Afgørelse

Spørgsmål om klageren har modtaget tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med låneoptagelse.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af boliglån og ejerskiftelån, samt i forbindelse med omlægning af overtræk på MasterCard og kassekredit til forbrugslån.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1986, er kunde i Nordea Bank Danmark.

Den 1. juni 2006 fik hun i banken lavet et budget, der viste et rådighedsbeløb på ca. 5.500 kr.

Det fremgår af budgettets bemærkningsfelt:

"…

Ovenstående beregninger er vejledende og alene baseret på dine oplysninger og skøn over indkomst og udgifter.

…

Der er ikke taget højde for ændringer af budgetterede indtægter og udgifter […].

…"

Den 6. juli 2006 optog klageren et 30-årigt 5 % realkreditlån med en hovedstol på 382.000 til køb af en ejerlejlighed. Det fremgår ikke af det oplyste, hvordan lånet skulle betales tilbage.

Samme dag optog klageren et ejerskiftelån hos banken med en hovedstol på 145.000 kr. Rentesatsen på lånet var variabel og udgjorde på lånetidspunktet 6,750 % p.a. Ejerskiftelånet skulle tilbagebetales over 25 år med 1.011,41 kr. om måneden, der både skulle dække renter og afdrag.

I forbindelse med optagelse af realkreditlånet og ejerskiftelånet blev der i banken oprettet en boligskift-konto i klagerens navn.

Fra medio juli 2006 var der et overtræk på boligskift-kontoen på ca. 30.000 kr.

Den 26. oktober 2006 blev ejerskiftelånet forhøjet med 50.505,05 kr. Samme dag blev der indsat 50.000 kr. på boligskift-kontoen.

Hovedstolen på ejerskiftelånet udgjorde herefter 196.929,84 kr. Den variable rente udgjorde på det tidspunkt 7,250 % p.a. Den månedlige ydelse på ejerskiftelånet blev hævet til 1.350 kr., og afdragsperioden blev forlænget til år 2035.

Den 22. november 2006 fik klageren oprettet en kassekredit i banken.

Boligskift-kontoen blev opgjort den 12. december 2006.

Den 10. januar 2007 havde klageren brugt 51.000 kr. på kassekreditten, der herefter blev omlagt til et forbrugslån med en samlet hovedstol på 90.000 kr. Rentesatsen var variabel og udgjorde på lånetidspunktet 8,50 % p.a. Lånet skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 1.350 kr., som både skulle dække renter og afdrag. Det blev aftalt, at der ikke blev betalt ydelse på forbrugslånet i januar og i juli måned.

Den 6. marts 2007 blev klagerens forbrugslån forhøjet med 51.010,10 kr. til indfrielse af overtræk på et MasterCard, der i den forbindelse blev spærret. Forbrugslånet havde herefter en hovedstol på 139.660 kr. Den månedlige ydelse blev i den forbindelse sat op til 2.350 kr. Øvrige vilkår var uændrede.

Samme dag, den 6. marts 2007, blev den månedlige ydelse på ejerskiftelånet også sat op, så den nu udgjorde 1.400 kr. Rentesatsen var samtidig steget til 7,750 % p.a.

Den 9. marts 2007 blev den månedlige ydelse på ejerskiftelånet forhøjet med 25 kr. til 1.425 kr. om måneden.

Den 30. april 2007 blev klagerens forbrugslån forhøjet med 17.777,78 kr. til dækning af overtræk på Visa-dankort, der herefter blev spæret. Klagerens Visa-dankort blev erstattet af et Visa-elektron.

Hovedstolen på forbrugslånet udgjorde herefter 157.084,66 kr. Den månedlige ydelse blev sat op til 2.500 kr., mens øvrige vilkår var uændrede.

Den 25. september 2009 blev forbrugslånet forhøjet med 151,52 kr. Hovedstolen udgjorde herefter 117.855,98 kr. Rentesatsen var på tidspunktet steget til 9,250 % p.a., mens øvrige vilkår var uændrede.

Den 27. november 2009 var klageren og hendes forældre til møde i banken. Klageren fik i den forbindelse lavet to forskellige budgetter i banken, et under forudsætning af, at hun var i arbejde, og et i tilfælde af, at hun var på dagpenge.

