Omfang. Udlån. Håndpantsætning.
| Sagsnummer: | 494/1989 |
| Dato: | 27-08-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Pant - stiftelse
|
| Ledetekst: | Omfang. Udlån. Håndpantsætning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 13. juni 1985 oprettedes mellem indklagede og et anpartsselskab, hvori klagerens ægtefælle var direktør, en kassekreditaftale med en trækningsret på op til 200.000 kr. I aftalen var anført, at klagerens ægtefælle påtog sig selvskyldnerkaution, og stillede de til enhver tid i et bestemt sikkerhedsdepot beroende effekter til sikkerhed for engagementet. Klageren tiltrådte ved sin underskrift som håndpantsætters ægtefælle.
Samme dag ydede indklagede klageren og klagerens ægtefælle et lån på 264.000 kr. Det i kassekreditaftalen nævnte sikkerhedsdepot blev ligeledes stillet til sikkerhed for dette lån. Den 25. september 1985 blev lånet forhøjet til 282.000 kr.
såvel kassekreditaftalens som låneaftalens almindelige bestemmelser var anført, at pantet tillige tjente til sikkerhed for enhver anden forpligtelse, som pantsætter har eller måtte få overfor indklagede.
I sikkerhedsdepotet beroede på dette tidspunkt et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i en anpartsselskabet tilhørende ejerlejlighed i Nykøbing F., 3 ejerpantebreve på henholdsvis 95.354,04 kr., 90.000 kr. samt 125.000 kr. med pant i klagerens ægtefælles ejerlejlighed på Frederiksberg s amt et løsøreejerpantebrev på 95.000 kr. i en bil ligeledes tilhørende klagerens ægtefælle.
Ved skrivelse af 12. august 1987 til klagerens ægtefælle opsagde indklagede ægtefællens såvel som selskabets engagement med indklagede til fuld indfrielse straks. På daværende tidspunkt var debetsaldoen på kassekreditten ca. 243.000 kr., og restgælden på lånet udgjorde ca. 300.000 kr. Ægtefællens samlede engagement med indklagede beløb sig til ca. 750.000 kr., hvortil kom ægtefællens kautionstilsvar vedrørende selskabets gæld på henved 250.000 kr.
Den 19. maj 1988 fremsendte klagerens advokat 40.000 kr. til indklagedes advokat, hvilket beløb udgjorde provenu ved salget af den til indklagede pantsatte bil. Efter fradrag af forskellige omkostninger på 2.668 kr. vidersendte indklagedes advokat 37.332 kr. til indklagede, som den 27. maj 1988 godskrev beløbet på klagerens ægtefælles billån.
Den 9. september 1988 bortsolgtes ejerlejligheden i Nykøbing F. uden dækning til ejerpantebrevet på 100.000 kr.
Den 21. oktober 1988 blev ejerlejligheden på Frederiksberg bortsolgt på tvangsauktion, idet der opnåedes fuld dækning til de tre ejerpantebreve. Ved skrivelse af 22. december 1988 til indklagedes advokat meddelte højestbydendes advokat, at han pr. den 21. december 1988 opgjorde ejerpantebrevene til 367.154,21 kr. med tillæg af auktionsomkostninger 10.419 kr., i alt
377.573,21 kr., som samtidig fremsendtes.
Den 24. januar 1989 videresendte indklagedes advokat til indklagede 359.293,83 kr. vedrørende tvangsauktionen, idet han meddelte, at grunden til, at han ikke havde afregnet sagen før, var, at der mellem højestbydendes advokat og ham var uenighed om et rentebeløb på 11.501,79 kr. Dette beløb fremsendtes til indklagede den 31. januar 1989.
