 1908.
Indklagede har ved skrivelserne fremsendt til klageren i årene fra 1989 til 2004 afbrudt den 20-årige forældelse, og hovedstolen i henhold til indklagedes krav er derfor ikke forældet.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede som følge af passivitet har fortabt sit krav mod klageren. Der er heller ikke oplyst andre omstændigheder, som kan begrunde dette.
I overensstemmelse med indklagedes korrigerede opgørelse må det lægges til grund, at hovedstolen i henhold til indklagedes krav udgør 31.327,52 kr., som var saldoen på kassekreditten den 29. maj 1986, idet det må lægges til grund, at der ikke efterfølgende er foretaget indbetalinger af klageren.
Indklagede har endvidere krav på renter af 31.327,52 kr. for 5-års perioden forud for betalingspåkravet af 31. oktober 2005. Ved opgørelsen af rentekravet har indklagede anvendt en misligholdelsesrente på mellem 19 % p.a. og 20,25 % p.a. Ankenævnet lægger til grund, at dette svarer til indklagedes sædvanlige misligholdelsesrente i den omhandlede periode for kreditter som den foreliggende, og nævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at denne misligholdelsesrente overstiger det rimelige.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.