Spørgsmål om Sparekassen Himmerland handlede ansvarspådragende ved opgørelse af pensionsordninger i forbindelse med bodeling, samt spørgsmål om tilbageholdelse af informationer

Sagsnummer:478/2012
Dato:20-03-2013
Ankenævn:Eva Hammerum, Anita Barbesgaard, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Anita Nedergaard
Klageemne:Pensionskonti - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om Sparekassen Himmerland handlede ansvarspådragende ved opgørelse af pensionsordninger i forbindelse med bodeling, samt spørgsmål om tilbageholdelse af informationer
Indklagede:Sparekassen Himmerland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører, om Sparekassen Himmerland handlede ansvarspådragende ved opgørelsen af pensionsordning i forbindelse med bodeling efter klagerens separation, samt om Sparekassen Himmerland uberettiget tilbageholdt informationer over for klageren.

Sagens omstændigheder

Den 8. oktober 2003 blev klageren separeret fra sin ægtefælle Æ.

Den 30. juni 2005 indgik klageren og Æ en bodelingsaftale, hvoraf det fremgik:

"…

Mellem [klageren] og [Æ] er enige om at fællesboet deles som opgjort i boopgørelse af 26/11-04 således at [Æ] betaler til [klageren] kr. 725.000 kontant inden 15/1-05 og at parternes pensioner, rateforsikringer og selvpension deles i medfør af pensionsbeskatningslovens § 30,3,3.

…"

Den 20. juni 2007 indgik klageren og Æ aftale om deling af pensioner m.v. ved tillæg til bodelingsaftalen.

Den 17. oktober 2007 overførte Sparekassen Himmerland 676.400,61 kr. kontant til klagerens pengeinstitut. Sparekassen meddelte samtidig, at beløbet blev overført i kontanter, da det ikke kunne praktiseres med deling af værdipapirer.

Den 29. juni 2011 afsagde Retten i Aalborg dom i en sag mellem klageren og Æ om, hvorvidt klageren havde krav på yderligere renter fra den 31. december 2004 til den 17. juli 2007 i henhold tillægsaftalen af 20. juni 2007, herunder hvilken rentesats, der skulle lægges til grund, samt om klageren havde krav på renter af dette beløb.

Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår blandt andet:

"…

Der er mellem parterne enighed om, at de i tillæg til bodelingsaftale har aftalt, at værdien af de delte pensionsordninger skal forrentes frem til overførselsdatoen. Der er endvidere enighed om, at værdien af de delte pensionsordninger er opgjort som anført i tillæg til bodelingsaftale, i alt 674.872,11 kr., samt at Sparekassen Himmerland den 17. oktober 2007 udbetalte 676.400,61 kr. til [klageren], hvoraf 1.582,50 kr. må anses for at være renter. Bevisbyrden for, at en anden rentesats end den anvendte skal finde anvendelse mellem parterne påhviler [klageren]. Det fremgår ikke af tillæg til bodelingsaftalen med hvilken rentesats værdien af pensionsordningerne skal forrentes, ligesom det ikke fremgår af den øvrige bevisførelse i sagen, om der var aftalt en højere rentesats end den af Sparekassen Himmerland anvendte i forbindelse med udbetalingen. Der er ikke for retten fremlagt oplysninger om den faktiske forrentning af pensionsindeståenderne i den pågældende periode. Da [klageren] ikke har bevist, at den af Sparekassen Himmerland udbetalte rente afviger væsentligt fra den faktiske forrentning af pensionsindeståenderne tages [Æ’s] frifindelsespåstand til følge.

…"

Den 30. april 2012 indgav klageren en klage til Sparekassen Himmerland, idet hun anførte, at sparekassen havde begået fejl i forbindelse med delingen af pensionsordningerne, samt at sparekassen havde nægtet hende relevante oplysninger.

Sparekassen afviste klagen, idet man ikke mente, der var begået fejl og henviste i øvrigt til, at klagerens spørgsmål var besvaret på møde i sparekassen den 25. april 2012.

Parternes påstande

Den 11. oktober 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagerens påstand således, at Sparekassen Himmerland skal fremkomme med oplysninger til brug for korrekt opdeling af pensionsordningerne og erstatte hendes tab ved, at pensionsordningerne ikke er blevet delt som hun har krav på.

Sparekassen Himmerland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun siden indgåelsen af bodelingsaftalen af 30. juni 2005 med hjælp fra flere advokater forgæves har forsøgt at få oplysninger fra sparekassen om, hvad der har været af tilvækst med mere på pensionsordningerne, samt hvad Æ efterfølgende har hævet ud af ordningerne.

Sparekassen har tilbageholdt konkrete oplysninger, der var relevante for sagens afslutning.

Sparekassen har bistået Æ med at flytte eller hæve pensionsordninger, således at Æ fik friholdte midler, selvpension og løbende udbetaling fra forsikring. Æ har endvidere oprettet livsforsikring efter separationsdagen.

Sparekassen skulle endvidere have overført værdipapirer til hende og ikke et kontant beløb som sket.

Sparekassen er således ansvarlig for, at pensionsordningerne ikke er blevet delt korrekt i henhold til pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 3, 3. pkt.

Sparekassen har tidligere erkendt over for hendes advokat, at der var begået fejl i forbindelse med delingen.

Når byretten afviste hendes krav, så skyldtes det en fejl fra hendes advokats side, idet advokaten ikke havde opgjort noget rentekrav.

I øvrigt har dommen intet med sparekassens arbejde i sagen at gøre.

Sparekassen Himmerland har blandt andet anført, at pensionsordningerne er delt i henhold til bodelingsaftalen, som klageren havde tiltrådt.

Klageren har tidligere i forløbet stillet spørgsmål til forrentningen i perioden fra separationsbevilling frem til bodelingstidspunktet.

Spørgsmålet blev kompliceret af, at Æ i samme periode valgte at overføre sine pensionsordninger i Nordea til sammenlægning med pensionsordningerne i sparekassen.

Sparekassen mener dog, at spørgsmålet er belyst, hvilket retten også fandt var tilfældet.

For så vidt angår Æ’s selvpension kunne sparekassen ikke nægte Æ at opgøre kontoen, selvom sparekassen var vidende om, at den skulle være en del af bodelingen senere. I den senere tillægsaftale til bodelingen, som klageren har tiltrådt, tog advokaterne selvpensionen med i deres opgørelse af nettobeløbet. Klagerens påstand om manglende overførsel er derfor ikke rigtig, idet selvpensionen er indregnet i det beløb, som sparekassen senere overførte til klagerens pengeinstitut.

Som følge af den underlagte tavshedspligt har sparekassen ikke kunnet fremlægge kontoforhold direkte til klageren eller Æ. Oplysninger rekvireret gennem parrets advokater er blevet besvaret gennem hele forløbet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger på baggrund af den fremlagte dom af 29. juni 2012 til grund, at delingen af pensionsordninger er sket i henhold til aftalen mellem klageren og Æ. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Sparekassen Himmerland har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med delingen af pensionerne.

Ankenævnet finder det videre ikke godtgjort, at det faktum, at klageren modtog et kontant beløb i stedet for værdipapirer har påført klageren et erstatningsberettiget tab.

Ankenævnet finder det i øvrigt ikke godtgjort, at Sparekassen har tilbageholdt oplysninger for klageren eller dennes advokat, der ville have ført til et andet resultat af opdelingen af pensionsordningerne.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.