Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om nedsættelse af restgæld på udlån med henblik på frigivelse af ejerpantebrev.

Sagsnummer: 714/1994
Dato: 29-06-1995
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Ole Just, Allan Pedersen
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Spørgsmål om nedsættelse af restgæld på udlån med henblik på frigivelse af ejerpantebrev.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I september 1993 ansøgte klageren Realkredit Danmark om lån i sin ejendom til indfrielse af tre eksisterende lån hos samme med en samlet restgæld på ca. 125.000 kr. og et engagement på ca. 170.000 kr. til indklagede.

Med prioritet efter RD-lånene var der på ejendommen tinglyst to ejerpantebreve på henholdsvis 40.000 kr. og 100.000 kr., der lå til sikkerhed for et lån hos indklagede på oprindelig ca. 130.000 kr.; endvidere hæftede et ejerpantebrev på 100.000 kr., der lå til sikkerhed for et engagement hos Søfinans.

Den 25. februar 1994 modtog indklagede lånetilbud fra Realkredit Danmark på et kontantlån på 385.000 kr., som blev videresendt til klageren. Lånetilbuddet var ikke tilstrækkeligt til at indfri alle prioriteter og forudsatte, at de eksisterende pantehæftelser enten blev indfriet eller meddelte rykning.

Klageren indhentede et nyt tilbud fra Realkredit Danmark på et kontantlån på 150.000 kr. Det nye lån respekterede de eksisterende lån til Realkredit Danmark og ejerpantebrevet håndpantsat til Søfinans. Klageren lod pantebrevet tinglyse med retsanmærkning om ejerpantebrevene håndpantsat til indklagede.

Ved skrivelse af 30. juni 1994 anmodede klageren indklagede om nedsættelse af restgælden på sit lån med 41.000 kr. til lånets oprindelige hovedstol på ca. 130.000 kr., hvorved det kunne indfries ved hjemtagelse af lånet i Realkredit Danmark. Klageren fremsendte samtidig opgørelser om indkomstforhold og budget for sin private økonomi. På baggrund heraf indkaldte indklagede til møde, blev afholdt den 31. august 1994. Indklagede afslog her den foreslåede akkord på 41.000 kr., men erklærede sig indforstået med at meddele rykningspåtegning på de to ejerpantebreve på betingelse af, at låneprovenuet blev afskrevet på udlånet.

Ved klageskema af 31. oktober 1994 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte restgælden på udlånet med 41.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

RD-lånet blev hjemtaget den 10 februar 1995 og provenuet indsat på lånet til indklagede. Restgælden udgjorde herefter 57.570,16 kr.

Klageren har anført, at indklagede bør yde en kompensation for langsommelig behandling og utilstrækkelig opfølgning af sagen. Indklagede burde have sikret sig, at Realkredit Danmark fremsendte et lånetilbud inden rimelig tid. Ved skriftlige henvendelser til indklagede måtte han vente 1-2 måneder på svar. Sagsbehandlingstiden har medført en forøget rentebyrde og et kurstab. Indklagede har beregnet sig fuldt gebyr på 2.400 kr. for hjemtagelsen af lånet den 10. februar 1995, uanset at han selv har forestået indhentelse af lånetilbud og tinglysning af pantebrev. Han og hans ægtefælle har siden 1973 været kunder hos indklagede. I 1992 gik et anpartsselskab, som han var leder af, konkurs. I den forbindelse indvilgede han i at overtage selskabets gæld til indklagede på ca. 130.000 kr. som personlig gæld. Hans økonomiske situation var herefter særdeles anstrengt, og indklagede burde have udvist imødekommenhed overfor hans bestræbelser på at løse de økonomiske problemer ved at give et afslag i renterne på lånet, således at gælden kunne indfries ved hjemtagelse af tillægslånet i Realkredit Danmark.

Indklagede har anført, at den lange sagsbehandlingstid skyldes forhold hos Realkredit Danmark og klageren. Efter fremkomsten af lånetilbudet overtog klageren selv kontakten til Realkredit Danmark og indhentede på egen hånd et lånetilbud, der forudsatte indfrielse af gælden til indklagede. Årsagen til, at hjemtagelse af lånet ikke blev ekspederet umiddelbart efter tinglysning af pantebrevet, skyldes klagerens vedholdende krav om en akkord. Det kan ikke pålægges indklagede at acceptere en akkord, ligesom der ikke er grundlag for at nå et tilsvarende resultat ud fra erstatningsretlige overvejelser.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke, at det var forhold hos indklagede, der bevirkede, at ekspeditionen af omprioriteringen trak ud. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at indklagede har pådraget sig noget erstatningsansvar over for klageren. Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at nedsætte restgælden på klagerens lån.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.