Hvis klageren var i arbejde viste budgettet et rådighedsbeløb på 5.054 kr. om måneden. Såfremt hun var på dagpenge udgjorde hendes månedlige rådighedsbeløb 1.769 kr.

Den 15. december 2009 fik klageren forhøjet sit forbrugslån med 2.727,27 kr. Hovedstolen udgjorde herefter 106.247,04 kr. Rentesatsen var faldet til 8,250 %, mens øvrige vilkår var uændrede.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. januar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Nordea Bank Danmark skal anerkende, at det var uansvarligt at låne klageren så mange penge, og at banken som minimum skal give klageren 5 års rentefrihed på forbrugslånet, så hun har mulighed for at nedbringe sin gæld.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har, repræsenteret ved sin far, anført, at banken, henset til klagerens lave indkomst, ikke burde have givet klageren mulighed for at låne op mod 600.000 kr.

Da banken lånte hende penge, burde man have sikret sig, at beløbet ikke var større end, at hun kunne betale af på sin gæld og samtidig have penge til kost og almindeligt forbrug. Man burde endvidere have taget højde for den situation, at hun kunne blive syg eller arbejdsløs og derved kun ville modtage dagpenge.

En del af de penge, hun har brugt til at nedbringe sin gæld med, stammer fra hendes børneopsparing og fra en forsikringssum fra en totalskadet bil, som hun havde fået af sine forældre.

Hendes arbejdsevne er pr. 1. oktober 2010 håbløs, da hun har fået stillet diagnosen ADHD/stress. Hun har fra denne dato været sygemeldt, og vil være det på ubestemt tid.

Hvis hun kommer tilbage på arbejdsmarkedet vil det være til en lavere løn.

Nordea Bank Danmark har bl.a. anført, at banken rådgav klageren behørigt om købet af lejligheden.

Da klageren underskrev lånedokumenterne til købet af lejligheden samt forbrugslånet, forpligtede klageren sig til at tilbagebetale de respektive lån.

Kassekreditten blev bevilliget til brug for opsætning af et nyt køkken i lejligheden.

Da klageren havde svært ved at administrere en kassekredit og ikke havde brugt den til det aftalte formål, aftalte banken med klageren, at kassekreditten omlagdes til et forbrugslån, så gælden kunne afvikles med et fast afdrag.

Som følge af et stort forbrug på både MasterCard og Visa-dankort blev forbrugslånet forhøjet ad flere omgange.

Både MasterCard og Visa-kort blev inddraget, og klageren fik i stedet udstedt et Vise-elektron, så overtræk ikke kunne ske fremadrettet.

Budgettet fra november 2009 viser, at såfremt klageren var i arbejde var det månedlige rådighedsbeløb på samme niveau, som ved budgetteringen i juni 2006. Hertil bemærkes, at afdrag på forbrugslånet er inkluderet i beregningerne fra november 2009.

Såfremt klageren er i arbejde, vil hun således være i stand til at afdrage på gælden, hvilket også bekræftes af, at hun har afdraget på sit forbrugslån og nedbragt gælden betragteligt siden april 2007.

Det er klagerens eget ansvar, at de forudsætninger, som blev lagt til grund for lånebevillingerne også var til stede efter lånenes udbetaling.

Forhøjelsen af lånene var alene resultat af klagerens egne handlinger, som banken ikke kan pålægges ansvar for.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nordea Bank Danmark har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med forhøjelse af klagerens lån og bevilling af kassekredit samt omlægning af overtræk til forbrugslån. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at banken ifølge det oplyste har taget relevante oplysninger om klagerens økonomiske forhold i betragtning, når lån og kassekredit er blevet bevilliget og forhøjet, herunder har foretaget skøn over klagerens rådighedsbeløb. Det bemærkes, at klagerens rådighedsbeløb på tidspunktet for hendes køb af ejerlejlighed var 5.534 kr., og at banken ikke kan være ansvarlig for, at klageren efterfølgende satte sit forbrug op.

Rentevilkårene for lånene fremgår af aftalegrundlaget, og Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte de aftalte vilkår.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.