Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Opgørelse af lån etableret i 1985.

Sagsnummer: 418 /1998
Dato: 09-09-1999
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Allan Petersen
Klageemne: Inkasso - passivitet
Inkasso - forældelse
Forældelse - udlån
Ledetekst: Opgørelse af lån etableret i 1985.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører et lån ydet til klageren og en meddebitor i henhold til lånedokument fra juli 1985. Lånet blev misligholdt i 1988, hvorefter dets afvikling blev sat i bero, ligesom den automatiske rentetilskrivning blev stoppet. I 1998 tog indklagede kontakt til klageren. Under en fogedforretning i februar 1999 betalte klageren indklagedes krav. Klagen vedrører spørgsmålet, om klageren har krav på hel eller delvis tilbagebetaling af det til indklagede betalte.

Sagens omstændigheder.

Den 12. juli 1985 underskrev klageren sammen med sin daværende samlever PH gældsbrev vedrørende forhøjelse af et eksisterende lån til 8.015 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 400 kr., første gang 31. juli 1985. Lånets løbetid var under forudsætning af uændret rente anslået til 2 år og 2 måneder; lånets rente var p.t. 16,5% p.a.

Af kontoudtog pr. 31. december 1987, hvor lånet benævntes "Indkøbskonto", fremgår, at lånets saldo var på 1.928,09 kr.

Ved skrivelse af 17. maj 1988 rykkede indklagede klageren og PH for restancer på lånet, som oplystes til at udgøre i alt 3.123,90 kr. Lånets saldo var 3.357,96 kr.

Af kontoudtog pr. 4. juli 1988 fremgår, at lånets saldo efter tilskrivning af renter og rykkergebyrer var 3.895,11 kr.

Indklagede har anført, at det af notater i sagen fremgår, at man efterfølgende talte med klageren. Indklagede valgte at sætte sagen i bero og stoppe den automatiske rentetilskrivning i henhold til Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Klageren har anført, at hun pr. 1. december 1987 ophævede samlivet med PH og fraflyttede den fælles bopæl.

Ved indklagedes skrivelse af 20. juli 1998 blev klageren anmodet om at kontakte indklagede med henblik på at aftale en afdragsordning, idet det oplystes, at indklagedes tilgodehavende udgjorde 3.895,11 kr. med tillæg af 5 års renter. På klagerens anmodning fremsendte indklagede den 4. september 1998 en beregning af 5 års renter, som udgjorde i alt 5.463,72 kr.

Efter yderligere korrespondance med klageren fremsendte indklagede den 23. oktober 1998 sagen til fogedretten med anmodning om foretagelse af udlæg hos klageren.

Den 1. december 1998 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Den 9. februar 1999 blev sagen foretaget i fogedretten, hvor klageren gav møde ved sin ægtefælle. Af udskrift af fogedbogen fremgår, at ægtefællen betalte det opgjorte beløb på 9.866,03 kr. kontant.

Klageren har fremlagt attesteret oversigt over de adresser, hvor hun har været tilmeldt folkeregisteret i perioden 20. februar 1961 til 6. april 1992.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes helt eller delvis at tilbagebetale 9.866,03 kr. med tillæg af renter.

Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at man vil tilbagebetale klageren 687,50 kr. med tillæg af 5 års renter. Beløbet udgør renter tilskrevet 30. juni 1988, der var medtaget ved opgørelsen af restgælden på 3.895,11 kr. ved beregningen foretaget den 23. oktober 1998, samt rykkergebyr. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun aftalte med PH, at han skulle tilbagebetale gælden. Da hun ikke hørte fra indklagede, gik hun ud fra, at PH's aftale var overholdt, og at lånet var tilbagebetalt. Hun har ikke modtaget indklagedes skrivelse af 17. maj 1988, da hun ikke boede på den adresse, hvortil skrivelsen var sendt. Hun forstår derfor ikke, at hun skulle have foretaget en opringning til indklagede i maj 1988. Hun har heller ikke modtaget kontooplysninger for årene 1995 og 1996, som er sendt til en adresse, hun fraflyttede i 1992. Hun finder, at indklagede har udvist passivitet. Hun har på intet tidspunkt nægtet at indgå en afviklingsaftale. Hun forsøgte i 1998 i en telefonsamtale med indklagedes medarbejder at få en dialog i gang, men blev afvist, da sagen allerede var overgivet til fogedretten. Af kontooversigt pr. 31. december 1991 fremgår, at saldo på udlånskonti var 0,00 kr. Dette sammenholdt med sagen i øvrigt har ført til, at hun regnede med, at lånet var tilbagebetalt. Hun finder, at indklagede i hvert fald bør tilbagebetale 6.500 kr. af det i fogedretten betalte beløb. 6.500 kr. dækker lånets restgæld på 3.895,11 kr. i 1988 med tillæg af renter og diverse gebyrer.

Indklagede har anført, at der ikke er udvist passivitet, ligesom klageren ikke har godtgjort andre forhold, hvorefter klageren skulle have en berettiget forventning om at være gældfri. Lånets hovedstol er undergivet 20-års forældelse og er således ikke forældet. Lånet fremgår ikke af oversigt pr. 31. december 1991, da lånets afvikling var indstillet og indklagedes retsforfølgning midlertidig sat i bero. Der var ikke tale om, at lånet var indfriet eller eftergivet.

Indklagede har fremsendt kontoudskrifter, og klageren har ikke bestridt fordringens eksistens.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det af klageren sammen med PH i juni 1985 underskrevne gældsbrev er undergivet 20-årig forældelse efter danske lovs 5-14-4. Gælden i henhold til lånet er således ikke forældet. Af det beløb, som klageren ved sin ægtefælle betalte under fogedforretningen i februar 1999, har indklagede tilbudt at tilbagebetale et rentebeløb tilskrevet den 30. juni 1988, som var medtaget ved opgørelsen af restgælden i fogedretten, tillige med renter heraf. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved passivitet havde fortabt sin ret til at kræve lånets restgæld betalt af klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.