Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning om valg af renteprocent.

Sagsnummer: 9803054/1998
Dato: 08-07-1998
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Daniel Noe Harboe, Leif Nielsen, Per Englyst, Kim Steen Nielsen
Klageemne: Rådgivning - valg af lånetype/renteprocent
Ledetekst: Rådgivning om valg af renteprocent.
Indklagede: Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

Klageren købte den 22. september 1994 den omhandlede ejendom. Ifølge købsaftalen forudsattes der optaget et 30-årigt kontantlån baseret på 6 pct. obligationer hos det indklagede realkreditinstitut. Af købsaftalen fremgik det, at handlen var betinget af advokatgodkendelse, og at køberen kunne ønske finansiering på andre vilkår, ligesom betingelserne herfor fremgik. Ejendomsmægleren anmodede den 26. september 1994 instituttet om at fremkomme med tilbud på et 30-årigt kontant ejerskiftelån, baseret på 6 pct. obligationer, og tillige godkende klageren som debitor på lånet. Instituttet fremsendte den 4. oktober 1994 et lånetilbud til ejendomsmægleren vedrørende det ønskede kontantlån. Lånetilbudet, som var udstedt til sælgeren af ejendommen, indeholdt en angivelse af, at klageren som køber var godkendt. Af lånetilbudet fremgik det endvidere, at lånebeløbet ville blive fremskaffet ved salg af 6 pct. obligationer, og at lånets endelige rente ville være afhængig af obligationskurserne på salgsdagen. Tilbudsberegningerne var baseret på salg af 6 pct. obligationer til kurs 72,65 pr. 4. oktober 1994. Sælgeren af ejendommen indgik den 2. november 1994 en kurskontrakt med sit pengeinstitut til afvikling den 2. januar 1995 og med en aftalekurs på 72,05. Sælgerens pengeinstitut anmodede den 21. december 1994 om udbetaling i henhold til kurskontrakten, hvilket herefter skete. Ifølge låneoplysninger af 29. december 1994 fra realkreditinstituttet blev der til tilvejebringelse af kontantbeløbet solgt obligationer for 841.082 kr.

Klageren indbragte sagen for Realkreditankenævnet med påstand om, at instituttet var erstatningsansvarlig for det tab, som klageren havde lidt i anledning af, at hun som følge af manglende rådgivning i 1994 optog et kontantlån på basis af 6 pct. obligationer. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at lånet blev ydet af realkreditinstituttet på normale vilkår og i overensstemmelse med angivelserne i købsaftalen, ansøgningen om lånetilbud fra ejendomsmægleren og i overensstemmelse med den kurskontrakt, der blev indgået mellem sælgeren og dennes pengeinstitut. Nævnet frifandt allerede som følge heraf realkreditinstituttet.