Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21603080
Bidragsforhøjelse.
Klageren optog i januar 2012 et 20-årigt, 3 pct. obligationslån på 1.293.000 kr. hos det indklagede realkreditinstitut. Der blev i forbindelse med långivningen udarbejdet et rådgivningsskema, hvoraf det fremgik, at et lån med fast rente typisk kostede mere end et lån med variabel rente, og at ydelsens størrelse til gengæld var kendt i hele lånets løbetid. Af låne- og pantsætningsaftalen samt af instituttets Långuide pr. november 2015 fremgik det, at der som en del af ydelserne skulle betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde blev fastsat og kunne ændres af instituttet. Instituttet varslede i maj 2013 bidragsforhøjelse på klagerens lån, hvorved den årlige bidragssats på 0,5368 pct. pr. 1. oktober 2013 steg til 0,5868 pct. Instituttet varslede på ny bidragsforhøjelse over for klageren i februar 2016, hvorved bidragssatsen pr. 1. juli 2016 ville stige til 0,7068 pct. p.a. Klageren henvendte sig efterfølgende forgæves til instituttet med en klage over bidragsforhøjelsen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle anerkendes, at bidraget ikke kunne overstige niveauet ved låneoptagelsen, og at bidragsforhøjelsen derfor skulle bortfalde. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at klageren havde anfægtet bidragsforhøjelsen på hans fastforrentede lån med henvisning til, at han mundtligt ved låneoptagelsen fik at vide, at ydelsen ikke kunne stige samt til instituttets produktblade, som anførte noget tilsvarende, nemlig at prisen respektive ydelsen på et fastforrentet lån ikke kunne ændre sig i løbetiden. Nævnet medgav klageren, at formuleringerne i de fremlagte produktblade var upræcise og uheldige, som det også var erkendt af instituttet. De eventuelle virkninger heraf i forhold til de offentligretlige bestemmelser om god markedsføringsskik i henholdsvis reglerne om god skik og i markedsføringsloven var et anliggende, der henhørte under Finanstilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden. Nævnet havde foretaget en vurdering af et eventuelt rådgiveransvar som følge af det af klageren anførte. Nævnet havde herved lagt vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret eller godtgjort, at han i modstrid med den klare hjemmel i aftalegrundlaget til, at instituttet kunne foretage bidragsforhøjelser, i den mundtlige rådgivning eller på anden vis var garanteret eller tilsikret, at bidraget ikke kunne stige. Nævnet bemærkede, at instituttets tilrettelæggelse af priser m.v. for fastforrentede lån ikke umiddelbart adskilte sig fra den måde, andre institutter i branchen anvendte. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.

K E N D E L S E

afsagt den 25. oktober 2016


JOURNAL NR.: 2016-01-03-080-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 10. oktober 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Jakob Bjerre
Morten B. Pedersen
Jacob Elverum
Per Englyst



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Efter det oplyste tilbød det indklagede realkreditinstitut den 19. januar 2012 klageren et 20-årigt, 3 pct. obligationslån på 1.293.000 kr. Lånet blev tilbudt gennem et af indklagedes låneformidlende pengeinstitutter.

Det låneformidlende pengeinstitut udarbejdede i forbindelse med långivningen et rådgivningsskema, hvoraf fremgår følgende:

”Dette skema udleveres på baggrund af rådgivningssamtale mellem jer og …(det låneformidlende pengeinstitut)… Vi skal udlevere skemaet til jer for at leve op til rådgivningskravene i god skik bekendtgørelsen. Skemaet indeholder nogle af de oplysninger, I har givet os og oplysninger i relation til det valgte lån og eventuelle alternativer. Skemaet supplerer de øvrige oplysninger, I har fået mundtligt eller skriftligt om det valgte lån.
…

De væsentligste egenskaber ved det valgte lån.
Banken har i den forbindelse oplyst os om følgende:

Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld er ydelsens størrelse kendt i hele lånets løbetid.
…

Begrundelse for valget af lånet i lyset af vores økonomiske situation.
Stort set uændret ydelse ved at gå til 3% lån med 20 års løbetid.”

