Indsigelse mod manglende gennemførelse af en lejebetaling og opsigelse af engagement.
| Sagsnummer: | 255 /2006 |
| Dato: | 22-06-2007 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lotte Aakjær Jensen, Jørn Ravn, Ole Simonsen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Betalingsformidling - gennemførelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod manglende gennemførelse af en lejebetaling og opsigelse af engagement. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med, at indklagede undlod at gennemføre en lejebetaling for klageren og opsagde klagerens engagement.
Sagens omstændigheder.
Klageren havde en erhvervskredit hos indklagede. Ved et tillæg af 16. august 2005 blev kreditten forhøjet til 150.000 kr. Kreditten blev anvendt til driften af klagerens personligt ejede osteri/restaurant.
Den 3. februar 2006 blev der afholdt et møde med deltagelse af den medarbejder hos indklagede, som klageren var tilknyttet, en hos indklagede ansat erhvervstrainee, klageren og dennes revisor. Mødet blev afholdt på revisorens kontor. Der var en positiv stemning på mødet, selv om det seneste årsregnskab for klagerens virksomhed viste et underskud på ca. 80.000 kr.
Om drøftelserne på mødet har klageren anført, at der var enighed om, at virksomhedens husleje var for høj i forhold til lejemålets placering mv. Han informerede om, at han i perioden 21. februar-21. marts 2006 var bortrejst på ferie, og det blev aftalt, at han efter ferien skulle forsøge at finde et andet lejemål. Han skulle optage et ekstra lån for at nulstille gamle regninger. I den periode, hvor virksomheden var ferielukket, skulle der ikke betales andre regninger end husleje og telefon. Selv om weekendens omsætning ville blive indsat på kassekreditten, før han rejste, ville betalingen af huslejen muligvis medføre, at der stadig var et mindre overtræk, hvilket indklagedes medarbejder ikke havde kommentarer til. Indklagede har anført, at der ikke blev givet tilsagn om en udvidelse af engagementet. Det erindres ikke, at klageren skulle have informeret om, at han skulle afholde ferie. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at klageren løst nævnte, at han kunne tænke sig noget ferie. Klageren oplyste, at der efter indsættelse af omsætningen ville være tilstrækkeligt til at betale de kommende regninger. Der var derfor ikke anledning til at kommentere et eventuelt fortsat overtræk på kreditten.
Den 8. februar 2006 kl. 9 henvendte de to af indklagedes medarbejdere, som havde deltaget i mødet, sig på virksomhedens adresse. Indklagede har anført, at der blev afholdt et møde med klageren, hvor det blev aftalt, at indklagede ville hjælpe hans økonomi i gang på den måde, at alle ubetalte regninger frem til denne dato, skulle betales via et lån. Der var to ubetalte regninger, som klageren ikke ønskede skulle indgå i aftalen, og som han derfor ikke udleverede under mødet. Klageren oplyste, at han havde planer om at holde fire ugers ferie i udlandet, hvilket han blev frarådet. Klageren oplyste, at han havde brug for ferien, og at han kunne finansiere denne uden yderligere lån/kredit. Det blev gjort klart for klageren, at han ikke ville kunne få yderligere lån/kredit, før han var i stand til at fremlægge positive regnskabstal. I den forbindelse oplyste klageren, at indtægterne fra den foregående uge ville kunne dække de træk, der måtte komme på kreditten i den nærmeste fremtid. Klageren har anført, at der ikke var tale om et egentligt møde. De pågældende medarbejdere henvendte sig blot for at afhente de ubetalte regninger. Han var i gang med at gøre klar til åbning, og de talte i ca. 10 min. To af regningerne ønskede han at betale med ugens omsætning for ikke at bruge af det nye lån. Det bestrides, at han blev frarådet at tage på ferie.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 13. februar 2006 ydede indklagede klageren et lån på 71.500 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.319,64 kr. Lånets provenu på 70.000 kr. blev samme dag indsat på kreditten, hvorved et tilsvarende overtræk herpå blev indfriet. Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser, der var en del af gældsbrevet fremgår bl.a.:
"2. De Almindelige forretningsbetingelser kan ændres
Banken kan ændre forretningsbetingelserne med én måneds varsel.
…
15. Kundeforholdets ophør
De og banken kan når som helst opsige kundeforholdet uden varsel, medmindre De har aftalt noget andet med os. Hvis banken opsiger kundeforholdet, vil vi give en begrundelse."
Den 15. februar 2006 havde kreditten en saldo på 149.560,20 kr. (negativ).
Ifølge en udskrift, som indklagede har fremlagt under sagen, blev der den 15. februar 2006 noteret følgende i indklagedes kundekommentarsystem:
"Der er d.d. sendt brev til [klageren] om at vi ikke vil betale de regninger der ligger hos os (ca. 26.000 kr. i alt) pga. manglende dækning på konto. Kopi af dette er sendt til [revisoren]. Der er i brevet langt op til et dialogmøde mellem [klageren], [revisoren] og os."
Klageren har anført, at han aldrig har modtaget det brev, der omtales i notatet. Indklagede har oplyst, at man ikke er i stand til at fremlægge en kopi af skrivelsen.
Omkring den 1. marts 2006 havde kreditten en saldo på ca. 146.000 kr. (negativ).
Indklagede undlod at gennemføre klagerens betaling af husleje for marts 2006 på 13.000 kr. på grund af manglende dækning på kreditten.
