Opsigelsesgrund.
| Sagsnummer: | 527/1991 |
| Dato: | 03-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Udlån - opsigelse
|
| Ledetekst: | Opsigelsesgrund. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I december måned 1990 overførtes klagerens engagement til indklagedes Gammeltorv afdeling. Udover et boliglån etableredes for klageren en totalkonto med en låneret på ca. 85.000 kr. I forbindelse med overtagelsen af engagementet afholdtes et møde, hvor klagerens økonomiske forhold drøftedes. Ifølge indklagede undlod klageren at oplyse om sine forpligtigelser overfor 3 finansieringsselskaber, hvorimod klageren har anført, at han orienterede afdelingen om disse forpligtigelser, som i samme forbindelse blev tilmeldt PBS-betaling via afdelingen.
I en PBS-betalingsoversigt af 1. januar 1991 fra indklagede til klageren er bl.a. ydelser til de 3 finansieringsselskaber anført, og af et kontoudtog pr. 16. januar 1991 fremgår, at ydelserne er debiteret klagerens totalkonto.
Den 7. februar 1991 fik klageren bevilliget et overtræk på 10.000 kr. på totalkotoen. Ifølge indklagede skulle dette inddækkes ved salg af nogle klageren tilhørende medaljer i USA. Medaljerne blev dog først solgt i oktober måned 1991, men provenuet er ikke indgået på klagerens totalkonto til nedbringelse af engagementet. Klageren har bl.a. anført, at salg af medaljerne blot var nævnt som en mulighed.
Den 17. maj 1991 blev engagementet forhøjet med 40.000 kr. bl.a. til inddækning af det bevilligede overtræk.
Den 13. august 1991 var klagerens totalkonto i overtræk med ca. 19.000 kr. Under et møde afholdt i denne forbindelse fik afdelingen ifølge indklagede første gang oplysninger om klagerens forpligtigelser overfor finasieringselskaberne. Ved samme møde aftales ifølge indklagede, at klageren skulle sælge en bil, som befandt sig i England, samt søge lån hos sin arbejdsgiver til inddækning af overtrækket. Klageren har bestridt, at det blev aftalt, at provenu ved bilsalg og lån skulle tilgå indklagede.
Der fandt herefter en korrespondance sted mellem klageren og indklagede, hvorunder indklagede anmodede om dokumentation vedrørende gæld til finansieringselskaber tillige med et årsregnskab for en af klagerens samlever drevet forretning. I skrivelse af 18. september 1991 til indklagede oplyste klageren, at han havde søgt et personalelån på 30.000 kr. til dækning af termin samt udestående regninger. Lånet skulle afvikles med 1.000 kr. månedligt over 27 måneder og til en rentesats på 12%. Salget af klagerens bil i England, der ikke som forventet af indklagede kunne ske senest den 1. oktober, ville eventuelt dække hele personalelånet samt nedbringelse af klagerens privatlån.
Den 4. oktober 1991 afholdtes et møde i afdelingen, hvor klagerens økonomiske forhold blev gennemgået. Ved skrivelse samme dag meddelte indklagede, at klagerens engagement var opsagt til fuld indfrielse senest den 18. oktober 1991 "da vor aftale om salg af bilen i England endnu ikke er opfyldt, ligesom der ikke er fremskaffet midler til at indfri al løs gæld, herunder gæld til Unifinans A/S, Ikanofinans A/S og Bikuben, forsigtigt anslået til kr. 122.000." Indklagede spærrede samtidig kontoen for yderligere træk.
Saldoen på klagerens totalkonto udgjorde den 4. oktober 1991 99.717,34 kr. (negativ) efter betaling af terminsydelser med ca. 24.000 kr. Klagerens løn var den 26. september krediteret kontoen med 20.009,29 kr., og provenuet af det nævnte personalelån, 30.000 kr., var krediteret kontoen den 2. oktober. Kontoens kreditmaksimum udgjorde pr. 4. oktober 121.545 kr.
I indklagedes "Vilkår for lån til private" er anført:
"1. OPSIGELSE/OPHÆVELSE"
1.1 Låntager kan indfri lånet/kreditten uden varsel. Banken kan opsige lånet/kreditten til indfrielse med 3 måneders varsel. Opsigelsen skal være begrundet.
(...)
1.3. Uanset ovenstående kan banken ophæve lånet/kreditten uden varsel i tilfælde af anden misligholdelse, herunder i tilfælde af at låntager eller en kautionist:
(...)
h) har givet urigtige oplysninger
(...)