Af det af indklagede modtagne beløb på i alt 370.712,83 kr. blev 264.675,50 kr. den 27. januar 1989 anvendt til udligning af anpartsselskabets kassekredit. Restprovenuet 106.037,33 kr. blev samme dag godskrevet lånet med klageren og klagerens ægtefælle. Dettes restgæld var 30. december 1988 322.867,99 kr. Under klagesagens behandling har indklagede yderligere godskrevet engagementet 4.405,02 kr. med valør 24. januar 1989 udgørende rente af 377.573,21 i 21 dage.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende at have opnået fuld dækning for sit krav mod hende ved tvangsauktionen den 21. oktober 1988, at indklagede foranlediger klageren slettet i Ribers Kreditinformation, samt at indklagede tilpligtes at yde hende en erstatning på 25.000 kr. for forstyrrelse forårsaget af registreringen i Ribers Kreditinformation.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Under sagens forberedelse for Ankenævnet har Ribers Kreditinformation meddelt, at registreringen af klageren er blevet slettet, idet fordringen må anses for at være bestridt.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagedes underdirektør i forbindelse med, at hun den 13. juni 1985 underskrev låneaftalen som meddebitor, forsikrede hende, at gældsforholdet aldrig ville blive gjort gældende overfor hende, da de deponerede sikkerheder altid ville give fuld dækning for restgælden. Ved tvangsauktionen den 21. oktober 1988 opnåede indklagede fuld dækning for restgælden vedrørende det gældsbrev, hvor hun var meddebitor, og indklagede har ikke været berettiget til at afskrive provenuet fra tvangsauktionen på andre hende uvedkommende engagementer.
Klageren har endvidere bl.a. anført, at indklagedes advokat i en periode på mere end 8 måneder har disponeret over 40.000 kr., som udgjorde provenuet ved salget af den pantsatte bil og i en periode på mere end en måned har disponeret over 377.573,21 kr., som udgjorde provenuet af tvangsauktionen over ægtefællens ejerlejlighed på Frederiksberg. Forrentningen af disse beløb er ikke medtaget ved indklagedes opgørelse over klagerens restgæld, hvilket klageren finder uberettiget.
Indklagede har bl.a. anført, at man af provenuet fra tvangsauktion over ejerlejligheden på Frederiksberg valgte at afskrive
264.675,50 kr. på indklagedes engagement med anpartsselskabet og at afskrive restprovenuet på 106.037,33 kr. på lånet med klageren og klagerens ægtefælle. Indklagedes tilgodehavende hos klageren udgjorde herefter 216.830,66 kr. Indklagede har på korrekt vis krediteret de af klageren nævnte beløb umiddelbart efter, at disse blev modtaget.
Ankenævnets bemærkninger:
Låneaftalen med klageren og dennes ægtefælle og kassekreditaftalen med anpartsselskabet, som er underskrevet af klageren som pantsætters ægtefælle, blev oprettet samme dag og indeholder enslydende bestemmelser om, at de i ægtefællens sikkerhedsdepot beroende effekter stilles til sikkerhed, ligesom begge dokumenter indeholder bestemmelser om, at pantet tillige tjener til sikkerhed for enhver anden forpligtelse, som pantsætter har eller måtte få overfor indklagede. På denne baggrund findes det ikke godtgjort, at klageren har haft føje til at gå ud fra, at de i depotet beroende pantebreve primært var stillet til sikkerhed for det lån, for hvilket hun var meddebitor, og indklagede findes derfor at have haft ret til at vælge i første række at anvende provenuet af ejerpantebrevene i ejerlejligheden på Frederiksberg til indfrielse af kassekreditten.
Provenuet ved salget af bilen har indklagedes advokat afregnet uden ophold, og klageren er under sagens behandling for Ankenævnet blevet godskrevet rente som følge af advokatens forsinkelse med afregningen af provenuet af ejerpantebrevene i ejerlejligheden.
Registreringen af klageren i Ribers Kreditinformation er nu blevet slettet, og der findes ikke at være grundlag for at tilkende klageren erstatning for forstyrrelse i anledning af den stedfundne registrering.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.