Krav om erstatning for tab i forbindelse med kortbetalinger til et udenlandsk firma vedrørende køb af bitcoins, som skulle investeres via et andet udenlandsk firma.
| Sagsnummer: | 244/2020 |
| Dato: | 11-05-2021 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tab i forbindelse med kortbetalinger til et udenlandsk firma vedrørende køb af bitcoins, som skulle investeres via et andet udenlandsk firma. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører et krav fra klageren om erstatning for tab i forbindelse med kortbetalinger til et udenlandsk firma vedrørende køb af bitcoins, som skulle investeres via et andet udenlandsk firma.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde et Mastercard og et Visacard.
I maj - juni 2020 foretog klageren med kortene nogle betalinger til et udenlandsk firma, B, vedrørende køb af bitcoins, som skulle investeres via et andet udenlandsk firma, F. Transaktionerne var følgende:
|
Kort |
Købsdato |
Betalingsmodtager |
Beløb i EUR |
Beløb i DKK |
|
Mastercard |
19. maj 2020 |
B |
50,00 |
348,47 |
|
Mastercard |
19. maj 2020 |
B |
250,00 |
1.892,35 |
|
Mastercard |
20. maj 2020 |
B |
50,00 |
378,56 |
|
Mastercard |
29. maj 2020 |
B |
750,00 |
5.675,75 |
|
Mastercard |
29. maj 2020 |
B |
80,00 |
605,41 |
|
Mastercard |
29. maj 2020 |
B |
181,00 |
1.369,74 |
|
Mastercard |
7. juni 2020 |
B |
1.725,00 |
13.057,95 |
|
Visacard |
7. juni 2020 |
B |
75,00 |
568,26 |
|
Visacard |
7. juni 2020 |
B |
28,00 |
212,16 |
|
Visacard |
9. juni 2020 |
B |
100,00 |
757,69 |
|
Visacard |
7. juni 2020 |
B |
235,00 |
1.778,90 |
|
Visacard |
11. juni 2020 |
B |
1.000,00 |
7.570,10 |
|
Visacard |
16. juni 2020 |
B |
1.000,00 |
7.570,23 |
|
I alt |
|
|
5.449,00 |
41.785,57 |
Klageren gjorde indsigelse mod transaktionerne over for banken.
Banken har oplyst, at den afviste indsigelsen og henviste klageren til at anmode B om at tilbageføre transaktionerne.
Den 30. juni 2020 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet.
I en mail af 7. juli 2020 til banken anførte klageren blandt andet:
”…
Jeg har foretaget indkøb via [B]. Jeg har adskillige gange forsøgt at henvende mig til [B] med henblik på at få tilbagebetalt beløb, jeg brugte til køb af bitcoins på deres hjemmeside. …
…
Den 30. april begyndte jeg at chatte online med [J]. Han fortalte mig om store bonusser og profitter via forex trading hos [F] …
…
[J] overtalte mig til – via [C] – at købe euro, veksle dem til bitcoins og overføre til en wallet hos [F].
Da jeg forsøgte at købe euro hos [C] blev mit visakort spærret asap (af Nets). Jeg talte i den forbindelse med Danske Bank, som fortalte, at [C] gemmer kortoplysninger og at de derfor svindler med folks oplysninger.
… [J] fortalte mig om [B], som ifølge ham burde være sikkert, og her var jeg igennem et meget grundigt sikkerhedstjek med pas og kamera – (de optog mig mens jeg holdt mit pas op foran skærmen). Her købte jeg euro – både via visa og mastercard (Danske Bank eller Nets spærrede ikke mine kort her).
Via [B] vekslede jeg euro til bitcoins, som jeg så sendte til [F]. Jeg sendte mine penge til de to nedenstående wallet-adresser …
…
Jeg har kontaktet [B] adskillige gange med henblik på at få mine indbetalinger refunderet, men uden held. De svarer, at de ikke kan gøre indsigelse på mine vegne. Svaret fra [B] er som følger:
”…
We are sorry to hear you were a victim of fraudulent activities and have proceeded immediately to deactivate your account.
We will investigate this internally to prevent future cases.
…”
[B] har blot lukket min konto, så jeg ikke kan se historikken, og de gør ellers intet for at hjælpe.
Jeg har kontaktet [F] flere gange og bedt om, at de sender mine penge tilbage. De svarer, at jeg skal indbetale et ’aktiveringsfee’ på USD 388 for at aktivere min konto og få mine penge tilbage. Det er selvfølgelig løgn.