Klageren underskrev den 19. januar 2012 en låne- og pantsætningsaftale for det tilbudte lån, hvoraf følgende fremgår af de særlige bestemmelser:

”1. Hæftelse og vilkår
----------------------
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.
…

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…


5. Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor(er) med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

Efter det oplyste blev det tilbudte lån udbetalt den 31. januar 2012.

Indklagede varslede den 27. maj 2013 bidragsforhøjelse over for klageren:

”Nye priser på realkreditlån
Realkreditinstitutterne bliver mødt med skærpede lovkrav til, hvor meget kapital vi skal have som sikkerhed for vores udlån. Når prisen på denne kapital så samtidig er høj, og vores tab er vokset, betyder det, at vores omkostninger ved at producere realkreditlån stiger kraftigt. For at dække disse omkostninger må vi hæve priserne.

Det betyder, at …(indklagede)… fra 1. oktober 2013 forhøjer bidragssatserne for realkreditlån. Forhøjelsen betyder samtidig en mere entydig sammenhæng mellem pris, låntype og belåningsgrad. Lån uden afdrag bliver dyrere end lån med afdrag, og variabelt forrentede lån bliver dyrere end fastforrentede lån. De nye bidragssatser bevirker, at alle lån fra …(indklagede)… følger samme prisstruktur.

Hvad betyder det for dig?
Låntype Obligationslån
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,5368
Ny årlig bidragssats fra 01.10.2013 i pct. 0,5868
Restgæld pr. 30.09.2013 i kr. 1.212.208,22
Terminsydelse december 2013 i kr. 23.331,33
Bidragsændringens betydning for ydelsen i kr. 151,53
Bidragssatsen er blevet fastsat ud fra det belåningsinterval, der var gældende, da lånet blev udbetalt.

Forhøjelsen af bidragssatsen følger de regler og betingelser, som fremgår af dine lånevilkår.”

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.
…

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… er med afdrag og fast rente, og den type lån har den laveste bidragssats i …(indklagede)… - både nu og efter forhøjelsen 1. juli 2016. Lån med variabel rente og lån med afdragsfrihed har derimod de højeste bidragssatser. Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger disse lån.

Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Obligationslån
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 1.069.874,41
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,5868
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 0,7068
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 320,96
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016.

Læs bagsiden af brevet
Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at ændre dit lån, finder du flere oplysninger på bagsiden af dette brev.”

Klageren henvendte sig efterfølgende forgæves til det låneformidlende pengeinstitut med en klage over bidragsforhøjelsen.

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at bidraget ikke kan overstige det niveau, det udgjorde ved lånets optagelse, og at bidragsforhøjelsen derfor skal bortfalde.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han henvendte sig til det låneformidlende pengeinstitut med en klage over bidragsstigningen. Han blev ringet op af det låneformidlende pengeinstituts afdelingschef, som han forklarede, at han mundtligt havde fået at vide, at ydelsen ikke kunne stige på hans fastforrentede lån. Afdelingschefen forstod ikke, hvor han havde det fra, idet det ifølge afdelingschefen ikke var indgået i det låneformidlende pengeinstituts rådgivning.

Et par dage efter så han et opslag på nettet med et produktark fra indklagede vedrørende lån med fast rente, hvorpå der under indklagedes logo stod: ”Med et lån med fast rente ved du nøjagtig, hvor høj ydelsen er på dit lån i hele lånets løbetid”. Det fremstod, som om det var et slogan. Der stod også, at man kender prisen for lånet i hele lånets løbetid. Det afviste det låneformidlende pengeinstitut at kende til og tilkendegav, at det ikke kender indklagedes materiale. Han gav herefter udtryk for sin forundring over, at det låneformidlende pengeinstitut ikke kender indklagedes materiale, når pengeinstituttet rådgiver om indklagedes lån.

