Afgørelse

Beregning af reservefondsandele.

Klageren gældsovertog i 1985 to lån til det indklagede realkreditinstitut. Lånene var oprindeligt ydet i hhv. almindelig og særlig realkredit af en kreditforening, som i 1972 sammen med en række andre kredit- og hypotekforeninger fusioneredes til realkreditinstituttet. Af vedtægterne for lånene, som klageren ifølge pantebrevene var underkastet, fremgik det, at der ved ekstraordinær indfrielse af lånet kunne ske udbetaling af den til lånet knyttede reservefondsandel. Andelens størrelse var afhængig af indfrielsessituationen. Ved indfrielse og samtidig optagelse af nyt lån i kreditforeningen var andelen således større end andelen ved ren indfrielse. I januar 1997 fremsendte instituttet to alternative lånetilbud til klageren. I lånetilbudene, der forudsatte indfrielse af de to ældre lån, var reservefondsandelene for de ældre lån beregnet ved indfrielse og samtidig optagelse af nyt lån. Klageren valgte at gennemføre omprioriteringen i et andet realkreditinstitut. Det indklagede institut fremsendte i maj 1997 indfrielsestilbud til klagerens pengeinstitut, hvori reservefondsandelene på de omhandlede lån var opgjort ved ren indfrielse. Klagerens pengeinstitut anmodede i juli 1997 forgæves realkreditinstituttet om at udbetale yderligere reservefondsandele, svarende til forskellen mellem de i lånetilbudene anførte andele og de faktisk udbetalte andele.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle godtgøre ham yderligere et beløb på 4.305 kr. i reservefondsandele vedrørende de indfriede lån. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at beregningerne af reservefondsandelene var sket i overensstemmelse med vedtægterne. Beregningerne af andelene i lånetilbudet fra januar 1997 indgik ifølge Nævnet som en integreret bestanddel af tilbudet og kunne således ikke isoleret anses som et løfte om, at klageren uden samtidig optagelse af nyt lån hos instituttet havde krav på udbetaling af de angivne andele. Efter Nævnets opfattelse havde der hverken i forbindelse med lånetilbudet eller indfrielsestilbudet påhvilet instituttet nogen forpligtelse til nærmere at redegøre for forskellen i reservefondsandelene ved forskellige indfrielsesmåder. Nævnet bemærkede i tilslutning hertil, at lånesagen blev gennemført gennem klagerens pengeinstitut, og at realkreditinstituttets indfrielsestilbud fra maj 1997 med beregning af reservefondsandele ved ren indfrielse blev sendt til pengeinstituttet. Nævnet tog ikke stilling til, om der kunne antages at have påhvilet andre end realkreditinstituttet en rådgivningsforpligtelse i anledning af, at indfrielsesmåden ændredes. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.