Spørgsmål om berettigelse af opsigelse af byggelån med kaution fra kommune. Omkostninger ved klagesags behandling.
| Sagsnummer: | 470 /1996 |
| Dato: | 26-01-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Inge Frølich, Leif Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Omkostninger - ved klagesag
Udlån - opsigelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om berettigelse af opsigelse af byggelån med kaution fra kommune. Omkostninger ved klagesags behandling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I december 1996 indgav klageren klage til Ankenævnet vedrørende et byggelån på 1,7 mio. kr., som indklagedes Brenderup afdeling i februar 1995 havde bevilget klageren i forbindelse med byfornyelse af en udlejningsejendom med 3 lejligheder beliggende i Lyngby. I forbindelse med byggeriet kautionerede Lyngby-Taarbæk kommune i henhold til byfornyelsesloven, herunder for byggelånet. Ifølge byggelånskontrakten indestod kreditten uden nedbringelse indtil den 1. august 1995.
Byggeriet blev bl.a. på grund af en konflikt mellem klageren og entreprenøren ikke færdiggjort inden for den forventede byggeperiode frem til 1. august 1995.
Efter forudgående rykkere til klageren med forespørgsel om byggeriets færdiggørelse opsagde indklagede den 17. marts 1996 byggelånet til indfrielse. Klagerens engagement overførtes herefter til et andet pengeinstitut. Indklagede havde i november 1995 medvirket ved en à conto udbetaling fra Nykredit i henhold til dennes lånetilbud. På tidspunktet for indfrielsen af byggelånet den 1. april 1996 var restgælden ca. 162.000 kr.
Ved klagens indgivelse stillede klageren bl.a. krav om, at indklagede godtgjorde garantiprovision samt et gebyr på 400 kr. opkrævet i forbindelse med engagementets overførsel til klagerens nye pengeinstitut.
Indklagede meddelte ved skrivelser af 14. juli og 21. august 1997 Ankenævnet, at man eftergav den opkrævede provision på samtlige garantier i sagen svarende til ca. 32.000 kr. Den 25. november 1997 meddelte indklagede, at man havde fremsendt 400 kr. til klageren til dækning af det omstridte overførselsgebyr.
Ved skrivelse af 4. december 1997 til Ankenævnet meddelte klagerens rådgiver, at der resterede to klagepunkter i sagen, nemlig indklagedes ulovlige opsigelse af byggelånet i marts 1996 samt indklagedes overtrædelse af den gældende "banklov/banketik". Klageren anførte en række forhold vedrørende indklagedes opsigelse af byggelånet, som efter hans opfattelse støttede, at opsigelsen af byggelånet måtte anses for ulovlig. For så vidt angik indklagedes overtrædelse af banklovgivningen henviste klageren til en række forhold vedrørende en voldgiftssag, der havde været ført mellem ham og den entreprenør, som havde forestået byggearbejderne, og som var kunde hos indklagede. Klageren fandt, at indklagede havde varetaget et uvedkommende hensyn til entreprenøren ved opsigelsen. Klageren stillede krav om at få "refunderet alle omkostninger i sagen vedrørende såvel den fejlagtig opkrævede byggegaranti og gebyrerne som opsigelsen af byggekreditten og øvrige omkostninger i sagen herunder renter."
Indklagede har påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at klagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at opsigelsen af byggelånet var berettiget, da lånet efter indholdet af byggelånskontrakten forfaldt til indfrielse den 1. august 1995, og da klageren afviste at medvirke til at bringe grundlaget for en fortsættelse af kreditten på plads. Opsigelsen havde ingen sammenhæng med voldgiftssagen mellem klageren og entreprenøren.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3, om erhvervsmæssige kundeforhold.
Indklagede har under klagesagen godtgjort klageren dels samtlige beløb opkrævet i garantiprovision, dels overførselsgebyret på 400 kr. Hvad angår garantiprovisionsbeløbene må det lægges til grund, at indklagede har tilbagebetalt mere, end man var forpligtet til, idet i hvert fald en del af de opkrævede provisionsbeløb har været berettigede.
Efter en samlet vurdering finder Ankenævnet, at indklagede ikke i marts 1996 burde have opsagt byggekreditten som sket. Der er herved navnlig lagt vægt på, at forsinkelsen af byggeriet skyldtes særlige omstændigheder, at indklagede allerede - efter den 1. august 1995 - havde medvirket ved à conto udbetalingen fra Nykredit, at kreditten var sikret ved kaution fra Lyngby-Taarbæk kommune, og at opsigelsen fandt sted, uden at indklagede forinden havde forespurgt kommunen, om forsinkelsen af byggeriet gav anledning til problemer i forhold til dennes kaution. Det bemærkes, at der ikke foreligger holdepunkter for at antage, at indklagede ved opsigelsen varetog et hensyn til kundeforholdet til entreprenøren eller andre usaglige hensyn.
Klageren har ikke angivet, hvilket tab han har lidt ved opsigelsen af byggelånet. Hertil kommer, at et eventuelt tab ikke kan antages at overstige den merkompensation, klageren som anført har modtaget i forbindelse med tilbagebetalingen af samtlige garantiprovisionsbeløb.
Det følger af § 16 i Ankenævnets vedtægter, at ingen af parterne skal betale omkostninger til den anden part i forbindelse med klagesagens behandling.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale yderligere kompensation.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.