Han læste videre i sine papirer og fandt et dokument fra pengeinstituttet, som han kunne huske fra rådgivningen af ham, nemlig rådgivningsskemaet. Heraf fremgik det, at ”Ydelsens størrelse er kendt i hele lånets løbetid”, hvilket er overensstemmende med det, han havde fået at vide af sin rådgiver. Det er også næsten det samme, som indklagede anfører i sit slogan for fastforrentede lån. Afdelingschefen afviste at kende til rådgivningsskemaet og tilføjede, at ingen læser alle siderne i de dokumenter, man får udleveret. Det overrasker ham, idet han forventede, at rådgiverne kendte til alt det materiale, de udleverede til ham. Så vidt han ved, er rådgivningsskemaer med sikkerhed brugt i perioden 2009-2012 – og sikkert også både før og efter den periode.

Han ved, at indklagede i 2014 ændrede ”ydelse” til ”pris”, hvilket han dog opfatter som det samme. Indklagede har heller ikke sendt den nye Långuide til ham. Den ændrede ordlyd peger i retning af, at indklagede i 2014 opdagede, at der kunne være et problem med ordlyden i den rådgivning, han havde fået. Men det er mærkeligt, at man ikke ændrer til f.eks. ”Med et fastforrentet lån kender du renter og afdrag i hele lånets løbetid, men dog ikke bidragene, som kan gå hen og stige”. Hvis indklagede havde gjort det, havde ingen været i tvivl om betydningen. Det virker, som om man med vilje prøver at skjule sandheden om, at ydelsen kan gå hen og stige. Senere fik han at vide, at hans klage var sendt videre til indklagede, hvorfra han senere fik afslag med følgende begrundelse:

”Du spørger til, hvordan indklagede kan hæve bidragssatsen på dit fastforrentede lån, når vi i det materiale, du henviser til, har skrevet, at når man har et fastforrentet lån, så er ydelsen fast/så kender man prisen. Vi beklager, at formuleringen var upræcis og derfor uheldig. I din låneaftales afsnit om bidrag og i …(indklagedes)… almindelige forretningsbetingelser for realkreditudlån (som står i …(indklagedes)… Långuide) står det imidlertid tydeligt beskrevet, at …(indklagede)… kan forhøje bidragssatserne. Låneaftalen og forretningsbetingelserne var en del af det materiale, du fik, da du optog dit lån. Derfor fastholder vi den varslede forhøjelse af bidragssatserne.”

Indklagede skriver faktisk selv, at det materiale, han har fået, er upræcist. Når man skriver: ”Ved et fastforrentet lån kender du den nøjagtige ydelse i lånenes løbetid”, er det efter hans opfattelse meget præcist. Specielt når indklagede også skriver ”Ydelse = Bidrag + Renter + Afdrag”.

Han har aldrig hørt om bidrag, som kunne gå hen og stige. Han har imidlertid nu set, at det står i hans papirer, men den opfattelse har han aldrig haft før, da han havde forstået ydelsen ikke kunne stige.

De varslede bidragssatsstigninger betyder, at ydelsen på hans lån også stiger, og han er dermed blevet snydt/vildledt/bondefanget af indklagedes materiale og rådgivning. Grunden til, at han valgte fastforrentet lån, var netop, at han ville kende ydelsen i hele lånets løbetid. Ellers kunne han lige så godt have sparet penge ved at tage et lån med variabel rente, som de fleste gjorde dengang.

Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:

Ad låne- og pantsætningsaftalen:
Han opfatter det lidt selvmodsigende, når indklagede under bidrag lidt kryptisk skriver, at indklagede må hæve bidragene, men samtidig i første afsnit anfører, at ”Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet”.

Ad Långuiden:
Er ikke identisk med noget dokument, han har modtaget, derfor mener han ikke, at indklagede kan bruge det som dokumentation.
Ad brevet af 27. maj 2013 med varsling af bidragsforhøjelse:
Han har aldrig modtaget brevet. Han undrer sig også over, at der står, at bidragssatsen skulle være 0,5368 pct., da der i hans papirer står, at den skulle være 0,4896 pct., da lånet blev optaget.

Ad brevet af 4. februar 2016 med varsling af bidragsforhøjelse:
Han har i sin tid kun modtaget side 1. Det har dog ingen betydning, men det er dokumentsjusk, at man skriver side 1, 2 og ikke side 1/2 og 2/2. Så havde han vidst, at han manglede en side.

