Afgørelse

Krav om erstatning som følge af salg af aktier i tillid til oplysning om afnotering fra fondsbørsen, som imidlertid blev udskudt på grund af en aktionærs klage til først Finanstilsynet og efterfølgende Erhvervsankenævnet

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af salg af Mols-Linien aktier i tillid til en oplysning fra Nordea Bank om, at aktien ville blive afnoteret fra fondsbørsen (Nasdaq Copenhagen A/S), hvilket imidlertid blev udskudt på grund af en aktionærs klage til først Finanstilsynet og efterfølgende Erhvervsankenævnet.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor han har et pensionsdepot. I begyndelsen af 2016 indeholdt depotet blandt andet 1.500 stk. aktier i Mols-Linien A/S. Aktiernes værdi var mindre end 100.000 kr.

I en selskabsmeddelelse af 29. februar 2016 informerede Mols-Linien A/S om, at aktien ville blive afnoteret fra fondsbørsen (Nasdaq Copenhagen A/S), og at sidste handelsdag ville blive den 21. april 2016.

I en selskabsmeddelelse af 7. marts 2016 informerede Mols-Linien A/S om, at en aktionær havde klaget til Finanstilsynet over afnoteringen og anmodet om, at klagen fik opsættende virkning, således, at noteringen blev opretholdt, indtil klagesagen var afgjort.

I en selskabsmeddelelse af 17. marts 2016 informerede Mols-Linien A/S om, at Finanstilsynet på grund af manglende kompetence havde afvist klagen, og at den pågældende aktionær nu havde klaget til Erhvervsankenævnet over Nasdaq Copenhagen A/S’ afgørelse om at afnotere aktien.

Ved brev af 22. marts 2016 henvendte banken sig til klageren om afnoteringen. Baggrunden var et lovkrav om, at investering af pensionsmidler i unoterede aktier i et selskab mindst skulle udgøre 100.000 kr. Klagerens muligheder var 1) at sælge de 1.500 stk. Mols-Linien aktier, 2) at købe yderligere Mols-Linien aktier med henblik på at opfylde minimumskravet på 100.000 kr., og 3) at overføre de 1.500 stk. Mols-Linien aktier fra pensionsdepotet til et åbent depot. Banken anførte endvidere, at aktierne kunne handles via bankens online handelsplatform til og med den 21. april 2016. Den 21. juli 2016 ville banken overføre aktierne til et åbent depot og afregne 60% i afgift, med mindre der forinden var truffet aftale om 1) eller 2).

Den 6. april 2016 solgte klageren via bankens Online Investering de 1.500 stk. Mols-Linien aktier til kurs 60,55, svarende til en kursværdi på 90.825 kr.

I en selskabsmeddelelse af 19. april 2016 informerede Mols-Linien A/S om, at Erhvervsankenævnet havde besluttet at klagesagen fik opsættende virkning, og at sidste handelsdag for Mols-Linien aktier, der tidligere var fastsat til den 21. april 2016, derfor var udskudt.

Ved e-mail af 20. april 2016 til banken anmodede klageren om, at hans salg af Mols-Linien aktier blev annulleret. Klageren anførte, at han havde solgt aktierne i tillid til bankens uforbeholdne oplysning om, at aktierne ville blive afnoteret den 21. april 2016, hvilket viste sig ikke at være tilfældet.

Ved brev af 4. maj 2016 afviste banken et eventuelt ansvar overfor klageren i forbindelse med aktiesalget.

Den 12. maj 2016 indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet.

I en selskabsmeddelelse af 15. august 2016 informerede Mols-Linien A/S om, at Erhvervsankenævnet havde stadfæstet Nasdaq Copenhagen A/S’ beslutning om at imødekomme Mols-Linien A/S’ anmodning om afnotering. Sidste handelsdag for Mols-Linien aktier blev herefter fastsat til den 11. oktober 2016.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank skal betale 20.175 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kursen på Mols-Linien aktier steg betydeligt den 19. april 2016 og efterfølgende. Den 9. maj 2016, hvor han skrev klagen til Ankenævnet, var kursen 74. I forhold hertil er han blevet påført et tab på 20.175 kr. ved salget den 6. april 2016 af de 1.500 stk. aktier til kurs 60,55.

Kurs 74 svarer til den kursstigning, der indtraf, da det blev oplyst, at bankens information i brevet af 22. marts 2016 om afnotering den 21. april 2016 var forkert.

Efterfølgende steg kursen til kurs 91,50 pr. den 23. juni 2016 og kurs 84 pr. den 1. juli 2016. I forhold hertil er han blevet påført et tab på henholdsvis 46.425 kr. og 35.175 kr.

Salget den 6. april 2016 skete på et forkert grundlag, der var tilvejebragt af banken, og på baggrund af, at banken kontaktede ham telefonisk for at følge op på brevet. Salget medførte, at han blev afskåret fra at sælge aktierne på et gunstigt tidspunkt.

Bankens oplysning om afnoteringen var uden forbehold. Banken oplyste ikke om sus­pen­sionen af afnoteringen som følge af klagesagen.

Han havde ikke anledning til selv at søge yderligere oplysninger i selskabets meddelelser, og banken opfordrede ikke hertil.

Han anmodede banken om at annullere handlen straks efter, at han blev opmærksom på, at han var blevet fejlinformeret.

Nordea Bank har anført, at banken var forpligtet til at informere pensionskunderne om den forestående afnotering, da der gælder særlige regler for investering i unoterede kapitalandele for pensionsmidler.

Klageren havde selv adgang til selskabets meddelelser, herunder om klagesagen, der førte til, at afnoteringen af Mols-Linien aktier blev suspenderet.

Det var klagerens egen beslutning at sælge til kurs 60,55 den 6. april 2016. Den 21. april 2016, som banken havde oplyst var sidste handelsdag, var kursen 76,2301.

Banken er ikke ansvarlig for, at klageren gik glip af en kursstigning på ca. 16 kurspoint ved at sælge aktierne to uger før den af banken oplyste sidste dag for salg via online platformen.

Klageren har ikke lidt et erstatningsretligt relevant tab i relation til den kursstigning, som fandt sted i perioden 6.-21. april 2016.

Klageren har undladt at genanskaffe aktierne, efter han blev bekendt med, at afnoteringen var suspenderet, og har herved ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.

Klageren må selv bære risikoen for kursstigninger efter dette tidspunkt.

Det blev først ved Erhvervsankenævnets afgørelse af klagesagen afklaret om afnoteringen skulle opretholdes eller ophæves.

En vurdering af, hvornår klageren ville have solgt sin aktiebeholdning beror på et hypotetisk forløb, som ikke kan anvendes som dokumentation for et eventuelt tab.

Ankenævnets bemærkninger

Den 6. april 2016 solgte klageren 1.500 stk. Mols-Linien aktier, der lå i hans pensionsdepot i Nordea Bank.

Baggrunden for salget var et brev af 22. marts 2016 fra banken til klageren om en forestående afnotering af Mols-Linien aktier og en efterfølgende telefonisk henvendelse fra banken som opfølgning på brevet.

Banken oplyste ikke, at en aktionær havde klaget over afnoteringen og anmodet om, at klagen fik opsættende virkning, således at noteringen blev opretholdt, indtil klagesagen var afgjort.

Ankenævnet finder ikke, at banken herved har begået ansvarspådragende fejl overfor klageren.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.