"Endvidere kan banken uden varsel ophæve lånet/kreditten, såfremt låntagers forhold ændres væsentligt til skade for banken."
Klageren har den 30. oktober 1991 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at engagementet alene kan opsiges med 3 måneders varsel, og at klageren kan trække yderligere 21.828 kr. på totalkontoen (121.545 kr. - 99.717 kr.).
Indklageren har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede i forbindelse med overtagelsen af engagementet fik oplysninger om forpligtelserne overfor finansieringsselskaberne. Hertil kommer, at den medarbejder, som ekspederede klageren, kendte klageren og dennes økonomi, fordi hun havde været bankrådgiver for klageren i dennes tidligere pengeinstitut. Forsåvidt angår salget af medaljerne var dette alene et forslag fra klagerens side med henblik på at inddække det i februar 1991 bevilligede overtræk. Klageren har først under klagesagens forberedelse modtaget provenuet herfra. Med hensyn til personalelånet valgte klageren en kortere løbetid, idet han forventer at sælge bilen i England.
Indklagede har anført, at opsigelsen af engagementet til øjeblikkelig indfrielse er berettiget, idet klageren ved indklagedes overtagelse af engagementet bevidst har fortiet vigtige oplysninger om sin økonomiske situation og således hindret indklagede i at foretage en korrekt kreditvurdering. Opsigelsen er således i overensstemmelse med indklagedes lånebetingelser. Hertil kommer, at der var en klar aftale med klageren om, at bilen i England skulle sælges senest 1. oktober 1991.
Af en posteringsoversigt vedrørende klagerens totalkonto pr. 18. februar 1992 fremgår, at gælden pr. denne dato udgjorde 111.270,55 kr. Låneretten er angivet at være 117.043 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende, herunder den fremlagte PBS-betalingsoversigt af 1. januar 1991, må det lægges til grund, at indklagede i forbindelse med etableringen af engagementet med klageren har modtaget oplysning om dennes forpligtelser over for de 3 finansieringsselskaber. Det af indklagede under klagesagen anførte om, at klageren har fortiet oplysninger om sine økonomiske forhold, må derfor afvises. I indklagedes skrivelse af 4. oktober 1991, ved hvilken engagement blev opsagt, var opsigelsen da heller ikke begrundet hermed.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerens økonomiske forhold var ændret på en sådan måde, at indklagede var berettiget til at ophæve engagementet i henhold til de almindelige lånevilkårs pkt. 1.3 in fine, ligesom det ikke findes godtgjort, at klageren har tilsidesat særlige aftaler, herunder om salg af bilen, på en måde, som gav indklagede ret til at ophæve engagementet.
Klagerens påstand om, at indklagede skal anerkende at have været uberettiget til at opsige engagementet med et varsel på mindre end 3 måneder, jfr. lånevilkårenes pkt. 1.1, tages derfor til følge.
3 medlemmer - Peter Blok, Gert Bo Gram og Allan Pedersen - udtaler herefter:
Vi finder, at opsigelsen af 4. oktober 1991 må stå ved magt, således at engagementet betragtes som opsagt pr. 4. januar 1992. Bl.a. under hensyn hertil finder vi ikke nu at kunne tage klagerens påstand om anerkendelse af en ret til at trække yderligere 21.928 kr. på kontoen til følge. Klageren må derfor være henvist til at gøre et eventuelt tab gældende som et erstatningskrav.
2 medlemmer - Søren Geckler og Jørn Ravn - udtaler:
Vi er som nævnt enige i, at indklagede var uberettiget til at bringe forholdet til ophør med mindre end 3 måneders varsel, og lægger i denne forbindelse tillige vægt på, at en opsgielse af forholdet skal ledsages af en fyldestgørende begrundelse, jf. herved også lånevilkårenes pkt. 1.1. På grund af den uberettigede ophævelse har klageren ikke haft reel mulighed for at råde over kontoen eller i øvrigt forberede engagementets afvikling i de 3 måneder, som efter aftalen udgør opsigelsesvarslet. For at klageren kan få denne mulighed, finder vi, at han kan kræve en frist på 3 måneder regnet fra meddelelsen af Ankenævnets afgørelse til afvikling af sit engagement med indklagede. Vi finder ikke, at klagerens adgang til at afkræve indklagede erstatning af eventuelt beviselige tab forårsaget af den uberettigede opsigelse kan føre til andet resultat.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at man den 4. oktober 1991 ikke var berettiget til at opsige klagerens engagement med et varsel på mindre end 3 måneder. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.