Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af fremsendelse af lånedokumenter vedrørende et realkreditlån til klagerens adresse på hverdage.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Lån Spar Bank har pådraget sig et erstatningsansvar som følge som følge af fremsendelse af lånedokumenter vedrørende et realkreditlån til klagerens adresse på hverdage.

Sagens omstændigheder.

Klageren og hans ægtefælle er kunder i Lån Spar Bank.

Klageren har anført, at han grundet arbejdsforhold har folkeregisteradresse på adressen S på Sjælland, hvor han i ugens fem hverdage er bosiddende, mens hans ægtefælle har folkeregisteradresse på en fællesejet ejendom på adressen J i Jylland.

Banken har anført, at adressen S i perioden 27. maj 1999 - 24. juli 2003 var registreret i banken som klagerens postadresse, og har fremlagt et udtræk fra bankens system til dokumentation herfor. Fremlagt i sagen er også 2 breve, der i 2002 blev fremsendt fra banken til adressen S. Det ene brev vedrører en ændring på en lønkonto og er stilet til klageren. Det andet brev angår returneringen af et skøde og er stilet til både klageren og hans ægtefælle.

Banken har anført, at klageren fra den 15. august 2007 efter at have haft adressen J registreret som postadresse i banken igen fik adressen S registreret, og har fremlagt et systemudtræk til støtte herfor. Klageren har anført, at han til trods for denne påståede registrering har modtaget post på adressen J, og at dette i over 7 år har været aftalt med banken. Fremlagt i sagen er to breve af 3. oktober 2007 og 21. maj 2008, der blev fremsendt fra banken til adressen J. Brevene er stilet til henholdsvis klageren samt hans ægtefælle vedrørende et tilbud på et pantebrevslån og til klageren vedrørende transaktionerne på et Mastercard. Banken har anført, at brevene blev sendt til adressen J, fordi det var specifikt registreret, at adressen J i forbindelse med pantebrevslånet og Mastercard-kontoen skulle anvendes frem for den generelt registrerede postadresse. Til støtte herfor har banken fremlagt yderligere systemudtræk.

Den 17. juni 2008 kontaktede klageren banken i forbindelse med en omprioritering af sin og ægtefællens ejendom på adressen J.

Ved mail af 19. juni 2008 sendte banken en vejledende beregning vedrørende et realkreditlån til klageren. Af beregningen, som er stilet til klageren og hans ægtefælle, fremgår adressen S.

Ved mail af 21. juni 2008 bestilte klageren via banken et tilbud på et realkreditlån.

Den 4. juli 2008 modtog banken fra en ejendomsmægler en vurdering vedrørende ejendommen på adressen J og udarbejdede et tilbud på det af klageren efterspurgte realkreditlån, hvorefter relevante lånedokumenter s.d. blev sendt til klageren på adressen S. Af fremsendelsesbrevet fremgår, at banken ønsker parret en god ferie.

Klageren har anført, at han forinden sin ferie havde præciseret overfor banken, at grundet ferien skulle post i den kommende tid sendes til adressen J i overensstemmelse med den allerede eksisterende aftale, hvilket medarbejderen noterede. Banken bestrider et sådant hændelsesforløb.

Banken har anført, at klageren den 22. juli 2008 kontaktede banken og anmodede om, at tilbuddet på realkreditlånet blev sendt til adressen J, da de tidligere fremsendte lånedokumenter ikke var modtaget. Af det af banken fremsendte tilbud fremgår:

"…

Tilbudskursen er foreløbig og 0,10 kurspoint under den officielle gennemsnitskurs på OMX Den Nordiske Børs København den 3. juli 2008. Kursen fastsættes først endeligt ved indgåelse af aftale om kurssikring eller på lånets udbetalingstidspunkt. Ændring i kursen har for kontantlån indflydelse på de fremtidige ydelser og for obligationslån på provenuet.

Formidlende pengeinstitut kan oplyse hvilke muligheder, der er for kurssikring.

…"

Af en erklæring underskrevet den 23. juli 2008 af klageren og hans ægtefælle fremgår, at parret i forbindelse med lånoptagelsen fravalgte at modtage rådgivning fra banken. Parret hjemtog efterfølgende realkreditlånet, men til andre kurser end angivet i tilbuddet af 4. juli 2008. De klagede herefter over, at tilbuddet var blevet sendt til adressen S den 4. juli 2008 og anførte, at banken var blevet erstatningsansvarlig som følge af de ringere kurser, som de opnåede ved omprioriteringen.

Ved brev af 13. oktober 2008 tilbød banken med baggrund i det gode kundeforhold pr. konduite at refundere et ekspeditionsgebyr på 1.750 kr.

Af et brev af 15. december 2008 vedrørende parrets klage til banken fremgår:

"…

På baggrund af ovenstående burde banken have spurgt til, hvilken adresse pantebrevet skulle sendes til, ikke mindst fordi jeg havde gjort opmærksom på, at vi skulle på ferie og derfor ikke havde mulighed for at foretage os noget, før vi var vendt hjem fra ferie.