…
Jeg indså, at det var snyd, da jeg foretog en indbetaling (taxes and fees) på EUR 1000,- og det viste sig at være til den forkerte bitcoinadresse, hvilket de ikke havde oplyst mig om. Jeg indbetalte derfor en gang til – til en ny bitcoin adresse (nr. 2).
…
Jeg beder indgående Danske Bank om hjælp til at få mine penge tilbage – enten via [B] eller direkte via svindlerne i [F].
…”
Banken har oplyst, at den ikke har mulighed for at søge transaktionerne tilbageført fra betalingsmodtager via chargeback hos Mastercard, når betalinger er sket med kundens samtykke, og kunden har fået leveret de købte bitcoins. Banken har forgæves kontaktet B og anmodet om, at firmaet betaler beløbet tilbage til klageren.
Banken har videre oplyst, at Visa har afvist chargeback med den begrundelse, at [B] har sendt dokumentation for levering af de købte bitcoins, og banken har fremlagt nogle udskrifter og et ikke dateret eksemplar af en besked fra [B], hvor der blandt andet står:
”…
[B] can’t agree with the information provided from the Creditcard-Holder/Issuer.
Customer [klageren] used the platform [B] to buy Bitcoins. That service was provided for all his deposits. The customer informed us via Email, that she sent the Bitcoins which she bought via [B] to a Scam which promised her huge returns and profit. Sending Crypto-Coins to a 3rd party is in the full responsibility of the Creditcard-Holder; [B] only provides the service to buy and sell Crypto-Coins.
…”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal godtgøre hendes tab som følge af transaktionerne.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun følte sig presset til at overføre flere og flere penge. Det endte med, at hun overførte i alt 5.500 EUR til F, som lovede at sende pengene tilbage med profit inden for 1-3 bankdage. Hun hørte dog intet, og der kom ingen penge ind på kontoen. Hun blev snydt af svindlere og vil have sine penge tilbage, det vil sige 41.815,57 kr.
Banken spærrede hendes kort, da hun forsøgte at købe bitcoins hos C. Banken burde også have spærret kortene, da hun købte bitcoins hos B, hvor der reelt var tale om svindel. Banken fejlede ved ikke at gøre noget for at stoppe transaktionerne, ligesom banken heller ikke ville hjælpe hende med at få pengene tilbage.
Det var ikke, som anført af banken, en afgørende faktor, at hun godkendte transaktionerne med en kode fra Nets. Det står ingen steder i bankens politik, at der ved indtastning af kode ikke skulle være grundlag for at kræve købet annulleret og pengene tilbagebetalt.
Hun har ret til at tilbagekalde køb, der ikke lever op til forventningerne, hvilket man i høj grad må sige, at dette køb ikke gør, ligesom hun har ret til at få sine penge tilbage, når købet ikke kommer frem til hendes adresse, er mangelfuldt, eller ikke er i overensstemmelse med det, der blev hende lovet.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv foretog betalingerne på B hjemmeside til køb af bitcoins, som hun efterfølgende overførte til F for at investere.
Alle transaktionerne blev gennemført med klagerens samtykke og ved brug af 3D secure.
Alle transaktionerne er autoriseret af klageren og i øvrigt korrekt registeret og bogført.
Klageren fik leveret bitcoins på sin konto hos B, og der er derfor sket levering efter betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2. Banken har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering og er derfor berettiget til at debitere klagerens konto i banken.
Klageren valgte at overføre de købte bitcoins til F for at foretage investeringer. Banken er ikke ansvarlig for klagerens brug af de købte bitcoins, og det er ikke bankens ansvar, hvis B og F ikke har opfyldt sine aftaler med klageren.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende.
Til støtte for afvisningspåstanden har Danske Bank anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer, og at Ankenævnet derfor bør afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde et Mastercard og et Visacard.
I maj - juni 2020 foretog klageren med kortene 13 betalinger på i alt 5.449 EUR, svarende til 41.785,57 kr., til et udenlandsk firma, B, vedrørende køb af bitcoins.
De i sagen omhandlede transaktioner skete med klagerens medvirken og samtykke. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at B leverede de aftalte bitcoins, og at disse af klageren blev overført til et andet udenlandsk firma, F, med henblik på at investere. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af transaktionerne.
Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.