Ad indklagedes henvisning til almindelige betingelser:
Han mener fortsat ikke, at indklagede har fremlagt dokumenter, hvori der står, at ydelsen kan gå hen og stige. Han mener til gengæld, at indklagede i to dokumenter, der er underskrevet af begge parter, har gjort meget tydeligt opmærksom på, at ydelsen ikke må stige. Han forstår stadig ikke, hvordan det kan være, at den ”nøjagtige ydelse” ikke er den nøjagtige ydelse. Der står intet i dokumenterne om, at den ydelse, man anfører, kun omhandler renter og afdrag.

Hvis indklagede har vildledt ham, er det fuldstændig ligegyldigt, hvad andre i branchen har gjort. Det undrer ham meget, at indklagede kun kommer med et uddrag af teksten fra Realkreditrådets hjemmeside. Han mener, at man bør fremlægge hele teksten, så han har mulighed for at forsvare den i sin helhed.

Det fremgår også, at teksten er fra 2010, og hans lån er fra 2013. I den mellemliggende periode er der sket noget meget væsentligt, idet bidragssatsen for første gang i realkredittens over 150 årige historie er blevet hævet på et eksisterende lån. Dette på trods af, at branchen har gennemgået to verdenskrige og børskrak med mere.

Indklagede skriver om almindelige regler i branchen for bidrag og ydelse, men på produktarket står, at det gælder for indklagedes lån med fast rente. Det vil sige, at indklagede giver indtryk af, at indklagede har et unikt produkt her. Dermed er det også ligegyldigt, hvad der er almindeligt i branchen.

Så vidt han ved, har det med indklagede koncernforbundne realkreditinstitut faste bidrag på sine lån, så realkreditinstitutterne kan jo sagtens lave lån med faste bidrag. Det betyder, at indklagede sagtens har kunnet vælge at lave et lån med fast ydelse, som indklagede også flere steder har skrevet i sit materiale.

Ad rådgivning på området:
Indklagede henviser til lovgivning på området. Han vil i den forbindelse gerne henvise til markedsføringsloven, som også gælder realkredit, og som han mener, at indklagede har overtrådt på groveste vis.

Som forbruger skal du have mulighed for at træffe dine valg på et velinformeret grundlag. Det fremgår af Finanstilsynets vejledning til, hvordan pengeinstitutterne skal forstå § 3 i god skik bekendtgørelsen (god-skik-bkg.):

”§ 3 stiller krav om, at den finansielle virksomhed skal handle redeligt og loyalt overfor sine kunder. Bestemmelsen er et supplement til § 43 i lov om finansiel virksomhed og pålægger bl.a. de finansielle virksomheder at tilrettelægge deres virksomhed således, at kunden gives mulighed for at træffe sit valg på et velinformeret grundlag.

Reglen om god skik er begrundet i hensynet til forbrugerne, konkurrenterne og andre erhvervsdrivende samt almene samfundsinteresser. Reglen skal sikre, at kunder i finansielle virksomheder kan have tillid til markedet og de finansielle virksomheder. God skik reglerne bidrager således til et velfungerende finansielt marked. Der er tale om en retlig standard, som skal fortolkes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende samfundsnormer.”

Kigger man yderligere i Finanstilsynets vejledning til god-skik-bkg. § 4, så kan man læse, at:

”§ 4 indeholder et forbud mod vildledning samt aggressiv og utilbørlig markedsføring…”.

”Bestemmelsen svarer i vidt omfang til markedsføringslovens vildledningsforbud i § 3 og skal derfor fortolkes i overensstemmelse med denne bestemmelse.”

Kaster man efterfølgende et blik i Finanstilsynets vejledning til § 4 i god-skik-bkg., så står der netop, at denne § 4 skal fortolkes på samme måde som markedsføringsføringslovens § 3, hvori vildledningsforbuddet fremgår. På Forbrugerstyrelsens hjemmeside kan man læse, at Forbrugerombudsmanden fortolker markedsføringslovens § 3 således:

”Ifølge markedsføringslovens § 3 skal en erhvervsdrivendens annoncer, pjecer, reklamer og øvrige markedsføringsmateriale være korrekt. Det må derfor heller ikke være vildledende eller mangle oplysninger, som har betydning for forbrugerens vurdering af tilbuddet.

