Opsigelse af eksisterende lån.
| Sagsnummer: | 244/1994 |
| Dato: | 14-12-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Opsigelse af eksisterende lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved lånetilbud af 26. november 1993 tilbød Realkredit Danmark klageren et kontantlån på 665.000 kr. til brug for omprioritering af klagerens og hans ægtefælles ejerlejlighed. Af lånetilbudet fremgik, at tilbudet var gældende til 26. maj 1994; låneprovenuet var anslået til ca. 658.000 kr. Provenuet skulle anvendes til indfrielse af et eksisterende kontantlån baseret på 10%-obligationer med en kontant restgæld pr. 31. december 1993 på ca. 475.000 kr. Af lånetilbudet fremgik, at indfrielse af det eksisterende lån skulle ske senest samtidig med udbetalingen af det nye. Det eksisterende lån havde halvårlige terminer.
Den 2. december 1993 henvendte klageren sig til indklagede, som anmodedes om at forestå omprioriteringen. Indklagede har oplyst, at man umiddelbart efter gjorde klageren opmærksom på, at en efterstående panthavers accept var en nødvendig forudsætning for at gennemføre omprioriteringen.
I en skrivelse af 10. januar 1994 fra Realkredit Danmark til klageren er bl.a. anført, at næste opsigelsesfrist vedrørende obligationerne på det gamle lån er den 31. januar.
Den efterstående panthaver, Lån Spar Bank, meddelte ved skrivelse af 20. januar 1994 indklagede, at man ville respektere omprioriteringen under forudsætning af, at klageren ikke fik udbetalt noget provenu.
Primo uge 4 1994 (24.-30. januar) anmodede indklagede klageren og ægtefællen om at komme til møde med henblik på at underskrive de nødvendige dokumenter. Den 28. samme måned indfandt klageren sig for at underskrive dokumenterne, medens ægtefællen først underskrev disse mandag den 31. januar 1994 om eftermiddagen.
Ifølge indklagede forudsatte man som følge af, at opsigelse af det eksisterende lån til indfrielse den 1. juli 1994 herefter ikke havde kunnet ske rettidigt, at omprioriteringen nu skulle gennemføres som en straks-indfrielse, og man afventede derfor klagerens meddelelse om dennes iværksættelse samt oplysning fra klageren om fremskaffelse af et anslået likviditetsunderskud på ca. 30.000 kr., som ville opstå ved en gennemførelse af omprioriteringen på denne måde.
Klageren har oplyst, at han først i marts måned blev bekendt med, at omprioriteringen ikke var blevet gennemført som forudsat; indklagedes medarbejder oplyste i denne forbindelse, at man "var kommet for sent med konverteringen".
Ved telefaxmeddelelse af 10. maj 1994 til indklagede bekræftede klageren, at omprioriteringen ønskedes gennemført hurtigst muligt som en straks-indfrielse.
Indklagede har oplyst, at klageren solgte ejerlejligheden med overtagelse den 1. august 1994, og at lånet i henhold til tilbudet fra Realkredit Danmark af 26. november 1993 er hjemtaget. Indklagedes gebyr i denne forbindelse er 3.675 kr.
Klageren har ved klageskema af 17. april 1994 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning samt yde klageren et rentefrit lån, ligesom indklagede skal tilpligtes at anerkende ikke at kunne beregne sig gebyr for omprioriteringens gennemførelse.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han den 10. januar 1994 fra Realkredit Danmark modtog en påmindelse om, at førstkommende opsigelsesfrist for det gamle lån var 31. januar, hvorfor det ville være fordelagtigt at påbegynde omprioriteringen forinden. Han tog derfor kontakt til indklagede for at sikre sig, at omprioriteringssagen forløb planmæssigt. Det aftaltes, at omprioriteringssagen skulle ekspederes hurtigst muligt. Han var i banken den 28. januar og underskrev bl.a. opsigelse af eksisterende lån, men hans ægtefælle kunne ikke nå det samme dag, hvorfor det aftaltes, at hun den følgende mandag skulle underskrive. Hun underskrev dokumenterne som aftalt omkring kl. 15.00 og fik oplyst, at alt nu var i orden. Indklagede har pådraget sig erstatningsansvar ved ikke at sikre sig, at opsigelsen skete rettidigt. Dette har medført tab som følge af det efterfølgende kursfald. Han bestrider, at han var blevet oplyst om, at opsigelse af det eksisterende lån kun ville kunne ske, såfremt opsigelse var underskrevet senest fredag den 28. januar. Han bestrider endvidere, at han skulle være bekendt med, at indklagede efter den 31. januar blot afventede hans anmodning om igangsætning af omprioriteringen, men nu som en straks-indfrielse af det eksisterende lån.
Indklagede har anført, at man fra sagens start tilkendegav, at man ikke ville finansiere et eventuelt likviditetsunderskud. Det blev pointeret overfor klageren, at opsigelse af det eksisterende lån kun ville kunne ske under forudsætning af, at klageren og ægtefællen senest fredag den 28. januar 1994 underskrev fuldmagt/transport og konverteringsaftale. Ved klagerens henvendelse den 28. januar blev det aftalt, at ægtefællen skulle indfinde sig senere samme dag og underskrive. Imidlertid underskrev hun først dokumenterne den 31. januar omkring kl. 16.00, hvorfor tidsfristen for afgivelse af opsigelse til Realkredit Danmark var udløbet. De dokumenter, klageren og ægtefællen skulle underskrive, var fuldmagt/transport ved lånets hjemtagelse samt konverteringsaftale. Efter den 31. januar 1994 drøftedes sagen med klageren, og indklagede krævede som betingelse for at gennemføre omprioriteringen indbetaling af likviditetsunderskuddet samt klagerens "igangsætningssignal". Indklagede har ikke handlet ansvarspådragende, ligesom klageren ikke har lidt et tab beroende på indklagedes medvirken; tabet er heller ikke dokumenteret. Fra omprioriteringssagens start har indklagede tilkendegivet, at man ikke ville finansiere et eventuelt likviditetsunderskud, og allerede af den grund er indklagede ikke forpligtet til at yde klageren et rentefrit lån.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren var bekendt med, at opsigelsesfristen vedrørende det eksisterende lån i Realkredit Danmark var den 31. januar 1994. På denne baggrund og efter de til dels modstridende forklaringer vedrørende omstændighederne omkring underskrivelsen af de nødvendige dokumenter den 28. og 31. januar 1994 finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at det kan bebrejdes indklagede, at denne frist ikke blev overholdt. Det findes heller ikke godtgjort, at indklagede i den efterfølgende periode har begået fejl ved sin sagsbehandling eller rådgivning.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.