Rådgivning i forbindelse med køb af investeringsbeviser.
| Sagsnummer: | 437 /2002 |
| Dato: | 03-06-2003 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Jørn Ravn, Astrid Engel Thomas |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med køb af investeringsbeviser. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens køb af investeringsbeviser i januar 2001.
Sagens omstændigheder.
I januar måned 2001 var klageren til møde hos indklagede, hvor placeringen af 700.000 kr. af klagerens likvide formue på ca. 1 mio. kr. blev drøftet. Mødet resulterede i, at klageren gennem indklagede købte følgende papirer:
3.030 stk. Jyske Invest korte obligationer | - kursværdi 298.303,50 kr. |
1.990 stk. Jyske Invest obligationer og aktier | - kursværdi 298.400,50 kr. |
1.000 stk. Jyske Invest Favorit aktier | - kursværdi 103.000,00 kr. |
100 stk. Jyske Bank aktier | - kursværdi 16.250,00 kr. |
I november 2001 foretog klageren yderligere køb af investeringsbeviser i Jyske Invest Lange obligationer og Jyske Invest virksomhedsobligationer med henholdsvis ca. 100.000 kr. og 51.000 kr. Desuden købte klageren 365 stk. Vestas aktier til en kursværdi på ca. 100.000 kr., ligesom klageren solgte 500 stk. Jyske Invest korte obligationer til en kursværdi på 51.300 kr.
Ved skrivelse af 11. september 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende indklagedes rådgivning i forbindelse med de i januar 2001 købte papirer. Klageren gav udtryk for utilfredshed med købet af Jyske Invest Favorit aktier og Jyske Invest obligationer og aktier. Klageren angav, at investeringsbeviserne aktuelt var ca. 140.000 kr. mindre værd end ved købet og stillede krav om økonomisk kompensation. Ved skrivelse af 19. september 2002 afviste indklagede klagerens krav.
Parternes påstande.
Klageren har den 4. november 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ved mødet i januar 2001 gav udtryk for, at hendes formue skulle anbringes på en måde, så der ikke var nogen økonomisk risiko forbundet hermed. På kort sigt skulle pengene bruges til køb af hus, og af hensyn til hendes alder - hun var da 61 år - skulle pengene kunne frigøres hurtigt. Hun havde ikke den mindste forstand på investering i værdipapirer, hvilket hun gjorde klart opmærksom på.
Indklagedes rådgivning om køb af de pågældende papirer overholdt ikke hendes krav til risiko og tidshorisont. Indklagedes medarbejder har da også ved senere møder givet udtryk for, at der var et misforhold mellem hendes ønskede risiko og det af indklagede foretagne køb af papirer.
Indklagede har anført, at med udgangspunkt i Jyske Invests investorblad blev placeringen af de 700.000 kr. og klagerens risikoprofil nøje drøftet. Klageren blev gjort opmærksom på, at tidshorisonten for investering i Jyske Invest obligationer og aktier var mindst 3 år, ligesom hun blev gjort opmærksom på den risiko, der var forbundet med investering i den da nyligt introducerede afdeling Favorit aktier.
De foretagne investeringer var i overensstemmelse med det af klageren ønskede. Det bestrides, at klageren ikke var villig til at indgå i en økonomisk risiko. Dette ville udelukke enhver form for investering. Indklagedes rådgivning var ikke mangelfuld, idet klagerens risikovillighed og tidshorisont nøje blev drøftet. Det bestrides, at indklagedes medarbejder efterfølgende skulle have givet udtryk for, at investeringerne ikke blev foretaget i overensstemmelse med klagerens ønsker.
Indklagede rådgav klageren, men det var klagerens egen suveræne beslutning, hvordan midlerne skulle investeres. Klagerens likvide formue efter investeringerne ville fortsat være stor, da klageren og dennes samlever var ved at sælge et sommerhus, og da klageren blandt andet investerede i en afdeling med korte obligationer. Der var således tilstrækkelige midler til et eventuelt huskøb. Der blev intet nævnt om, at køb af hus skulle ske ved kontant betaling.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved rådgivningen af klageren i forbindelse med dennes køb af investeringsbeviser i januar 2001 begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar. Ankenævnet finder det således ikke godtgjort, at klageren tilkendegav, at hun ikke ville påtage sig nogen risiko, og at samtlige midler skulle anvendes til huskøb inden for kortere tid. Klageren kunne da heller ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.