Indklagede har oplyst, at den månedlige lejebetaling, som var på 13.000 kr., var oprettet som en fast månedlig kontooverførsel. Betalingen var således ikke tilmeldt betalingsservice. Faste kontooverførsler gennemføres som hovedregel kun, hvis der er dækning på kontoen. Der sendes ikke automatisk en besked til kontohaver, hvis en fast kontooverførsel ikke bliver gennemført.
Den 10. marts 2006, hvor saldoen på kreditten fortsat var på ca. 146.000 kr. (negativ), noterede indklagede følgende i sit kundekommentarsystem:
"Vi har d.d. via fax fået påkrav på erhvervslejemålet fra [udlejer] [Revisoren] modtager [klagerens] post mens han er i italien. vi kan ikke betale beløbet, kr. 13.729,38, da der ikke er dækning på kontoen, ej heller på [klagerens] private konto."
Klageren har anført, at revisoren modtog udlejers opsigelse af lejemålet på grund af manglende betaling af husleje. Revisoren ringede omgående til indklagede, der afslog at betale. Revisoren forsøgte herefter forgæves at kontakte ham. Han blev derfor først bekendt med opsigelsen, da han vendte tilbage til Danmark.
Ved skrivelse af 24. marts 2006 opsagde indklagede erhvervsengagementet med henvisning til, at klageren havde oplyst, at virksomheden lukkede pr. den 31. marts 2006. Kreditten var på daværende tidspunkt i overtræk med 8.729,49 kr.
I efteråret 2006 opsagde indklagede klagerens privatengagement som følge af misligholdelse.
Parternes påstande.
Den 23. oktober 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede skal betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede både før mødet den 3. februar 2006 og på mødet blev informeret om, at han tog på ferie. Det blev aftalt, at indklagede under hans ferie skulle sørge for, at hans forpligtelser blev opfyldt, herunder at huslejen blev betalt. Aftalen blev ikke overholdt af indklagede, der undlod at betale huslejen uden at give ham meddelelse herom. Han blev herved afskåret fra at opfylde sine forpligtelser rettidigt eller træffe de fornødne foranstaltninger i forbindelse med den manglende betaling og mistede herefter sit indkomstgrundlag.
Indklagede var ikke berettiget til at ophæve samarbejdet uden at give meddelelse til ham. Indklagede burde i hvert fald have givet en måneds varsel som anført i indklagedes vedtægter.
Han havde ingen anledning til at tro, at huslejen ikke ville blive betalt. Stemningen på mødet den 3. februar 2006 var positiv, og 10 dage efter ydede indklagede ham et lån på 70.000 kr. Indklagede frarådede ham ikke på noget tidspunkt at tage på ferie. I så fald ville han have afkortet ferien eller være blevet hjemme. Han havde altid inddraget indklagede i planlægningen af virksomhedens strategi, og han ønskede at etablere et samarbejde med sin nye rådgiver hos indklagede, der var lige så godt, som samarbejdet med den tidligere rådgiver.
Indklagede har anført, at det var fuldt berettiget at afvise lejebetalingen, da der ikke var dækning herfor. Man var ikke forpligtet til at udvide engagementet med klageren.
Klageren var fuldt ud bekendt med, at der ikke ville blive gennemført betalinger fra kontoen, medmindre der var dækning, og at der manglede dækning for lejebetalingen for marts 2006.
Under forudsætning af, at klageren underskrev lånedokumentet med en hovedstol på 71.500 kr. blev der i perioden 8.-21. februar 2006 gennemført en række betalinger via kreditten. Klageren var klar over, at der ikke ville blive ydet yderligere kredit. Ifølge klageren ville der imidlertid via omsætningen være dækning for betaling af kommende regninger.
Ønsket om at sanere virksomheden var uforeneligt med ønsket om en fire ugers ferie, hvorfor man frarådede klageren at tage på ferie.
Ifølge notaterne i kundekommentarsystemet blev klageren før ferien adviseret om, at der manglede dækning på kontoen. Brevet, der blev sendt til klageren herom, medførte ikke, at der blev indgået en ny aftale om yderligere kredit.
Klagerens post var omadresseret til revisoren, og klageren havde derfor mulighed for at reagere på udlejers brev til denne. Det kan ikke bebrejdes indklagede, hvis klageren har følt sig afskåret fra at opfylde sine forpligtelser.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klageren bærer ansvaret for, at der ikke var den fornødne dækning på kassekreditten til betaling af husleje for marts 2006. Det er ikke godtgjort, at indklagede under samtalen den 3. februar 2006 eller senere ud over lånet på 71.500 kr. bevilgede klageren yderligere kredit, herunder gav tilsagn om, at indklagede ville acceptere mindre og/eller midlertidige overtræk.
Det findes ikke godtgjort, at klageren som følge af manglende oplysning om, at huslejen ikke ville blive betalt, har lidt et tab, som indklagede kan pålægges erstatningsansvar for.
Den af klageren fremhævede bestemmelse om én måneds varsel vedrører indklagedes adgang til at ændre sine almindelige forretningsbetingelser og er uden betydning for nærværende sag.
Det må lægges til grund, at indklagede på grundlag af ophøret af klagerens virksomhed var berettiget til at ophæve erhvervsengagementet som sket ved skrivelse af 24. marts 2006. Da klagerens privatengagement blev misligholdt i efteråret 2006 var indklagede tillige berettiget til at ophæve dette.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.