Kassekredit, overtræksrente.
| Sagsnummer: | 291/1998 |
| Dato: | 18-12-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Rente - overtræk
|
| Ledetekst: | Kassekredit, overtræksrente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes beregning af overtræksrente på klagerens kassekredit.
Sagens omstændigheder.
Ved henholdsvis gældsbrev og kreditaftale af 29. august 1996 ydede indklagede klageren et lån på 300.000 kr. og en kassekredit på 200.000 kr. Af kreditaftalen fremgår, at aftale om afvikling skulle træffes den 1. september 1997. Af de almindelige betingelser for kreditaftalen fremgår bl.a.:
"6. Såfremt kreditten kommer i restance, betales en morarente fastsat af banken. Banken kan endvidere kræve et af banken fastsat gebyr for udsendelse af rykkerbrev og udgifter ved juridisk bistand m.v."
I forsommeren 1997 ydede indklagede kredit til et aktieselskab, for hvilket klageren er direktør. Samtidig ydede indklagede klageren et lån til køb af aktier i selskabet. Indklagede har anført, at man i den forbindelse stillede krav om indfrielse af lånet på 300.000 kr. og kassekreditten på 200.000 kr., hvilket klageren accepterede, idet han lovede, at indfrielse ville finde sted inden udgangen af juni 1997. Klageren har bestridt dette og har anført, at indklagede i forbindelse med etableringen af lånet og kreditten meddelte, at man var meget interesseret i et engagement med selskabet, og at han kunne opnå en rentenedsættelse på privatengagementet, hvis selskabet blev kunde.
Under sagen har indklagede fremlagt et af klageren håndskrevet notat, der blev fremsendt til indklagede pr. telefax den 10. september 1997. Af notatet fremgår bl.a.:
"Mit private arrangement i [indklagede] vil senest ultimo oktober max. være mit lån til køb af aktier."
Det fremgår, at klageren i en telefaxskrivelse af 12. januar 1998 meddelte indklagede, at engagementet ville blive indfriet ultimo februar 1998.
Ved skrivelse af 30. januar 1998 til klageren meddelte indklagede, at man havde modtaget 400.000 kr. og indfriet lånet på oprindeligt 300.000 kr. Samtidig var maksimum på kassekreditten nedskrevet til 0 kr. Klageren blev anmodet om at inddække kassekreditten, som blev opgjort til 177.546,81 kr.
Ved skrivelse af 2. februar 1998 til indklagede meddelte klageren, at han var uforstående over for skrivelsen af 30. januar 1998 og indklagedes krav om øjeblikkelig indfrielse.
Under et møde den 3. marts 1998 blev det accepteret, at engagementet kunne fortsætte til ultimo marts 1998.
Af kontoudskriften for kassekreditten fremgår, at indklagede den 3. marts 1998 debiterede kontoen 125 kr. i rykkergebyr, og at kontoen den 31. marts 1998 blev debiteret 2.984,37 kr. i overtræksrente. Indklagede har oplyst, at overtræksrenten i perioden 1. til 29. januar 1998 er beregnet af trækket ud over 200.000 kr. og derefter af det faktiske træk på kontoen.
Af kontoudskriften fremgår endvidere, at engagementerne blev indfriet den 30. april 1998.
Ved skrivelse af 3. juni 1998 til klageren meddelte indklagede, at man pr. kulance refunderede 1.103,29 kr. svarende til overtræksrenten vedrørende marts måned 1998.
Parternes påstande.
Den 7. september 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere rykkergebyret på 125 kr. samt overtræksrente 1.881,08 kr. (2.984,37 kr. ÷ 1.103,29 kr.).
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det bestrides, at lånene vedrørende selskabet var betinget af, at privatengagementet blev indfriet i juni 1997, hvilket ej heller er dokumenteret af indklagede. Tværtimod lovede indklagede, at han ville opnå en rentenedsættelse, såfremt selskabet blev kunde hos indklagede. I efteråret 1997 meddelte en navngiven medarbejder hos indklagede pr. telefon, at han havde indstillet til ledelsen, at begge engagementer skulle indfries. Han var uforstående over for indklagedes krav og finder indklagedes fremgangsmåde kritisabel. Han har ikke modtaget en formel opsigelse af engagementet, hvorfor indklagede i hvert fald ikke har været berettiget til at opkræve hverken rykkergebyr eller overtræksrente på kassekreditten.
Indklagede har anført, at klageren accepterede at indfri lånet på oprindeligt 300.000 kr. og kassekreditten i forbindelse med etableringen af engagementet vedrørende selskabet, og at man løbende rykkede klageren herfor. For så vidt angår kassekreditten skulle der den 1. september 1997 træffes ny aftale, og man har ikke accepteret en forlængelse af kreditten. Opkrævningen af rykkergebyret og overtræksrente på kreditten var derfor berettiget.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren har alene stillet krav om refusion af overtræksrente og rykkergebyr på kassekreditten, hvorfor Ankenævnet ikke finder anledning til at tage stilling til, om indklagedes krav om indfrielse af lånet på oprindeligt 300.000 kr. var berettiget.
Det er ikke godtgjort, at klageren i forbindelse med etableringen af lånene vedrørende selskabet forpligtede sig til at indfri kassekreditten på 200.000 kr. I kreditaftalen vedrørende kassekreditten er der ikke truffet aftale om kredittens udløb, idet det alene er anført, at aftale om afvikling skulle træffes den 1. september 1997. Indklagede burde derfor have opsagt kreditaftalen, såfremt det ikke kunne accepteres, at kreditten efter denne dato henstod uden afvikling. Mod klagerens benægtelse kan det ikke lægges til grund, at dette er sket. Det må endvidere lægges til grund, at indklagede stiltiende har accepteret klagerens meddelelse af 12. januar 1998 om, at kreditten ville blive indfriet ultimo februar 1998. Endelig må det lægges til grund, at der på et møde den 3. marts 1998 blev truffet aftale om, at indfrielse skulle finde sted ultimo marts 1998.
For så vidt angår perioden 1. til 29. januar 1998 har indklagede anført, at man alene har beregnet sig overtræksrente af de træk på kassekreditten, som oversteg maksimum på 200.000 kr. Indklagede var berettiget hertil i henhold til de almindelige betingelser for kreditaftalens pkt. 6, hvorfor Ankenævnet ikke finder grundlag for at pålægge indklagede at refundere overtræksrente for denne periode.
For perioden 30. januar til 1. marts 1998 beregnede indklagede sig overtræksrente af det fulde træk på kassekreditten, som efter indbetalingen den 29. januar 1998 ikke oversteg 200.000 kr. Efter det foran anførte finder Ankenævnet, at indklagede var uberettiget til at beregne sig overtræksrente, og at der heller ikke var grundlag for den 3. marts 1998 at debitere kontoen for fremsendelse af rykker.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger betale klageren 125 kr. samt et beløb svarende til overtræksrenten på klagerens kassekredit i perioden 29. januar til 1. marts 1998. Det samlede beløb tillægges rente efter renteloven fra den 7. september 1998, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klageren.