Indsigelse mod forlig vedrørende erstatning.
| Sagsnummer: | 38/1995 |
| Dato: | 05-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Forlig - krav om tilsidesættelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod forlig vedrørende erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren solgte i januar 1994 en fast ejendom, i hvilken forbindelse indklagede forestod hjemtagelsen af et ejerskiftelån på 1.099.000 kr. Der opstod uenighed mellem indklagede og klageren om, hvorvidt indklagede var ansvarlig for, at ejerskiftelånet ikke var blevet kurssikret den 24. marts 1994.
I marts 1994 købte klageren en byggegrund med henblik på opførelse af et hus. Som følge af størrelsen at det ved salget af den tidligere ejendom opnåede provenu havde klageren ikke behov for et byggelån, men alene for en mellemfinansiering. Klageren modtog ultimo marts 1994 lånetilbud fra Realkredit Danmark på et kontantlån på 875.000 kr. Han var ikke tilfreds med størrelsen af lånetilbuddet og anmodede indklagede om gennem Unikredit at fremkomme med et tilbud. Dette lånetilbud, der var på 1.017.000 kr., forelå først den 9. juni 1994, men kunne ifølge indklagede ved normal ekspedition være fremkommet den 10. maj, således at kurssikring denne dag havde været mulig.
Klageren fremsatte i skrivelse af 15. august 1994 indsigelse mod indklagedes ekspedition af de to omprioriteringssager.
Ved skrivelse af 26. september 1994 tilbød indklagede "til fuld og endelig afgørelse" af sagen i alt at betale 139.705 kr. Beløbet var sammensat af 99.382 kr., som udgjorde det beregnede tab i forbindelse med salget af klagerens ejendom som følge af manglende kurssikring den 24. marts 1994, medens 40.323 udgjorde det beregnede tab i forbindelse med prioriteringen af den nye ejendom som følge af manglende kurssikring den 10. maj 1994. Ved beregningen af de 40.323 kr. tog indklagede udgangspunkt i en forøget ydelsesprocent på 0,351 i 30 år, svarende til en samlet merbetaling på 107.070 kr. (uden tilbagediskontering til nutidsværdi). Fra dette beløb fradrog indklagede skattefordel i 30 år 56.747 kr., ligesom man fradrog et gebyr på 10.000 kr., idet indklagede ikke tidligere havde beregnet sig gebyr i forbindelse med ekspeditionerne.
Den 1. oktober 1994 underskrev klageren kopi af indklagedes skrivelse af 26. september 1994 med bemærkning: "Ovennævnte tiltrædes".
Ved klageskema af 19. januar 1995 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "tilbageholdt skattefordel 56.747 kr. og gebyr 10.000 kr., i alt 66.747,00 kr."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han nærmer sig de 75 år, hvorfor han finder, at det er uberettiget, når indklagede fradrager en beregnet skattefordel over 30 år, ligesom man beregner sig et gebyr, som man tidligere havde frafaldet. Han erkender, at han underskrev indklagedes tilbud, da "een fugl i hånden er bedre end ti på taget". Han kunne ikke gennemskue indklagedes opstilling og beregning af det tilbudte beløb. Først efterfølgende indså han at være blevet snydt for den beregnede skattefordel samt gebyret.
Indklagede har anført, at man ved skrivelse af 26. september 1994 til fuld og endelig afgørelse tilbød en godtgørelse på 139.705 kr. i forbindelse med indsigelserne mod indklagedes behandling af de to omprioriteringssager. Dette tilbud er accepteret af klageren og er således bindende for begge parter. Hertil kommer, at den beregningsmetode vedrørende lånet i den købte ejendom, som blev anvendt af indklagede i skrivelsen fra september 1994, selv med de foretagne fradrag har ført til en væsentligt større godtgørelse end den, som følger af Ankenævnets seneste praksis på dette område, og som tager udgangspunkt i kursværdien af differencen i obligationsgæld. Det bestrides, at man skulle have givet afkald på sædvanligt gebyr for ekspedition af de 2 sager. Det forekommer rimeligt at beregne et gebyr, når indklagede ved beregningen af godtgørelsen vælger at stille klageren, som om de fejl, der klages over, ikke var begået.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren underskrev den 1. oktober 1994 uden forbehold det af indklagede fremsatte tilbud til fuld og endelig afgørelse af hans indsigelser mod indklagedes behandling af de to omprioriteringssager. Ankenævnet finder ikke godtgjort forhold, som kan føre til, at klageren ikke er bundet af dette forlig. Allerede som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.