Der må heller ikke anvendes fremgangsmåder eller forretningsmetoder, som kan være vildledende eller utilbørlige/urimelige over for forbrugere og andre erhvervsdrivende.

Markedsføringen skal i det hele taget være korrekt, hæderlig og sandfærdig, og de erhvervsdrivende skal optræde loyalt og ærligt. En overtrædelse af § 3 kan straffes med bøde.

§ 3 gælder kun for finansielle virksomheder som fx banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter i det omfang, der ikke i ”Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder” er givet særlige regler om vildledning, mangelfulde oplysninger mv. Reglerne om vildledning er i et vist omfang baseret på et EU-direktiv (Europarådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984).”

Slutkommentarer:
Indklagede skriver, at det ikke er meningen i produktarket at give en komplet beskrivelse af alle forhold og vilkår, men det kunne indklagede sagtens have gjort uden at vildlede kunderne. Indklagede skulle bare have skrevet rente i stedet for ydelse. Der er forskel på at undlade detaljer og skrive ting, som er forkerte, uden at han dog mener, at man skal undlade noget.

Indklagede vildleder klart, når indklagede skriver, at ”…(Indklagedes)… lån med fast rente er et obligationslån til dig, der vægter sikkerhed højt. Med fast lån kender du nøjagtig, hvor høj ydelsen er i hele lånets løbetid, og samtidig beskytter du din friværdi”.

Her beskriver indklagede jo helt klart, at han kender den nøjagtige ydelse fra start til slut. Indklagede henviser også til, at det er indklagedes produkt, der er sådan, det vil sige, at konkurrenterne ikke nødvendigvis har samme regler på deres lån.

Det bakkes op af det rådgivningsark, han og det låneformidlende pengeinstitut underskrev, samtidigt med at han underskrev lånet.

Han hæfter sig også ved, at indklagede i den klage, han sendte direkte til indklagede, selv skriver, at det er en uheldig formulering. Derved indrømmer indklagede jo, at instituttet har overtrådt § 3 i markedsføringsloven.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 31. januar 2012 på grundlag af lånetilbud af 19. januar 2012 fik udbetalt et 20-årigt, 3 pct. obligationslån på 1.293.000 kr.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,5368 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-75 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 1.650.000 kr.

Bidraget blev pr. den 1. juli 2016 forhøjet til 0,7068 pct. Der er tidligere ændret bidrag på lånet. Bidraget blev således med virkning pr. den 1. oktober 2013 ændret til 0,5868 pct.

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen
Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen.

Uddybning af baggrunden for bidragsforhøjelser
Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagede)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkredit-koncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen. Aftalen suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.

Særlige forhold
Opmærksomheden henledes på, at spørgsmål vedrørende markedsføringsloven er underlagt Forbrugerombudsmandens kompetence.

Indklagede har derudover følgende bemærkninger til klagerens henvisning til indklagedes produktark og rådgivningsskema:

Det citerede produktart og rådgivningsskema skal ses i konteksten af indklagedes samlede markedsføringsmateriale og de lånevilkår, der udleveres og underskrives i forbindelse med låneaftalen.

Produktarket angiver centrale vilkår, som karakteriserer den enkelte låntype, og som er af relevans for sammenligning mellem låntyper. I denne sammenhæng er det således vigtigt at holde det faktum for øje, at der ikke ydes realkreditlån med et fast bidrag. Derfor er adgangen til at ændre bidrag den samme på tværs af låntyper og karakteriserer realkreditlån som sådan, og ikke specifikke låntyper.

