Indsigelse mod gennemførte handler.
| Sagsnummer: | 642/1994 |
| Dato: | 17-05-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod gennemførte handler. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren gennemførte i første halvår 1994 gennem 3 forskellige afdelinger af indklagede følgende handler:
1. 25/1-94 Solgt 159.000 10% Danmark 22S 2010 2. 25/1-94 Købt 307.000 6% Nykredit 3CS 2026 3. 17/3-94 Solgt 150.000 8% Statsg.bevis 1994 II 4. 17/3-94 Købt 182.000 6% Nykredit 3CS 2026 5. 1/6-94 Solgt 485.000 6% Nykredit 3CS 2026 6. 2/6-94 Købt 376.000 6% Danske Stat 1999 7. 3/6-94 Købt 95.000 5¼% Statsg.bevis 1996 II
Handlerne den 25. januar blev foretaget gennem indklagedes Hunderup afdeling, handlerne den 17. marts gennem Odense afdeling, handlerne den 1. og 2. juni gennem Vestergade afdeling, mens handlen den 3. juni gennemførtes gennem Odense afdeling.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning eller tilbageføre handlerne af 25. januar, 1. og 2. juni 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ville have foretrukket at indsætte sin kapital på en aftalekonto, men indklagede rådede ham til obligationsinvestering. I 20 år har han kun investeret i statspapirer og kender ikke noget til udtrækninger. Ved handlen den 25. januar 1994 fik han ikke oplyst, at de købte obligationer var langtløbende. Han antog at betegnelsen 3CS 2026 alene var en identifikation af obligationsserien og forstod ikke, at de sidste fire cifre angav udløbsåret for obligationsserien. Han havde tidligere haft kortløbende obligationer, hvorfor rådet om at placere i langtløbende kursfølsomme obligationer var uansvarligt. Han oplyste indklagedes medarbejder om, at han muligvis skulle bruge det investerede beløb inden for 3-4 måneder. Han blev kun anbefalet lange obligationer og ikke kortløbende. Medarbejderen oplyste, at han kunne være tryg ved 2026-serien, og hvis han skulle bruge pengene igen, kunne han blot sælge papirerne, så ville han i løbet af 3 dage have alle sine penge igen. Handlerne den 1. og 2. juni 1994 er foretaget af indklagedes medarbejder på egen hånd og han mener ikke, at han skulle have aftalt disse handler. Medarbejderen rådede ham til at lægge om fra lange til korte papirer, og han fik at vide, at der ikke ville komme flere udtrækninger i Nykreditserien fremover. Da der ikke foreligger af ham underskrevne dokumenter med anmodning om køb, er aftalen ikke juridisk gyldige. Som følge af indklagedes fejl bør handlerne gå tilbage.
Indklagede har anført, at klageren selv har truffet beslutning om omlægningerne af obligationsbeholdningen. Klageren har fået en fuldt korrekt rådgivning på baggrund af de forudsætninger, som klageren meddelte de pågældende investeringsrådgivere. Disse medarbejdere bestrider klagerens fremstilling af sagen. Der foreligger ikke skriftligt af klageren underskrevne ordrer, idet disse er aftalt mundtligt. Inden klageren indbragte sagen for Ankenævnet havde han klaget til indklagedes direktion; i denne forbindelse fremførte klageren ikke, at særligt handlen den 2. juni 1994 skulle være indgået uden hans samtykke. Denne indsigelse er først fremsat under klagesagens behandling. Klageren er ved handlerne blevet orienteret om løbetiden på de købte papirer. Klageren har tidligere handlet obligationer og må være bekendt med de risici, som er forbundet med sådan en investering. Klageren må derfor bundet af de indgåede forretninger, ligesom indklagede ikke er erstatningsansvarlig for de tab, som klageren har lidt. Det følger af bestemmelsen i Danske Lov 5-1-1, at også mundtlige aftaler er gyldige.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at indklagede skulle have foretaget handlerne den 1. og 2. juni 1994 uden, at klageren havde anmodet derom. Der findes endvidere ikke grundlag for at antage, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med, at indklagede rådgav klageren om placeringen af hans formue. Det bemærkes i denne forbindelse, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til den fremtidige renteudvikling kunne vise sig ikke at holde stik, ligesom den endelige beslutning om omlægning af klagerens obligationsbeholdning alene var klagerens beslutning og risiko.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.