Krav om godtgørelse for skat af kursgevinst realiseret i forbindelse med omlægning af depoter
| Sagsnummer: | 191/2013 |
| Dato: | 13-11-2013 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Lani Bannach, Jesper Claus Christensen, Morten Bruun Pedersen, George Wenning |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - skatteforhold |
| Ledetekst: | Krav om godtgørelse for skat af kursgevinst realiseret i forbindelse med omlægning af depoter |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om godtgørelse for skat af kursgevinst realiseret i forbindelse med omlægning af depoter.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde tre frie depoter og to pensionsdepoter. Primo 2012 rettede klageren henvendelse til banken, da hun ønskede at omlægge depoterne svarende til en investeringsprofil med en middel risiko og en tidshorisont på syv år.
Den 21. februar 2012 sendte banken et specificeret forslag om køb og salg af værdipapirer til depoterne baseret på bankens overordnede anbefaling om en fordeling med 60 % i aktier og 40 % i obligationer.
I e-mail af 23. februar 2012 sendte klageren forskellige spørgsmål til bankens forslag. Banken svarede samme dag og opfordrede samtidig klageren til at kontakte banken, hvis hun havde yderligere spørgsmål. Bankens svar er angivet med fed skrift nedenfor:
”… Hvor meget taber jeg ved at skille mig af med Brdr. Klee? Og hvad kan jeg bruge dette tab til? Er det derfor, at I anbefaler, at jeg sælger FLS for at modregne gevinsten her i tabet på den anden aktie? Som jeg kan forstå på [R, klagerens rådgiver i banken], så er Brdr. Klee en arv. De indgår i dit depot 23.09.03 og kursen var på det tidspunkt 605. De kan i dag sælges i omegnen af kurs 1501 – du vil derfor have en gevinst. Som jeg skrev i min anbefaling, så går forslaget på at få den overordnede fordeling på aktier/obligationer på plads – altså de 40/60. De aktier jeg har anbefalet at sælge (for at opnå denne fordeling) er aktier, hvor vi ikke har en analysedækning eller hvor vores anbefaling er Hold eller lavere. Der er ikke taget hensyn til skatten …
Kan I lave det sådan, at alle depotoplysninger bliver indberettet til SKAT – både med hensyn til køb/salg og til de papirer jeg beholder? Papirer købt i frit depot før d. 01.01.2010 skal man lave en grundregistrering hos SKAT, hvorefter SKAT automatisk beregninger gevinst/tab ved efterfølgende salg. Papirer købt efter d. 01.01.2010 beregner SKAT automatisk gevinst/tab. … I pensionsdepoter beregnes skatten automatisk …”
I e-mail af 27. februar 2012 meddelte banken, at banken havde gennemført de aftalte handler. Banken anførte endvidere:
”… Mht. SKAT – så kan du forskudsregistrere gevinst/tab for 2012, således den bliver regnet med i skatten for 2012. (Derved undgår du restskatten). Jeg vil sende dig transaktionslister fra dit frie depot, så du kan se købs og salgskurs så du kan indberette det. …”
I e-mail af samme dag anmodede banken klageren om at sende et skærmprint fra SKAT til brug for oplysning om hvilke værdipapirer, der manglede at blive indberettet en kurs på.
I e-mail af 28. februar 2012 anførte klageren:
”… jeg håber da, at overskuddet fra salget i mit frie depot modregnes af tilsvarende tab, eller at der i hvert fald er taget højde for, at et overskud skattemæssigt skal finansieres af depotet.”
I årsopgørelsen for 2012 blev klageren pålignet en restskat på 30.458 kr. inklusiv procenttillæg. Klageren var blandt andet blevet pålignet en skat på ca. 30.000 kr. af en aktiegevinst på 84.347 kr., der efter det oplyste var realiseret på hendes frie depoter ved omlægningen.
Klageren rejste herefter indsigelse mod bankens rådgivning og anførte, at hun i forbindelse med omlægningen af depoterne havde pointeret overfor banken, at hun ikke ønskede at ende med en restskat. I e-mail af 11. marts 2013 henviste banken til sin e-mail af 23. februar 2012 og anførte, at det var bevidst, at gevinsten var realiseret, og at der var mulighed for at betale restskatten ved salg fra depotet. I e-mail af 15. marts 2013 anførte R:
”… Ja det er bare rigtig træls med den restskat, kan godt huske vi havde dialogen om den. Derfor i forbindelse med handlerne sidste år fremsendte vi netop også transaktionslisterne således at du kunne få forskudsregistreret din tab/fortjenester. …”
Banken har anført, at det er usikkert, om e-mailen 15. marts 2013 er sendt, og at det på grund af orlov ikke har været muligt at spørge R herom.
Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance. I maj og juni 2013 anmodede klageren banken om at sende hende en kopi af korrespondancen mellem parterne i februar og marts 2012.
