Spørgsmål om ansvar for rådgivning om investering.
| Sagsnummer: | 73 /1996 |
| Dato: | 30-09-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for rådgivning om investering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren, som er født i 1930, har i en årrække hos indklagede haft et kapitalpensionsdepot og et frit depot, hvis værdi ultimo 1993 udgjorde henholdsvis ca. 690.000 kr. og 720.000 kr. Midlerne var fordelt på danske aktier (ca. 900.000 kr.), danske obligationer (ca. 470.000 kr.) og udenlandske aktier (ca. 40.000 kr.).
Primo 1994 afholdt indklagede for et antal kunder et investeringsmøde, som klageren deltog i. Under mødet blev indklagedes forventninger til renteudviklingen fremhævet, og aktier i BW, DDL og Knud I. Larsen blev nævnt som interessante investeringsobjekter.
Den 26. januar 1994 afregnede indklagede klagerens køb af 70 stk. aktier i rederiet Knud I. Larsen, kursværdi 40.040 kr. (kurs 572), til kapitalpensionsdepotet.
Den 28. januar 1994 afregnede indklagede klagerens salg af nominelt 59.000 kr., 2,5% Danmarks Skibskreditfond SK SI 2002, kursværdi 105.892,86 kr. (kurs 102,250, indeksfaktor 175,530), fra det frie depot og klagerens salg af nominelt 143.000 kr. 9,75% Dansk Statsgældsbevis 1995, kursværdi 148.863 kr. (kurs 104,1), fra kapitalpensionsdepotet. Ved fondsafregning af samme dato indkøbtes til kapitalpensionsdepotet nominelt 161.000 kr. 6% obligationer i Danske Kredit 2026, kursværdi 147.194,25 kr. (kurs 91,425).
Ved fondsafregning af 3. februar 1994 blev der til klagerens frie depot indkøbt 187 stk. aktier i BW, kursværdi 99.484 kr. (kurs 532).
For midler fra sin ratepension hos indklagede købte klageren i marts 1994 200 stk. investeringsandele i Danske Invest Nye Markeder, kursværdi 38.250 kr. (kurs 191,25) og 60 stk. aktier i Rasmussen W, kursværdi 19.614 kr. (kurs 467).
Til kapitalpensionsdepotet købte klageren ved fondsafregning af 30. marts 1994 yderligere 61 stk. aktier i BW Holding, kursværdi 27.816 kr. (kurs 456).
Ved skrivelse af 24. august 1995 rettede klageren skriftlig henvendelse til indklagedes direktion vedrørende investeringerne.
Ved klageskema af 17. februar 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekøbe værdipapirerne til kurserne på anskaffelsestidspunkterne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har under klagesagen redegjort for baggrunden for vurderingerne af de enkelte værdipapirer.
Klageren har anført, at han uopfordret blev kontaktet af indklagede, som anbefalede de foretagne investeringer. Han fulgte anbefalingerne, da de var uforbeholdne og overensstemmende med de oplysninger, han havde modtaget på investeringsmødet. Købet af de 30-årige 6% obligationer skete til absolut højeste kurs, og der indtraf efterfølgende et væsentligt kursfald. Under hensyn til hans alder og snarlige pension burde der ikke være investeret i 30-årige obligationer, som var forbundet med den største kursrisiko. Investeringen i B Schiøtz faldt fra 657 til 202. Samlet har indklagedes rådgivning, som havde til formål at skaffe en bedre forrentning og dermed et bedre eksistensgrundlag for hans pensionisttilværelse, resulteret i en værdiforringelse på ca. 250.000 kr.
Indklagede har anført, at man løbende har anbefalet klageren forskellige investeringer til hans kapitalpensionsdepot og frie depot. Der har ikke været aftalt en bestemt strategi eller investeringshorisont, men klageren har ønsket en væsentlig del af formuen anbragt i aktier. Klageren var fortrolig med, at et ønske om højt afkast modsvares af krav til større risikovillighed. På grund af renteudviklingen primo 1994 og indklagedes forventning om yderligere rentefald blev sammensætningen af klagerens værdipapirbeholdning drøftet. Der var ikke tale om, at klageren skulle realisere sine investeringer til kontantbeløb ved overgang til pension. Anbefalingen af Danske Kreditobligationer 6% 2026 var begrundet i forventningen om et rentefald, hvilket var i overensstemmelse med det øvrige finansielle marked. Rådgivningen vedrørte aktiekøbene og købet af investeringsandelene var baseret på indklagedes vurdering af stigningspotentialet i de pågældende virksomheder. Vurderingsgrundlaget var offentligt tilgængelige kilder, herunder de pågældende virksomheders egne oplysninger. Indklagedes aktieanalyser, der lå til grund for anbefalingerne, blev udarbejdet i overensstemmelse med reglerne herfor, hvorefter der bl.a. ikke må udveksles oplysninger mellem de medarbejdere, der udarbejder aktieanalyser, og de medarbejdere, der behandler kreditengagementer. Klageren har modtaget forsvarlig rådgivning med udgangspunkt i sine individuelle forhold og har selv truffet beslutning om sine investeringer. Man har medvirket til, at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for klageren, men har ikke på nogen måde forsøgt at overtale eller presse klageren til at tage bestemte beslutninger.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med klagerens investeringer primo 1994. Herved bemærkes, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.