Forhøjelse af rente på personalelån efter fratræden.
| Sagsnummer: | 221/1997 |
| Dato: | 14-10-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Forhøjelse af rente på personalelån efter fratræden. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Fra 1. februar 1990 til medio 1991 var klageren ansat hos indklagede.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 30. oktober 1990 ydede indklagede klageren et lån på 150.000 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.250 kr. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:
"GÆLDSBREV - PERSONALE MDL 1
........
Gælden forrentes fra afregningsdagen med den af [indklagede] til enhver tid fastsatte rente, for tiden 7,500% p.a., som beregnes kvartalsvis bagud og tillægges gælden hver termin.
.......
For lånet gælder iøvrigt [indklagedes] til enhver tid værende lånebetingelser (01-86) som låntager er gjort bekendt med - herunder at hele gælden straks forfalder i tilfælde af misligholdelse som anført i lånebetingelserne."
Det fremgår af sagen, at indklagede ved skrivelse af 6. januar 1994 meddelte klagerens samlever, at hun ikke længere havde forudsætninger for personalesatser, da hun havde fratrådt sin stilling hos indklagede pr. den 30. november 1993.
Af kontoudskrift for klagerens lån pr. 31. december 1996 fremgår følgende vedrørende lånets rente:
"Bogført | Tekst | Valør |
11.01 | NY RENTESATS 6,136% | 03.01 |
26.04 | NY RENTESATS 12,550% | 30.04 |
31.10 | NY RENTESATS 10,381% | 22.10 |
20.11 | NY RENTESATS 12,550% | 22.10 |
Ved telefax af 5. februar 1997 til indklagede protesterede klageren over renteforhøjelsen på lånet. Om baggrunden for ændringen oplyste indklagede, at klageren ikke var berettiget til at få lånet forrentet på personalevilkår efter ophøret af ansættelsesforholdet, hvorfor lånet var ændret til forrentning på almindelige kundevilkår. Det var indklagedes opfattelse, at det beroede på en fejl, at renten ikke var blevet ændret i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør.
Under hensyn til at renteforhøjelsen ikke havde været varslet, erklærede indklagede sig ved skrivelse af 14. februar 1997 til klageren indforstået med, at renteforhøjelsen først skulle træde i kraft med virkning fra den 1. maj 1997.
Ved klageskema af 3. juni 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånets rente alene kan reguleres i et omfang, der svarer til den generelle renteudvikling, herunder at faldet i den årlige rente den 31. oktober 1996 på 2,169% også får virkning for hans lån, således at rentesatsen pr. denne dato udgør 3,967%.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det som led i hans ansættelse blev aftalt, at indklagede skulle overtage hans lån i et andet pengeinstitut til lav rente, og at rentefavøren skulle bibeholdes, uanset om han fratrådte sin stilling hos indklagede. Dette er i overensstemmelse med gældsbrevet, idet der ikke er henvist til særlige personalevilkår, men alene til indklagedes almindelige lånebetingelser. Indklagede var herefter alene berettiget til at regulere renten på lånet i takt med den generelle renteudvikling. Såfremt indklagede mente sig berettiget til at ændre rentevilkårene i tilfælde af ansættelsesforholdets ophør, burde dette have fremgået af gældsbrevet. At gældsbrevet er stemplet "personale", skyldes alene kontrolhensyn med medarbejderen og er ikke udtryk for, at lånet er ydet på særlige personalevilkår. Indklagede har da heller ikke ved hans fratræden beregnet sig forhøjet rente, men har først gjort renteforhøjelsen gældende ca. 5 år efter. Det bestrides, at den manglende forhøjelse af renten i forbindelse med hans fratræden beror på en forglemmelse, idet der hos indklagede jævnligt bliver udskrevet lister, hvoraf kundernes udlånsrenter fremgår. Hertil kommer, at husstandens engagement blev gennemgået i forlængelse af hans samlevers fratræden ultimo 1993, uden at dette gav anledning til ændring af rentevilkårene for hans lån.
Indklagede har anført, at man er berettiget til at kræve klagerens lån forrentet på sædvanlige kundevilkår efter ansættelsesforholdets ophør, selv om dette ikke fremgår af gældsbrevet. Det må have stået klageren klart, at man kun kan opnå personalefordele i form af lån på særlige personalelånsvilkår, så længe ansættelsen varede ved, og at indklagede derfor var berettiget til at ændre vilkårene til sædvanlige kundevilkår ved fratræden. Der er tale om en kutyme i branchen, og klagerens lånedokument indeholder præcis de samme vilkår som alle andre ansattes lånedokumenter. Såfremt der var givet klageren tilsagn om, at lånet kunne forrentes til personalesats også efter klagerens fratræden, ville disse særlige vilkår have fremgået af gældsbrevet. Det beror udelukkende på en forglemmelse fra indklagedes side, at renten ikke blev ændret allerede ved klagerens fratræden. Denne forglemmelse og den fordel, som klageren har haft som følge heraf, er ikke til hinder for, at indklagede nu stiller krav om forrentning af lånet på sædvanlige kundevilkår.
Ankenævnets bemærkninger:
Når henses til gældsbrevets betegnelse og den meget lave rente lægger Ankenævnet til grund, at lånet blev ydet som et personalelån, og at klageren var bekendt hermed. Ankenævnet finder endvidere, at der for et personalelån i mangel af modsat aftale naturligt må gælde det vilkår, at retten til favørrente ophører i tilfælde af ansættelsesforholdets ophør. Det findes ikke godtgjort, at klageren forud for eller i forbindelse med lånets etablering betingede sig, at favørrenten skulle gælde også efter et eventuelt ophør af ansættelsesforholdet. Det må lægges til grund, at det beror på en fejl, at indklagede ikke i forbindelse med klagerens fratræden i 1991 fremsatte krav om, at lånets rente skulle forhøjes til indklagedes almindelige rente for kundeforhold. Denne fejl og det lange tidsrum, der forløb, før kravet om renteforhøjelse blev fremsat, findes ikke at kunne afskære indklagede fra med et passende varsel at forlange lånets rente forhøjet med virkning for fremtiden.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.