Afgørelse

Rådgivning vedr. indskud af eksisterende værdipapirbeholdning alternativt salg af denne.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning af klager i forbindelse med denne etablering af en ratepension.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1946, drøftede i sommeren 1999 sine pensionsforhold med indklagedes Nørreport Afdeling, hvor klageren er kunde.

Indklagede har anført, at klageren på et møde 19. juli 1999 modtog detaljeret rådgivning. I mødet deltog foruden klageren og dennes sædvanlige rådgiver en investeringsrådgiver. Klagerens depotrisiko var på daværende tidspunkt efter indklagedes definition "mellemrisiko", og klagerens investeringer havde samlet set en for lav andel af aktier. Klageren blev rådgivet om at øge aktieandelen afhængigt af klagerens investeringshorisont på de samlede investeringer. Klageren tilkendegav, at han havde en lang investeringshorisont, og at han ikke havde konkrete planer for sine frie midler, som udgjorde hovedparten at investeringerne. Man rådgav om mulighederne for at indskyde aktier på pensionsopsparing og de skattemæssige konsekvenser heraf.

Den 9. februar 2000 blev der igen afholdt møde hos indklagede med deltagelse af klagerens sædvanlige rådgiver og en pensionsrådgiver. Indklagede har anført, at man på mødet modtog oplysninger om klagerens fremtidige budgetter og forventede indtægter på baggrund af prognoser af relevante pensionsordninger med videre. I forlængelse heraf blev der afholdt et møde den 5. april 2000, til brug for hvilket indklagede havde udfærdiget en beregning over klagerens forventede økonomiske situation på pensionstidspunktet og 10 år frem. Det fremgik, at klageren i år 2000 betalte en væsentlig topskat, mens klageren på pensionstidspunktet alene ville betale mellemskat. Klageren blev derfor rådgivet om mulighederne for at indbetale på en ratepension med henblik på aktuelt at nedbringe topskatten. Indklagede rådgav klageren om muligheden for at anvende en del af sine frie midler til indskud på en privat ratepension, ligesom klageren blev rådgivet om at kombinere en privat pension med en arbejdsgiveradministreret ordning under hensyn til de forskellige fradragsregler for disse ordninger. Endelig blev klageren rådgivet om, at salg af værdipapirer fra hans åbne depot ville kunne udløse kursbeskatning på salgstidspunktet, men at fremtidige kursgevinster til gengæld kun ville blive beskattet med pensionsafkastskat, hvorfor man anbefalede klageren primært at placere aktieandelen i pensionsdepotet.

I april måned 2000 foretog klageren salg af 3.390 investeringsforeningsbeviser i UNI-Invest Direct, der blev solgt til kurs 100,30. Klageren etablerede samtidig en privat ratepension og foretog til denne køb af 1.052 investeringsforeningsbeviser UNI-Invest Aktier til kurs 160,70 samt et 1.104 stk. investeringsforeningsbeviser i UNI-Invest Europa til kurs 153,20.

Ved skrivelse af 8. februar 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede og anførte, at indklagede ved rådgivningen af ham havde foreslået salg af UNI-Invest Direct papirerne, hvorved han ville få et relativt stort kurstab, hvilket ville medføre, at det var uden omkostninger at etablere ratepensionen. Han havde nu modtaget meddelelse fra skattemyndighederne om, at han ikke kunne fratrække kurstabet ved salget af UNI-Invest Direct. Han fandt derfor, at indklagede som følge af den forkerte rådgivning burde tilbageføre salget af UNI-Invest Direct samt købet af papirer i de to afdelinger af UNI-Invest. Dette afviste indklagede.

Parternes påstande.

Klageren har den 3. april 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de i april 2000 gennemførte køb og salg af Investeringsforeningsbeviser i UNI-Invest henholdsvis afdeling Direct, Europa og Aktier.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede har fejlrådgivet ham vedrørende køb/salg af værdipapirerne i forbindelse med oprettelsen af ratepensionen. Da han ikke har kunnet fradrage kurstabet på UNI -Invest Direct, står han uforstående over for, at indklagede kunne anbefale, at han købte UNI -Invest Aktier og UNI- Invest Europa.

Han havde tydeligt tilkendegivet, at etableringen af en ratepension under ingen omstændigheder måtte medføre tab/ udgifter.

Havde han fået korrekt rådgivning, havde han ikke solgt UNI -Invest Direct, men blot overført papirerne til ratepensionen.

Indklagede har anført, at klageren i det lange rådgivningsforløb modtog en indgående rådgivning inden for såvel investering og pensionsopsparing som de skattemæssige konsekvenser.

Det bestrides, at klageren skulle være rådgivet om, at kurstab ved salg af de omhandlede papirer skulle give klageren ret til fradrag. Papirerne var indkøbt i januar 1998 og januar 1999 til kurs 104,5 og 105,5. Salgskursen var 100,3, efter at kursen som følge af udbyttebetaling på 3,5% var faldet med et tilsvarende antal point. Det reelle kurstab, som ikke gav ret til skattefradrag, er reelt forskellen mellem købskurs og kursen før udlodning på 103,9. Dette kurstab svarer til nogle få tusinde kr. og er således af begrænset størrelse sammenholdt med den samlede salgssum på ca. 340.000 kr.

Klageren blev rådgivet om forskellige muligheder for indskud af værdipapirer i forbindelse med oprettelse af ratepensionen. Klageren havde mulighed for enten at indskyde UNI -Invest Direct papirerne ved salg fra sine frie midler eller alternativt indskyde en del af sin frie aktiebeholdning.

Da klageren havde tillagt de skattemæssige konsekvenser betydelig vægt, valgte han i samråd med indklagede at afhænde UNI -Invest Direct i stedet for at sælge aktier fra de frie midler. Et salg af aktier ville have udløst en betragtelig kursgevinstbeskatning, mens salget af UNI -Invest Direct kun udløste et ubetydeligt kurstab. Det er derfor bevidst, at klageren blev rådgivet om at sælge UNI -Invest Direct, uanset dette medførte et ikke fradragsberettiget kurstab.

Klageren fik i forbindelse med rådgivningen udleveret et skriftligt materiale indeholdende oplysninger om skattemæssige konsekvenser mv.

Klageren kunne ikke have "overført" UNI -Invest Direct papirer direkte til ratepensionen, idet en sådan overførsel skattemæssigt set betragtes som et salg og derfor også vil udløse et kurstab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med rådgivningen af klageren vedrørende oprettelsen af ratepensionen samt spørgsmålet om, hvorledes indskud på ratepensionen skulle tilvejebringes, har begået fejl, der kan føre til, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.