Parternes påstande
Den 13. juni 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal kompensere hende for den skat, der blev pålignet gevinsten realiseret i forbindelse med omlægningen af hendes depot.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandet andet anført, at hun aftalte med banken, at banken skulle sikre, at omlægningen var skattemæssigt neutral. Hun gjorde under hele forløbet banken opmærksom på dette. Hun fik et skattesmæk i 2011 som følge af et aktiesalg og var derfor meget bevidst om at gøre R opmærksom på, at hun ikke ville ende med et skattesmæk i 2012. Banken er bundet af den mundtlige aftale. Banken har pådraget sig et ansvar, idet banken ikke som aftalt fik omlægningen til at gå skattemæssigt op.
I e-mail af 15. marts 2013 bekræftede R, at R huskede dialogen om, at hun ikke ville stå tilbage med en restskat.
Banken gjorde sig ikke den ulejlighed at beregne de skattemæssige konsekvenser af salget og gøre hende opmærksom på dem.
Banken kunne have tilrettelagt omlægningen, så gevinst og tab gik skattemæssigt op. Hvis banken havde solgt hendes aktier i Danske Bank, ville den samlede gevinst i depoterne have været reduceret betragteligt. Netop denne aktie vurderede banken imidlertid ikke som risikobetonet.
Hun var bekendt med konsekvenserne af realiserede gevinster ved aktiehandler, men foretog ikke forskudsregistrering i 2012, da dette ikke var nødvendigt som følge af hendes aftale med R om skattemæssig balance.
Banken forholdt sig ikke til hendes klage i sin klagebehandling og overholdt ikke aftaler om telefonmøder.
Banken har overtrådt persondatalovens § 31 om den registreredes indsigtsret ved oprindeligt at nægte at fremsende den fulde korrespondance mellem hende og banken i perioden februar og marts 2012. Det er påfaldende, at banken først har fremlagt korrespondancen efter indgivelsen af klagen til Ankenævnet.
Banken har ikke fremlagt den fulde korrespondance. Bankens svar på hendes e-mail af 28. februar 2012 er for eksempel ikke fremlagt. Banken har alene fremlagt mailkorrespondancen for perioden fra den 7. marts 2013 til den 15. marts 2013. I e-mail af 19. marts 2013 anførte banken, at restskatten til dels beroede på et udsving i hendes personlige indkomst. Det såkaldte udsving har alene medført en ubetydelig restskat.
Danske Bank har blandt andet anført, at klagerens ønsker i forbindelse med omlægningen koncentrerede sig om at opnå en hensigtsmæssig investeringshorisont og aktivallokering, og at hun fik hensigtsmæssig rådgivning til dette formål. Banken kom med et konkret oplæg til omlægning af klagerens investeringer. Omlægningen blev besluttet, og banken gennemførte de aftalte handler.
Klageren tilkendegav ikke i forbindelse med rådgivningen eller forud for omlægningen noget om, at det var et ønske endsige en forudsætning, at omlægningen ikke måtte generere et positivt nettoresultat.
Banken har rådgivet klageren om de skattemæssige konsekvenser af gevinst og tab på værdipapirer og har behørigt orienteret klageren om muligheden for at forskudsregistrere avancen ved omlægningen af depotet. Banken har dermed levet op til sine forpligtelser efter god skik bekendtgørelsens § 12.
Banken har således ikke handlet ansvarspådragende i sin rådgivning af klageren. R’s e-mail af 15. marts 2013 kan ikke tages til indtægt for den af klageren hævdede opfattelse.
Den pålignede skat er en følge af, at klageren har realiseret en gevinst. Det bestrides derfor, at klageren har lidt et tab.
Banken har fremlagt kopi af den korrespondance, der findes i R’s mailboks. Banken er ikke i besiddelse af yderligere korrespondance med klageren om omlægningen. Banken beklager, hvis klageren føler sig stødt over, at banken tidligere har afvist klagerens anmodning om at fremsende kopi af den nu fremlagte mailkorrespondance ud fra den betragtning, at klageren allerede var i besiddelse af mailkorrespondancen. Forholdet er uden selvstændig betydning for klagerens erstatningskrav og er ikke et brud på persondataloven.
Ankenævnets bemærkninger
Primo 2012 rettede klageren henvendelse til Danske Bank, da hun ønskede at omlægge sine depoter svarende til en investeringsprofil med en middel risiko og en tidshorisont på syv år. Klageren har anført, at hun var bekendt med konsekvenserne af realiserede gevinster ved aktiehandler. Dette fremgår ligeledes af klagerens e-mail af 23. februar 2012, hvori klageren spurgte til modregning af gevinst i tab og til indberetning til SKAT.
Klageren har endvidere anført, at hun aftalte med banken, at banken skulle sikre, at omlægningen var skattemæssigt neutral. Banken har bestridt dette. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der var indgået en sådan aftale. Ankenævnet har endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte bankens anbefaling af, hvordan den fremtidige depotsammensætning skulle være og dermed hvilke papirer, der skulle handles.
Ankenævnet bemærker, at tilsynet med persondataloven hører under Datatilsynet, og at klager herom kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K. Ankenævnet behandler konkrete formueretlige tvister og kan ikke tage stilling til, om banken har overtrådt bestemmelser i persondataloven.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.