…"

Klageren indbragte den 4. februar 2009 sagen for Ankenævnet.

Banken har under sagens forberedelse medgivet, at der gik lang tid fra bankens modtagelse af pantebrevet til, at dette blev ekspederet videre. Banken har refunderet klageren 1.227,71 kr. baseret på mulig hjemtagelse af realkreditlånet den 28. juli og en indfrielse den 6. august 2008.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Lån Spar Bank skal tilpligtes at erstatte hans tab opgjort til ca. 36.000 kr.

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært påstand om betaling af et mindre beløb og tertiært påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det i juli 2008 i over syv år havde været aftalt med banken, at post skulle sendes til adressen J. Grundet den forestående ferie pointerede han overfor sin rådgiver vigtigheden af, at hans post i overensstemmelse hermed blev sendt til adressen J, hvilket medarbejderen noterede. Dette fremgår også af følgebrevet af 4. juli 2008.

Banken vidste, at han i hverdagene af arbejdsmæssige årsager beboede adressen S. Realkreditlånet med pant i den fællesejede ejendom på adressen J skulle optages med både han og ægtefællen som debitorer. Til trods herfor sendte banken tilbuddet til adressen S, som hans ægtefælle aldrig havde haft nogen relation til.

Banken burde i det mindste til orientering for hans ægtefælle have sendt en kopi af lånedokumenterne samt pantebrevet til adressen J. Hun er meddebitor på lånet, medejer af ejendommen og var ikke til stede under drøftelserne i banken.

Selvom de havde fraskrevet sig rådgivning fra banken i forbindelse med omprioriteringen, burde banken have oplyst dem om betydningen af den senere optagelse af lånet eventuelt ved at indhente et nyt tilbud fra realkreditinstituttet.

Banken har påført ham og hans ægtefælle et tab, idet kurserne udviklede sig ugunstigt for dem.

Lån Spar Bank har anført, at det af de fremlagte systemudtræk fremgår, at klagerens generelle postadresse i banken blev manuelt ændret fra J til S den 15. august 2007 på baggrund af en henvendelse herom fra klageren. Klageren har i overensstemmelse hermed hovedsageligt modtaget post fra banken på adressen S.

Klageren kunne ved modtagelse af den vejledende beregning af 19. juni 2008 stilet til klageren og hans ægtefælle se, at adressen S var registreret i banken.

Klageren kunne overfor banken have angivet, at han ønskede lånetilbuddet sendt til adressen J, hvilket han ikke gjorde.

Lånetilbuddet blev sendt til bankens registrerede adresse for klageren, idet det var ham, som rettede henvendelse til banken vedrørende omprioriteringen. Pantebrevet skulle underskrives af begge debitorer, men er originalt og kunne derfor kun sendes til én adresse. En kopi af pantebrevet kunne ved anmodning herom være blevet tilsendt ægtefællen på adressen J.

Klageren kunne før afrejse have rykket for modtagelse af lånetilbuddet.

Det kan ikke lægges banken til last, at klageren valgte at tage på ferie, hvorefter det ikke var muligt at genfremsende tilbuddet førend hans hjemkomst.

Klageren og hans ægtefælle fravalgte rådgivning og kurssikring. De var vidende om, at tilbuddet var baseret på kurserne den 3. juli 2008, og havde selv risikoen for kursudsving.

Klagerens tabsopgørelse bestrides, idet besparelsen højst kan opgøres til 29.844,75 kr.

Det fremgår af klagerens brev af 15. december 2008 til banken, at klageren oprindeligt ikke selv havde en forventning om at modtage lånetilbuddet og effektuere dette inden sin ferie. Ønsket om erstatning må betragtes som en efterrationalisering.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at klagen er bevisuegnet for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren fra den 15. august 2007 fik adressen S registreret som postadresse i Lån Spar Bank og at han herefter hovedsagelig modtog post fra banken på denne adresse.

Ankenævnet bemærker, at klageren den 19. juni 2008 modtog en vejledende beregning fra banken, der var stilet til klageren og hans ægtefælle med S angivet som adresse.

Ankenævnet finder, at det under disse omstændigheder måtte stå klageren klart, at det tilbud, som han anmodede om ved mail af 21. juni 2008, kunne blive fremsendt til adressen S, og at det påhvilede ham at sikre en aftale med banken om fremsendelse af tilbuddet til adressen J, hvis han på dette tidspunkt lagde vægt herpå. Klageren findes ikke at have godtgjort, at en sådan aftale blev indgået med banken.

Ankenævnet finder ikke i øvrigt godtgjort forhold, som kan begrunde, at Lån Spar Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med, at klageren og hans ægtefælle, der havde fravalgt kurssikring og rådgivning fra banken, i forbindelse med omprioriteringen opnåede ringere kurser end forventet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.