Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel foretaget i forbin-delse med køb af en vare.
| Sagsnummer: | 403/2022 |
| Dato: | 28-04-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Christina B. Konge, George Wenning, Jacob Ruben Hansen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel foretaget i forbin-delse med køb af en vare. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel foretaget i forbindelse med køb af en vare.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
Den 10. september 2022 foretog klageren en overførsel på 12.800 kr. via netbank fra sin konto i banken til en konto i et andet pengeinstitut som betaling for køb af møbler.
Banken har oplyst, at overførslen blev foretaget af klageren selv ved brug af NemID, og at der som yderligere sikkerhed til frigivelse af overførslen den 10. september 2022 blev sendt en SMS til klagerens telefonnummer, som hun bekræftede. Banken har fremlagt en log fra klagerens netbank, hvoraf fremgår, at der forinden overførslen blev sendt følgende SMS til klagerens telefonnummer:
”Bekræft overførsel af 12.800,00 kr. til konto […]. Svar JA, hvis den skal gennemføres - NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Har du ikke selv oprettet betalingen kontakt Nordea 24/7 på 70334060. Venlig hilsen Nordea”
Det fremgår endvidere, at SMS’en blev besvaret med et ”Ja”.
Banken har oplyst, at overførslen var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Den 15. september 2022 gjorde klageren over for banken indsigelse mod transaktionen, idet hun ikke havde modtaget de købte varer. Hun anførte, at hun købte møbler fra et firma, F, og betalte for møblerne gennem et firma, som forhandlede bitcoins.
Banken afviste at tilbageføre beløbet til klageren.
Parternes påstande
Den 5. oktober 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre betalingen.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun er blevet snydt.
Hun købte møbler på nettet/Facebook. Hun valgte et spisebordsæt til 16.000 kr. Hun kommunikerede med sælgeren, F, gennem Messenger og på mail. Hun fik at vide, at hvis hun betalte gennem et firma, der forhandlede bitcoins, ville hun få 20 % rabat, så købesummen blev 12.800 kr.
Hun betalte 12.800 kr. som aftalt og fik at vide, hvornår hun ville få leveret møblerne, men de kom aldrig. Hun kontaktede F igen pr. mail og gennem Messenger, men der var ikke nogen, der svarede.
Hun har efterfølgende indgivet politianmeldelse mod F.
Hun har ligeledes kontaktet firmaet, der forhandlede bitcoins, pr. mail. Dette firma henviste hende til at rette henvendelse til F, som hun havde handlet med.
Hun undrer sig over, at Nordea Danmark og det pengeinstitut, der modtog betalingen, ikke kan gøre noget, når de ved, hvem ejeren af modtagerkontoen er.
Nordea Danmark har anført, at der er tale om en autoriseret kontooverførsel. Klageren anerkender, at hun selv har foretaget overførslen og godkendt den, idet hun ønskede at købe møbler. Det er således uomtvistet, at klageren selv har foretaget den pågældende overførsel via sin netbank ved brug af sit NemID og efterfølgende har godkendt overførslen via SMS.
Overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Der er ikke tale om phishing i form af en uautoriseret overførsel ved tredjemands uberettigede anvendelse af netbank eller misbrug af NemID, idet klageren hverken udleverede NemID eller SMS-kode til en tredjemand.
Betalingen skyldtes således ikke tredjemands misbrug af klagerens netbank eller NemID. Det forhold, at klageren kan have været udsat for svindel af en kriminel til at foretage overførslen, medfører ikke, at overførslen kan anses som uautoriseret efter betalingsloven.
Klageren kan ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100, idet klageren selv har foretaget og godkendt overførslen, og klageren hæfter derfor fuldt ud.
Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse i dette tilfælde, da klageren har foretaget overførslen via sin netbank.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
Den 10. september 2022 foretog klageren en overførsel på 12.800 kr. via netbank fra sin konto i banken til en konto i et andet pengeinstitut som betaling for køb af møbler.
Klageren har anført, at hun blev snydt af sælgeren, F, og at Nordea Danmark skal tilbageføre betalingen.
Det må efter det foreliggende lægges til grund, at betalingen skete med klagerens medvirken og samtykke. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på den i sagen omhandlede betaling, der blev gennemført som en kontooverførsel i klagerens netbank.
Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.