Spørgsmål om berettigelsen af gebyr på 0,25% ved udtræden af pulje.
| Sagsnummer: | 40/1999 |
| Dato: | 03-06-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
Puljepension - ændring af puljesystem |
| Ledetekst: | Spørgsmål om berettigelsen af gebyr på 0,25% ved udtræden af pulje. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er berettiget til i forbindelse med klagerens anmodning om udtræden af indklagedes puljeordning med henblik på overførsel til andet pengeinstitut er berettiget til at opkræve 0,25% af opgørelsessaldoen.
Sagens omstændigheder.
Den 28. november 1988 underskrev klageren tillæg til sin kapitalpensionskonto hos indklagede, hvorefter denne skulle tilknyttes indklagedes pulje 1, der hovedsagelig investerer i aktier og indeksobligationer. Samtidig underskrev klageren aftale om oprettelse af rateopsparing hos indklagede. Rateopsparingen skulle ligeledes tilknyttes pulje 1.
Indklagede har anført, at man i hvert fald siden 1. januar 1987 har beregnet gebyr for udtræden af puljeordninger i utide f.eks. ved pengeinstitutskifte eller overførsel til kontant placering. Gebyret har i hele perioden været på 0,25%, dog med et minimumsgebyr.
I forbindelse med fremsendelse af årsopgørelse for 1992 fremsendte indklagede en informationsbrochure til samtlige puljekunder. Heraf fremgår bl.a.:
"4. Gebyr
For deltagelse i en puljeordning beregner banken sig et administrationsgebyr på
.........
Ved udtrædelse i utide beregner banken sig et gebyr på 1/4 % af opgørelsessaldoen (minimum kr. 75)."
I 1998 anmodede klageren gennem et andet pengeinstitut om overførsel af pensionskontiene. Klageren blev i denne forbindelse gjort opmærksom på, at indklagede ville opkræve gebyret på 0,25%.
Værdien af klagerens pensionsordninger hos indklagede udgjorde ultimo 1998 ca. 684.000 kr. (brutto).
Parternes påstande.
Klageren har den 26. januar 1999 indbragt sagen for Ankenævnet og nedlagt påstand om, at indklagede principalt tilpligtes at fjerne gebyret ved udtræden af puljeordningen, subsidiært at anerkende, at gebyret maksimalt fastsættes til 200 kr. pr. konto.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært at gebyret fastsættes til 0,25% minimum 100 kr. og maksimalt 600 kr. pr. konto.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at der er tale om et urimeligt stort gebyr. For hendes vedkommende udgør det ca. 2.000 kr. Indklagedes gebyr er i modstrid med, hvad der er praksis i branchen. Gebyret stavnsbinder hende og modvirker en fri markeds- og prisdannelse. Hun er ikke gjort udtrykkelig opmærksom på indklagedes gebyrpolitik.
Indklagede har anført, at gebyret skal dække indklagedes omkostninger i forbindelse med opgørelse af kundens puljekonto, idet der skal sælges værdipapirer fra puljen svarende til pågældende kundes andel. Der skal således ske en varsling til indklagedes formueplejeafdeling med henblik på at salg kan gennemføres, idet puljen ikke har en kontantbeholdning til indfrielse af udtrædende kunder. Der skal endvidere ske en opgørelse af realrenteoplysninger ved overførsel til ny konto eller andet pengeinstitut. Pengeinstitutternes gebyrstruktur er opbygget forskelligt, og der er således ikke ens regler for gebyr ved udtræden af puljer. Klageren er i hvert fald i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for 1992 og senere blevet orienteret om gebyret for udtræden af puljen, hvorfor hun på daværende tidspunkt burde have reageret, såfremt hun ikke længere ønskede at være bundet af vilkårene for puljen. Gebyret er ikke urimeligt. Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at ændre sin prispolitik, men alene tage stilling til den konkrete sag.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er ikke godtgjort, at det var et led i aftalen om pensionsordningerne, at indklagede kunne forlange gebyr for overførsel af pensionsordningerne til et andet pengeinstitut.
I Ankenævnet praksis er det imidlertid antaget, at et pengeinstitut kan beregne sig gebyrer som vederlag for det arbejde, der medgår ved overførsel af f.eks. kapitalpensionskonti til et andet pengeinstitut, uden at der er taget forbehold herfor i den aftale, der danner grundlag for pensionsopsparingen, ligesom Ankenævnet finder, at en kunde må påregne, at et pengeinstitut kræver betaling for det arbejde, der er forbundet med en sådan overførsel.
Indklagede findes herefter at have været berettiget til at kræve et gebyr for at overføre klagerens pensionskonti til et andet pengeinstitut. Det følger af det ovenfor anførte, at gebyret må anses som et arbejdsvederlag til indklagede, hvorfor Ankenævnet på det foreliggende grundlag finder, at gebyret i denne sag ikke kan overstige i alt 500 kr.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at der ikke kan opkræves et højere gebyr end 500 kr. for det arbejde, der er forbundet med overførslen af klagerens pensionskonti til et andet pengeinstitut. Klagegebyret tilbagebetales klageren.