Produktarkets og rådgivningsskemaets beskrivelse af lån med fast rente tilsigter ikke at give en komplet beskrivelse af alle forhold og vilkår i forbindelse med optagelse af et realkreditlån, herunder at oplyse om bidrag eller om øvrige omkostninger og afgifter i forbindelse med låneoptagelsen, og dette er heller ikke påkrævet. Derimod tilsigtes det alene at give en kort og letforståelig beskrivelse i oversigtsform af de centrale elementer ved at vælge et lån med fast rente. Det centrale er at oplyse, at ydelsen ikke ændrer sig, når renterne gør – til forskel fra lån med variabel rente. Oplysninger om bidragssatser for de forskellige lånetyper gives i separat Prisblad, som er tilgængeligt på indklagedes hjemmeside. De detaljerede vilkår fremgår derimod af låneaftalen.

Oplysningerne om disse centrale elementer ved lån med fast rente udgør ikke et selvstændigt beslutningsgrundlag, og det summariske indhold suppleres og uddybes i såvel de lånevilkår, der tiltrædes af låntager, som den mundtlige rådgivning.

Derudover bemærkes det, at der ikke anvendes konkrete priser eller satser i de omtalte dokumenter. Prisoplysninger gives i et separat Prisblad. Dertil kommer, at klageren i produktarket opfordres til at få mere viden via henvendelse til sit pengeinstitut og på indklagedes hjemmeside samt til at få lavet en beregning af, hvad lånet koster.

Hvad angår både produktarket og rådgivningsskemaet, må det således lægges til grund, at ingen af dokumenterne tilsidesætter indklagedes entydige ret til at ændre bidragssatsen på lånet.
Indklagede bemærker, at det tidligere har været helt sædvanligt i branchen, at man i forbindelse med en kort karakteristik af fastforrentede realkreditlån har haft fokus på, at renten ikke ændrer sig, uden at fremhæve muligheden for øvrige ændringer af betydning for den samlede ydelse, herunder bidragsændringer. Eksempelvis kan indklagede henvise til følgende uddrag af 26. marts 2010 fra Realkreditrådets hjemmeside:

”Det lange – typisk 30-årige – fastforrentede, konverterbare lån betragtes som det klassiske realkreditlån. Her kender låntager på forhånd den faste ydelse, han skal betale i hele lånets løbetid.”

Bidragets størrelse er på låneaftalens forside oplyst til 0,1217 pct. kvartalsvis, og det fremgår af låneaftalens side 2, at der for lånet gælder de af indklagedes bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.

Det fremgår endvidere af Justitsministeriets Almindelige betingelser AB, som er vedhæftet aftalen, at:

1)Debitor er personlig ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne efter dette pantebrev og underkastet de til enhver tid for realkreditinstituttet gældende vedtægter og bestemmelser fastsat i medfør af vedtægterne, herunder eventuelle bestemmelser om solidarisk ansvar.

Det er på denne baggrund, at indklagede har fremlagt forretningsbetingelserne på varslingstidspunktet, som gældende for kundeforholdet på varslingstidspunktet.

Indklagede fastholder, at der henset til den klare hjemmel i låneaftalen samt forretningsbetingelserne, er sket en forhøjelse af bidragssatsen i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

Henset til den klare hjemmel i låne- og pantsætningsaftalen og i Långuiden har indklagede derfor været berettiget til at forhøje bidragssatsen. De påberåbte formuleringer i øvrige dokumenter kan således ikke føre til, at klageren kan opnå fritagelse fra vilkåret om, at bidraget kan ændres - et vilkår, der er gældende for samtlige realkreditlån til privatkunder, og som er forudsat ved prissætningen i forbindelse med lånets optagelse.

Det bemærkes endvidere, at klageren efter lånets optagelse har fået varslet forhøjelser af bidraget. Klagerens bidragssats er således ændret fra 0,4896 pct. til 0,5398 pct. i 2012, til 0,5868 pct. i 2013 og til 0,7068 pct. i 2016.

Klageren har ikke tidligere gjort indsigelse baseret på formuleringer i de omtalte dokumenter og kan derfor ikke påberåbe sig disse forhold på nuværende tidspunkt.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalerne til at forhøje bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik,

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig,

at formuleringen i produktark og rådgivningsskema over for den klare hjemmel i låne- og pantsætningsaftalen og Långuiden ikke indebærer en fravigelse af aftalens vilkår, og klageren har ikke haft en berettiget forventning herom, samt at klageren ikke på nuværende tidspunkt kan gøre en sådan indsigelse gældende, og

at spørgsmål i relation til markedsføringsloven påses af Forbrugerombudsmanden.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.


OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

Klageren har i sagen fremlagt produktblade og produktoplysninger, herunder fra indklagedes hjemmeside i perioden fra juli 2009 til juni 2014, som indeholder følgende informationer:

”…(Indklagedes)… lån med fast rente er et obligationslån til dig, der vægter sikkerhed højt. Med en fast rente ved du nøjagtig, hvor høj ydelsen er på dit lån i hele lånet løbetid, og samtidig beskytter du din friværdi.
…

Hvad koster et lån med fast rente?
Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld ved du, hvad prisen for lånet er i hele dets løbetid.”

-0-

”…(Indklagedes)… lån med fast rente er et obligationslån til dig, der vægter sikkerhed højt. Med en fast rente ved du nøjagtig, hvor høj ydelsen er på dit lån i hele lånets løbetid, og samtidig beskytter du din friværdi.”

-0-

”Hvorfor vælge et lån med fast rente?
Vælger du et lån med fast rente, får du:
• en ydelse, som ikke ændrer sig, når renterne gør.
• mulighed for at omlægge lånet til et nyt lån med en lavere ydelse eller restgæld, hvis renterne ændrer sig.
• mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år.

Hvad koster et lån med fast rente?
Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld ved du, hvad prisen for lånet er i hele dets løbetid.

Prisen på lånet afhænger af:
• hvor meget du vil låne
• hvor lang løbetid du ønsker
• hvordan renten og kursen er på lånets bagvedliggende obligationer.

Du kan altid indfri lånet til markedskursen eller til kurs 100.”

Erhvervs- og Vækstministerens svar på spørgsmål 145 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget den 11. februar 2015 indeholder følgende oplysninger om udviklingen i bidragssatserne for realkreditlån:

”Historisk set er bidragssatserne både steget og faldet. I perioden fra 1990 til 1993 steg den gennemsnitlige bidragssats for private fra 0,3 pct. til 0,65 pct. Herefter faldt den gennemsnitlige bidragssats til godt 0,5 pct. i 1995, hvorefter den lå på et uændret niveau frem til 2008. Fra begyndelsen af 2008 og frem til november 2014 er den gennemsnitlige bidragssats for private steget fra 0,5 pct. til 0,81 pct.”


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Klageren anfægter, at indklagede kan foretage bidragsforhøjelser på hans fastforrentede lån. Dette sker med henvisning til, at klageren mundtligt ved låneoptagelsen fik at vide, at ydelsen ikke kunne stige. Klageren henviser i øvrigt til, at indklagedes produktblade og produktbeskrivelser anfører noget tilsvarende, nemlig at prisen respektive ydelsen på et fastforrentet lån ikke kan ændre sig i løbetiden.

Nævnet skal medgive klageren, at formuleringerne i de fremlagte produktblade og produktbeskrivelser er upræcise og uheldige, som det også er erkendt af indklagede. De eventuelle virkninger heraf i forhold til de offentligretlige bestemmelser om god markedsføringsskik i henholdsvis reglerne om god skik og i markedsføringsloven er et anliggende, der henhører under Finanstilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden.

Nævnet har foretaget en vurdering af et eventuelt rådgiveransvar som følge af det af klageren anførte. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller godtgjort, at han i modstrid med den klare hjemmel i aftalegrundlaget til, at indklagede kan foretage bidragsforhøjelser, i den mundtlige rådgivning eller på anden vis er garanteret eller tilsikret, at bidraget ikke kunne stige. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.

Nævnet bemærker for en god ordens skyld, at bidragsforhøjelser på eksisterende lån siden 1990 har fundet sted med nogle års mellemrum, og således ikke er et nyt fænomen, jf. det ministersvar, som er gengivet under ”Oplysninger m.v. fra Nævnssekretariatet”.

Nævnet bemærker endvidere, at indklagedes tilrettelæggelse af priser m.v. for fastforrentede lån ikke umiddelbart adskiller sig fra den måde, andre institutter i branchen anvender.

Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s

Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen